Mindre dansk i melet

I dag er kun 35-40 procent af det hvedemel, der indgår i blandingerne på de danske brødhylder, produceret af hvede dyrket i Danmark. Det skyldes bl.a., at danske landmænd ikke må gøde så meget som kollegaerne og konkurrenterne i andre lande

”Hvis kvaliteten lever op til de krav, vi stiller, så vil vi selvfølgelig bruge mere dansk hvede.”

Så klar lyder meldingen fra indkøbschef, Flemming Olsen, fra Lantmännen Cerealia A/S, som Havnemøllerne er en del af.

Men selvom indkøbschefen gerne vil bruge mere danskproduceret brødhvede i sine melblandinger, så er det langt fra altid tilfældet, at det er dansk hvede, der ryger i posen til den danske forbruger, når det drejer sig om konventionelt hvedemel. Andelen af danskproduceret hvede er dog betydelig større, når det drejer sig om hvedemel uden stråforkorter.

”Det er nok ikke helt forket at sige, vi bruger mellem 35-40 procent dansk produceret brødhvede, når vi producerer vores mel,” fortæller Flemming Olsen.

”Men hvis vi får en normal høst, og vi får en god kvalitet i sorterne Genius, Tuareg og andre bageegnede sorter herhjemme – og hvis de viser sig at have gode bageegenskaber og er konkurrencedygtige – så vil vi helt afgjort bruge mere dansk.”

Traktor med vogn

Kvælstof giver bedre kvalitet
Tidligere var det i større grad dansk hvede, der indgik i de danske hvedemelsblandinger. Og selvom sammensætningen af melblandingerne betinges af forskellige faktorer som forbrugsmønstre, efterspørgsel, udbud og pris, så skyldes en del af nedgangen i brugen af danskproduceret hvede også den restriktive tilførsel af kvælstof.  

”Hvis jeg går femten år tilbage i min karriere, så solgte man mere dansk hvede til de danske møller, end man gør nu. Det, at man har reduceret kvælstof er helt afgjort ensbetydende med lavere protein og dermed lavere gluten, der er alfa og omega, når du skal bage brød. Og med mindre proteinindhold og gluten, da er hveden bare mindre velegnet til at indgå i de melblandinger, som vi producerer,” forklarer Flemming Olsen.

I takt med den stigende industrialisering af brødproduktionen er kravene til hvedemelet også blevet øget kraftigt siden 90’erne, så en gradvis sænkning af dansk dyrket hvedes kvalitetsparametre har ikke harmoneret med industriens øgede kvalitetskrav.  

”Tidligere brugte man mere dansk, måske også fordi kravene ikke var så store, og der kunne den danske hvede mere, end den kan nu. Der var mere protein i, og man dyrkede nogle hvedesorter, der var deciderede bageegenede. Det gør man ikke mere i samme grad, fordi udbytter og mængder i dag betyder mere end kvalitet.”

Pengepungen bestemmer
En restriktiv miljøpolitik med kvælstofkvoter på kun 60 procent af de tyske kvoter er dog kun en del af forklaringen på, hvorfor forbrugeren – mod forventning – ikke kan regne med dansk hvedemel i danske melblandinger. En anden forklaring skyldes, ifølge Flemming Olsen, prisen.

”Den pris, som vi kan betale for danskproduceret hvede skal kunne matche prisen på tilsvarende udenlandsk brødhvede. Vi bliver ikke præmieret for at bruge dansk hvede. Den ultimative prissætter, det er forbrugeren. Konkurrencen på det danske marked er hård og med de tyske møllere som aggressive sælgere på det danske hvedemelsmarked, direkte og indirekte, så skal vi hele tiden kunne være bedre end dem,” slutter Flemming Olsen. 

Figur 4. Udviklingen i antallet af kg protein høstet pr. hektar i Slesvig-Holsten og Danmark. Kilde: Videncenter for Landbrug og Landwirtschaft Schlesvig-Holstein.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen