Nabotjek: Humus legitimerer brug af mere kvælstof i Tyskland

I Tyskland må landmændene gøde 40 procent mere i forhold til kollegerne i Danmark. Her er det nemlig ok at tilføre mere kvælstof, så længe humusbalancen er i orden

”Hernede taler tyskerne jo slet ikke om kvælstof. De taler kun om humus.”

Så enkelt lyder det fra landmand, Hans Henrik Pørksen, om den del af hans plante- og svineproduktion, der de seneste otte år har fundet sted i delstaten Mechlenburg Vorpommern i Tyskland. Her, tusinde kilometer fra hans sønderjyske landbrug, må Hans Henrik Pørksen gøde ikke mindre end 220 kilo kvælstof per hektar raps og hvede – eller godt 40 procent mere end på markerne hjemme i Danmark. Og det er helt legalt, så længe han med sit humusregnskab kan dokumentere, at jordens indhold af både kulstof og andet organisk materiale er intakt.

”Vi har jo en lov, som siger, at alle landmænd skal lave en humusbalance eller på anden måde dokumentere, hvor meget humus, der bliver brugt ved de forskellige afgrøder og, hvor meget der kommer tilbage igen via organisk gødning osv.,” fortæller Joachim Spitz, der er planteavlskonsulent for en stor del af de danske landmænd i Slesvig Holsten.

”Den anden mulighed for at dokumentere humusindholdet er ved at tage jordprøver hver sjette år og kigge på humusindholdet og den organiske substans. Og den må ikke blive mindre i løbet af de seks år, ” siger Joachim Spitz til baeredygtigtlandbrug.dk.  

Humus, humus og humus
Mens det i Danmark hovedsagligt er kvælstof, der trækker den store opmærksomhed, når danske landmænd hvert år opgør deres gødningsregnskab, så er det primært humus, som kollegerne i syd koncentrerer sig om. For med humusregnskabet er det landmændenes opgave at dokumentere, at de ikke trækker unødigt på jordens kvælstofpuljer, at jordens frugtbarhed bevares og at jorden undgår udpining.

Og lever man med humusregnskabet ikke op til forpligtelserne, kan det få alvorlige konsekvenser for den enkelte landmand.

”Ja, så bliver man trukket i sin støtte. Det at fejle på sit humusregnskab udløser per automatik en cross compliance (træk i støtten i forhold til reglerne om krydsoverensstemmelse, red). Man har de to muligheder for at dokumentere, hvordan ens humusregnskab ser ud i jorden, og så snart man ser, at det ikke bliver overholdt, så bliver du straffet,” forklarer Joachim Spitz.

– Så hvis man fejlagtigt kommer til at undergødske i Tyskland, så får man træk i sin støtte?

”Ja, selvfølgelig. Tag for eksempel majs, som trækker meget på humus. Hvis du så ikke tilfører nok organisk kvælstof, så bliver du straffet. Men man har jo stadig en øvre N-grænse, som man også skal overholde.”

Majs tærer på humus
Som mange andre landmænd i delstaten Mechlenburg Vorpommern dyrker også danske Hans Henrik Pørksen majs på en stor del af sine tyske marker.

 Pørksen

”Noget af det, man får tæsk for hernede, er at lave alt for meget majs, hvor man snitter og fjerner hele planten. Som tommelfingerregel siger man, at så længe man ikke går over 30 procent af ejendommens areal i majs, så er du uden for farezonen. Men går du over 30 procent, så siger man på tysk ’dann ist der Ärger vorprogrammiert’ – altså så er man næsten sikker på at få bøvl. Så det er noget af det, de kigger på. Majs er slem i forhold til at reducere humus og kulstof. Det er jo en stor plante, der æder en masse. Havde vi nu kun taget kolben, var det noget andet. Men når du snitter til biobrændsel, så tager du jo det hele med og ensilerer det. Det vil sige, du bortfører rigtig meget organisk materiale, som jorden skal have tilbage igen,” siger Hans Henrik Pørksen, der til dagligt undrer sig over de forskellige regler for produktion, alt afhængig af om produktionen foregår i Danmark eller Tyskland.

Også planteavlskonsulent Joachim Spitz, der arbejder med planteavlsrådgivning i hele grænseområdet, deler Hans Henrik Pørksens underen.

”Jeg undrer mig jo altid, når jeg læser om jeres tiltag mod landbruget i Danmark. I går jo altid langt foran med de forskellige krav. Det er jo forfærdeligt. Og det bliver jo ikke regnet for noget, det landbruget gør. Og dansk landbrug gør jo uendelig meget i forvejen i forhold til miljø o. lign. Det er trist, det ikke belønnes,” slutter Joachim Spitz.

Læs også:

Fokus på humus kan løse CO2-udfordringen

Vagn Lundsteen: Landbruget kan løse CO2-problemerne

Se video om forskelle imellem danske og tyske regler med Hans Henrik Pørksen

 Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen