Optimistisk analyse harmonerer ikke med virkeligheden

Dansk landbrugs økonomiske produktivitet og konkurrenceevne er styrket og ligger i dag i top i EU, konkluderer ny analyse. Sludder, siger Vagn Lundsteen, der mener, at der bag de optimistiske tal gemmer sig et erhverv, der har spændt livremmen til inderste hul, som holder vejret og håber på bedre tider

Bedre bytteforhold, svage lønstigninger, større produktivitet, mindre arbejdskraftforbrug og højere produktpriser. Det er bare nogle af de faktorer, der de senere år har bragt dansk landbrug fra en faretruende rutsjetur med kurs i stejl kurve nedad til nu at ligge i europæiske top med høj vækstrate og styrket indtjening.

I perioden 2000-2009 bevægede den danske indtjeningsevne sig i rygende fart i den forkerte retning – og det med en hastighed dobbelt så hurtigt som i de andre EU-lande. Den økonomiske produktivitet (værdien af produktion i forhold til produktionsomkostninger) faldt i perioden hele 1,2 procent i gennemsnit om året.

Men denne katastrofekurs er midlertidig en saga blot, og danske landmænd kan i dag bryste sig af igen og på rekordtid at have fået maskineriet på rette køl med årlige vækstrater de seneste år på 0,8 procent i snit. Det er konklusionen af en ny analyse foretaget af Johnny M. Andersen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet offentliggjort i juni i Tidsskrift for Landøkonomi.   

Virkeligheden en anden
Og at dansk landbrug på blot fem år har vendt svære økonomiske udfordringer og nu befinder sig på en europæisk sjetteplads i vækst (kun overgået af lande som Slovenien, Østrig, Finland, England og Frankrig), med en konkurrencevene der igen har fået momentum og med en produktivitet, der er steget fire gange så hurtigt som resten af EU, høster også ros hos direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen. Alligevel mener han, at der bag tallene gemmer sig et erhverv, der er presset i knæ, og at tallene tegner et billede, der ligger langt fra den økonomiske virkelighed, som mange landmænd i dag både lever og slås med.

”Det er jo ikke fordi, jeg ikke tror, at dygtige danske landmænd kan sadle om og hurtigt tilpasse sig en økonomisk presset virkelighed. For det kan de. Danske landmænd er både produktive og effektive og formår at spænde livremmen ind i krisetider. Men jeg frygter, at livremmen for mange er spændt alt for hårdt. Selvom tallene i analysen ser gode ud, så siger de jo intet om, hvor meget de danske landmænd holder igen med nødvendige investeringer og ekstra ansættelser. Eller om landmanden selv løber urimeligt hurtigt for at holde skindet på næsen. Mange landmænd vil slet ikke kunne genkende det billede, som analysen tegner. For dem er virkeligheden i marken og stalden en anden end nogle optimistiske tal på papir,” siger Vagn Lundsteen.

Kunne være meget bedre
Selvom Vagn Lundsteen nødig vil kaste malurt i bægeret og hilser de positive historier fra landbruget velkommen, så mener han, at analysen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi giver et glorificeret billede af et samlet erhverv, der i mange tilfælde er hårdt ramt, og som pga. restriktioner præsterer langt fra sit økonomiske potentiale.  

”Det er selvfølgelig positivt, at tallene ser gode ud, men jeg synes, vi skal slå koldt vandt i blodet og huske på, hvilket udgangspunkt, tallene skal ses ud fra. Vi kan jo ikke tage til indtægt, at det er alle landmænd, der oplever vækst. Analysen viser ikke specifikt, hvor der har været vækst, så det er ikke til at sige, om al væksten ligger hos for eksempel minkavlerne eller planteavlerne frem for alle erhvervets grene. Der tages heller ikke hensyn til, at udgangspunktet var en situation, der var meget, meget presset og alvorlig, og som har kostet mange bedrifter livet. Disse bedrifter indgår ikke længere i statistikken. Og hvis man dertil lægger alle de restriktioner, der spænder ben for indtjeningen, så kunne situationen se langt bedre ud for de danske landmænd,” lyder det fra Vagn Lundsteen, der dog mener, at de svære rammevilkår, restriktionerne og den hårde, danske miljøregulering har fordret ekstraordinært gode landmænd.

”Danske landmænd er gode, men de er også tvunget til at være bedre end deres europæiske og internationale kollegaer, fordi de er lastet af en række helt urimelige krav og reguleringer, som konkurrenterne ikke er belastede af. Og set i det lys, er det ekstra flot, at nedturen fra nullerne nu er vendt. Men analysen tager stadig ikke højde for den økonomiske konsekvens af fx randzoner og de restriktive gødningsnormer, der uden sagligt belæg hæmmer danske landmænds konkurrenceevne og indtjening. Bare randzonerne alene har kostet danske landmænd et værditab på jorden på 7,5 mia. kroner, 750 mio. i årlig indtjening, mens de afledte tab fra de danske gødningskvoter også beløber sig til mellem 5-7 mia. kroner. Så jo, det er fint, at erhvervet igen er i vækst, men det kunne bestemt have været langt bedre,” slutter Vagn Lundsteen. 

Kilde: Artiklen ’Dansk jordbrug har styrket indtjeningsevnen i forhold til de øvrige EU-lande’ af seniorrådgiver Johnny M. Andersen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, offentliggjort i Tidsskrift ofr Landøkonomi, nr. 2, Juni 2013. 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen