Mere gødning kan løse CO2-problemet

Løsningen på vores CO2-udfordringer ligger ikke udelukkende i dyre, forkromede klimaforslag, som dem regeringen fremlagde onsdag. De ligger lige under vores fødder. Nede i den danske muld. Det siger Vagn Lundsteen, der mener, danske landmænd effektivt kan bidrage til en væsentlig reduktion af CO2. Det kræver dog, at de får lov

Af regeringens 78 forslag til et bedre klima, med færre drivhusgasser og mindre udledt CO2, er 31 forslag direkte møntet på landbruget. Forslagene spænder fra mere eller mindre kreative forslag som mere fedtfodring af køer, flere afgifter på husdyrsgødning, låg på gyllebeholdere, flere efterafgrøder, udtagning af jorder, afgifter på kunstgødning til yderligere reduktion af kvælstof. Dyre løsninger, der anslås at koste landbruget i størrelsesordnen 2,6 mia. kroner ekstra årligt.

Humus – ikke bare noget vi spiser 

Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper. Jordkolloider får jorden til at hænge sammen, og for humus gælder det selv ved et stort vandindhold. Det hæmmer derfor jorderosion. Kort kan det skrives, at humus + råjord + kalk + mikroorganismer = muldjord. Humus er dannet ved organisk nedbrydning af f.eks. bladerødderbarkgrene og træ ved hjælp af bakterier og svampeRegnorme fremmer den organiske nedbrydning og dermed humusmængden, og det sker også i kompostbunker. Humus’ halveringstid er ca. 20 år, dvs. at halvdelen af humusen er nedbrudt til kuldioxid og plantenæring – mineralske salte, hvis der ikke tilføres ny humus kunstigt eller naturligt. Humus er slutproduktet af dødt, organisk materiale.

Kilde: Wikipedia

Men i virkeligheden behøver det hverken at være dyrt eller kompliceret, at leve op til de mål om CO2-reducering, som regeringen har sat sig for. Danske landmænd kan nemlig hjælpe klimaudfordringen godt på vej med løsninger, der er langt mindre krævende. Økonomisk såvel som indsatsmæssigt. ’Og hvordan kan det så være?’, tænker du sikkert. For at få svar på det, skal vi for et øjeblik løfte blikket fra skærmen, og i stedet kaste vores opmærksomhed ned mod jorden. Langt ned i den danske muld.

For her under det store tæppe af afgrøder og græs ligger et gigantisk depot af organisk materiale, der som en slags naturens kompostbunke giver næring til planter og afgrøder. Det er det såkaldte ’humus’, som foruden sit store indhold af næringsstoffer og kulstof besidder en helt enestående evne til at binde CO2 fra luften.

Humus er løsningen
Men humuslaget i den danske muld er ikke, hvad den har været. Vi har ganske enkelt ikke passet på den, og intensiv dyrkning med knapt kvælstof til rådighed (ca. 30 procent under ligevægtsprincippet) har gennem årene tæret på humuslaget, og dermed jordens evne til at binde CO2. Med andre ord; når man reducerer humus, ikke alene binder jorden mindre CO2; jorden frigiver også mere CO2.

Men den ugunstige udvikling med faldende humusindhold i jorden kan vendes, mener Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug. Ved at tilføre mere kvælstof til danske marker og jorde er det muligt at kickstarte en positiv trend i forhold til at reducere CO2. For med mere kvælstof ikke alene øges udbyttet på marken. Man øger i samme ombæring afgrødernes evne til at binde CO2. Derudover er der endnu den gevinst, at også mængden af rødder og biomasse (som er væsentlige ingredienser i humus) til nedmuldning øges, hvorfor yderligere CO2 kan bindes.

”Hvis vi nu bare forestillede os, at vi kunne øge humus i pløjelaget med 0,02 procent om året, så kan hele den danske CO2 reduktion bindes i landbrugsjorden. Landbruget kan dermed løse hele problematikken omkring CO2-reduktion inden 2020,” lyder opfordringen fra Vagn Lundsteen.

Og selvom det næsten lyder næsten for godt til at være sandt, så er regnestykket, ifølge Vagn Lundsteen, ret simpelt; Ved blot at hæve humusindholdet med 0,02 procent om året, kan vi binde 4,5 mio. tons CO2 i det danske landbrugsareal, svarende til mere end reduktionskravet. Og det er en realistisk løsning, mener Vagn Lundsteen.

”Det er absolut realistisk. I dag er humusindholdet ca. 2 %. Når vi beslutter at binde vores CO2 overskud i jorden, vil humusindholdet være 3 % i gennemsnit svarende til hvad humusindholdet var i jorden for 50 år siden.

Humus tilbageholder CO2
Også geolog Erling Fundal, der gennem en årrække har arbejdet som rådgiver indenfor industrikompostering med humusetablering som speciale, mener, at der i Danmark bør fokuseres mere på humus, som den faktor, der kan hjælpe CO2-udledningen i den rigtige retning.

”Det er teoretisk meget tankevækkende, at hvis vi kunne øge jordens humusindhold ved at tilføre organisk materiale til jorden, ville vi i de næste 50 år kunne gemme 50 procent af vores nuværende CO2-produktion i pløjelaget,” siger Erling Fundal til baeredygtigtlandbrug.dk 

”Det helt fantastiske er jo, at vi har enorme mængder af organisk materiale liggende rundt omkring i form af gylle fra både køer, svin og mennesker. Det er ret store mængder, og vi opfatter det som et problem. Vi ved jo ikke, hvad vi skal gøre af det. Men i virkeligheden ligger der her en meget stor potentiel kilde til løsningen på vores klimaproblemer. Og hvis man forestiller sig, at de her store mængder gødning blev komposteret, så kan det bringes direkte ud til jorden som jordforbedring. Men den skal altså iltes op i en komposteringsproces”, forklarer Erling Fundal, der selv har lavet en række fuldskalaforsøg med komposteret gødning.

”Så kan det lade sig gøre. Men det kræver altså, at man ændrer hele sin holdning til det her produkt. Det er jo i virkeligheden ret simpelt.”

Ifølge Erling Fundal kræver en genopbygning af humuslaget udover tilførsel af organisk materiale også en  ændret måde at behandle jorden på.

”Man skal altid sørge for, at der er jorddækning, og så skal man tilføre jorden organisk materiale. Man fodrer jorden. Ligesom man fodrer sine dyr. Man fører altså det organiske materiale tilbage til jorden. Og det gjorde man faktisk en gang – dengang hvor man praktiserede sædskifte. Der gav man jorden hvile og fred, så den kunne genopbygge sit humus. Man vender heller ikke jorden, dvs. man ilter ikke jorden. Der er ingen af os, der dyrker jorden fornuftigt, som plovvender, for det ændrer jo fordelingen og det liv, der er i jorden,” forklarer Erling Fundal, der selv har præsteret et humusindhold i sin egen have på hele 10 procent, og som i lighed med Vagn Lundsteen mener, at hele ideen med at genopbygge humuslaget og dermed at kunne løse en væsentlig del af Danmarks CO2-udfordringer ligger inden for rækkevidde.

”Hvis man arbejdede rigtig bevidst med det, så ville man kunne opbygge humusen igen. Det er jo fantastisk, at vi har fjernet så meget kulstof i vores jord, som svarer til 1,35 tons olie per person per år gennem 50 år. Og det er inden for mulighedens grænser, at gøre det omvendte i løbet af 50 år. Eller man kunne sige, ’jamen, så nøjes vi med 50 procent.”

Regnorm og humus

Kvælstof godt for jorden
På institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet har professor Henrik Breuning-Madsen gennem en lang årrække beskæftiget sig med jordens humusindhold. Og for ham er der en klar sammenhæng mellem husdyrbrug, jordkvalitet og humusindhold.

”Man siger jo generelt, at landbrugsjord indeholder mindre kulstof end naturjord, men det behøver ikke være tilfældet,” siger Henrik Breuning-Madsen, der fornyligt har offentliggjort en artikel i European Journal of Soil Science, der netop handler humus- og kulstofindhold i forskellige typer af jorde. 

”Jeg har undersøgt lerjord i Vestjylland kontra på Sydsjælland og Lolland-Falster, og det viser sig, at der er tale om nogle chokerende store forskelle. Der er omkring 80 procent mere kulstof i de jorde, hvor du har køer på. Så det, der virkelig batter noget, hvis vi gerne vil have højere humus- og kulindhold i jorden, er at ændre i arealanvendelsen – fra produktionen af planteavl til kvægproduktion. Altså, at introducere nogle flere køer med noget mere gødning,” lyder det fra professoren, der ser husdyrgødning som en væsentlig forudsætning for at skabe jord med højt indhold af både humus og kulstof.

”I Jylland, der holder man visse steder de samme kulstofprocenter som tilbage i 1850. Man har godt nok drænet jorden, så kulstoffet er dampet af, men til gengæld har de hævet kulstofprocenten, fordi de har så mange græsmarker tilsat husdyrgødning. Derfor er kulstofprocenten betragtelig i forhold til eksempelvis Lolland-Falster.”

Landbruget har løsningen
Hos Bæredygtigt Landbrug har man længe været taler for, at der skal værnes om humusindholdet i jorden, og direktør Vagn Lundsteen glæder sig derfor over udsigten til, at dansk landbrug og danske landmænd kan være nøglen i låsen på regeringens klimaudfordringer.

”Med mere tilførsel af humus, kan vi vende udviklingen fra udpiningen af den danske muldjord til en bæredygtig udvikling, hvor jordens fertilitet og dyrkningssikkerhed øges.  Af hensyn til os og de kommende generationer. Dette er absolut realistisk med en realistisk tilgang. Men det kræver ekstra kvælstof og ekstra organisk materiale,” slutter Vagn Lundsteen. 

Læs også: Klimaplan eksporterer klimaproblemer

Læs også: Landbruget kan løse klimaproblemerne

Humusberegning, hvis du vil vide mere…. 

I pløjelaget (30 cm) er der 4200 tons jord. Humus indeholder 58 % kulstof (CO2). I gennemsnit er der et humusindhold i jorden på ca. 2 %. Det vil sige at pløjelaget indeholder( 2/58%) = 1,16 % kulstof. Pløjelaget indeholder derfor (4200 x 1,16%) = 48,72 tons kulstof.

Hvis man reducerer indhold af kulstof med 0,1 %, ( en tyvendedel) reduceres kulstof med (48,72/20) = 2,44 tons. Da kulstof består af 1 kulstofmolekyle (C) og 2 iltmolekyler (O) og atomvægten er henholdsvis 12 og 16 er molvægten af CO2 (2,44×44/12) = 8,95 ~9 tons CO2. / Hektar

Det vil sige at for hver gang indhold af humus reduceres eller øges med 0,1 %, henholdsvis reduceres eller øges indhold af CO2 med 9 tons/ Hektar. Det er ikke realistisk, at øge humusindholdet med 0,1 % om året, men 0,02 % er realistisk og mere til.

Ved at øge humusindholdet i jorden med 0,02 % om året, vil vi kunne binde (9/5) = 1,8 tons CO2/Hektar mere i jorden om året. Vi dyrker 2,5 mio. hektar landbrugsjord i DK. Det vil sige at vi kan binde (2,5 mio. x 1,8 ) = 4,5 millioner tons CO2 i det danske muldlag. Det er mere end den danske regering har forpligtet sig til at reducere.

Hvilken påvirkning vil det få den danske muldjord? Det vil øge humusindholdet fra 2 til 3 % på 50 år.

 

 Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen