Med klima- og energiminister Martin Lidegaard i spidsen lancerer regeringen nu den såkaldte klimaplan, der skal medvirke til at Danmark lever op til målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 40 procent i 2020 i forhold til 1990.
Transportsektoren og landbruget står for skud, lader Lidegaard forstå i tirsdagens udgave af Politiken, og det får formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, til at råbe vagt i gevær.
”Hvis det koster produktion og tab af konkurrenceevne, er vi meget kritiske – både på erhvervets og samfundets vegne,” siger Merrild blandt andet.
Den melding er Bæredygtigt Landbrugs direktør Vagn Lundsteen enig i. Men direktøren, der er agrarøkonom og planteavlsrådgiver, peger på en helt anden tilgang til regeringens udspil: Landbruget kan løse opgaven.
”Jorden binder store mængder kvælstof, og bindingen kan nemt fordobles. Ved en øget tildeling af kvælstof til afgrøderne kan der bindes store mængder CO2 i jorden,” fortæller Vagn Lundsteen.
Win-win-situation
At lade landmændene gøde efter ligevægtsprincippet, som de gør i Tyskland, vil med andre ord hjælpe med at opfylde CO2-målsætningen, forklarer Vagn Lundsteen. Men det er ikke den eneste effekt ændrede gødningsnormer vil have.
”Det er en win-win-situation, for en større mængde gødning vil betyde, at udledningen af CO2 falder, mens afgrøderne bliver af bedre kvalitet, og jorden udpines ikke. Derved sikres også en bæredygtig landbrugsdrift.”
Undergødskning er skidt hele vejen rundt
De nuværende danske gødningsnormer udpiner langsomt jorden, fordi der undergødskes, og afgrøderne bliver af ringere kvalitet. Derfor argumenterer Bæredygtigt Landbrug for en ændring i de danske normer, der er meget anderledes end de øvrige EU-landes.
Men undergødskningen har også betydning for CO2-udledningen i landet.
”Når humusindholdet i jorden reduceres på grund af vedvarende undergødskning af danske afgrøder, betyder det også en negativ CO2-balance. Så det er ikke kun jorden, afgrødernes kvalitet og landmændenes økonomi, der lider skade af undergødskningen. Det er også CO2-regnskabet, der bliver negativt,” siger Vagn Lundsteen.
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
|
FAKTA Normalt er der omkring to procent humus i jorden. Humus er planterester, der er blevet omdannet. I processen bruges CO2, som derefter bindes i humusen i jorden. Undergødskes en mark, vil afgrøderne kompensere ved at suge næring fra humus i jorden. Når humusen bruges, frigives CO2. Fortsættes undergødskningen over længere tid, vil jorden blive udpint – altså mangle næringsstoffer. Indholdet af humus i jorden falder, når der undergødskes. |
