Det danske drikkevand er helt særligt. Danmark er et af de få steder i verden, hvor man kan åbne for hanen og tage sig en tår vand uden dårlig smag eller risiko for dårlig mave.
Sådan skulle det gerne blive ved med at være. Også hvis det står til Erik Arvin, der er professor emeritus ved DTU Miljø. Arvin, der selv er formand for et privat vandværk i sin kommune, er bekymret for, at der ikke er nok fokus på spildevand i forhold til drikkevand. Mere specifikt stiller han sig tvivlende overfor, om de danske kloakledningers tilstand er god nok – og om kontrollen er god nok.
”Man har meget få målinger af udsivningen, og laver noget, der hedder kikkertinspektioner, hvor man ser, om de (kloakledningerne, red.) ser hele ud,” siger Erik Arvin til baeredygtigtlandbrug.dk.
Hos HOFOR, der blandt andet leverer drikkevand til københavnerne, fortæller fagdirektør Carsten Raad Petersen, at netop tv-inspektionerne og strømpeforinger er sikkerheden for at kloakledningerne er i orden.
”Kloakforsyningerne tv-inspicerer jo meget regelmæssigt. De fleste kloakforsyninger har hele programmer for på dette område,” siger han til baeredygtigtlandbrug.dk.
Erik Arvin er dog ikke beroliget, fordi der laves tv-inspektioner med kikkert.
”Det sikrer ikke 100 procent, at de er tætte, at man kigger igennem med sådan et tv-apparat,” påpeger han og agiterer for, at kommunerne og kloakforsyningerne skal sikre sig tæthed i ledningerne med såkaldt strømpeforing.
Flere fokusområder på en gang
En vogn med pesticidet Glyfonova væltede sidst i juli nær en drikkevandsboring ved Lejre og efterfølgende var både HOFOR og DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) ude med kritik af sikkerhedsbestemmelserne. Begge organisationer kræver boringsnære beskyttelseszoner med strenge krav, så sikkerheden omkring drikkevandsboringer højnes.
Erik Arvin anbefaler boringsnære beskyttelseszoner og at der er fokus på pesticider omkring drikkevandsboringer, men han kunne godt ønske sig mere fokus på spildevandet.
”Jeg synes, det er fint nok, at man har fokus på pesticider i nærheden af boringer, men jeg påpeger, at omkring kloaker er der i praksis for ringe fokus. Det ved jeg fra mit eget nærområde,” siger Arvin.
Det billede kan Carsten Raad Petersen fra HOFOR ikke helt genkende.
”Jeg mener, at der er masser af fokus på det. Vi ved faktisk ret meget om tilstanden på kloakledningerne, og der er ingen tvivl om, at den største trussel i dag er pesticiderne. Men dermed ikke sagt, at drikkevandet ikke også lokalt kan være truet af utætte spildevandsledninger,” siger han.
Erik Arvin vil ikke vurdere trusselsbilledet eller vurdere, hvilke forureningskilder, der skal størst fokus på.
”Det er helt fint, at man vi have nogle ordentlige sikkerhedsafstande for pesticider, men man skal også have fokus på kloakledninger,” siger Arvin og fortsætter:
”Jeg mener generelt, at man skal være meget forsigtig med at få spildevand ind omkring boringer. Man skal holde spildevand væk fra boringer, simpelthen, det er det, der er min pointe.”
Baeredygtigtlandbrug.dk har forsøgt at få en kommentar fra DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), men direktør Carl-Emil Larsen er på sommerferie og har derfor ikke haft mulighed for at svare på vores spørgsmål.
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
