På Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har professor Henrik Breuning-Madsen gennem en årrække studeret danske gravhøje fra den tidlige Bronzealder med det formål at sammenligne kulstofindholdet i disse forhistoriske jorde med kulstofindholdet i den moderne landbrugsjord. Resultaterne er offentliggjort i det anderkendte ’European Journal of Soil Science’.
Og resultaterne er slående. Det viser sig nemlig, at sammenligner man indholdet af kulstof i de velbevarede jorde fra Bronzealderen, så er kulstofindholdet godt det samme som i de lerede sydsjællandske jorde med moderne landbrugsdrift. Jordene her er typisk karakteriseret ved planteavl. Sammenligner man derimod kulstofindholdet i Bronzealderens jorde med kulstofindholdet i Jyllands sandede jorde med intensiv kvægproduktion, der er tilsat høj tilførsel af kvæggødning, så er kulstofindholdet typisk 60 procent højere.
Det livsnødvendige kulstof
Jorden gemmer altså et lager af kulstof, der er livsnødvendigt for, at alt levende kan vokse og gro. Faktisk rummer jorden hele 75 procent af klodens terrestriske kulstofpulje – altså det, der er bundet i landjorden – og indeholder mellem fire til fem gange så meget kulstof som den mængde, der er bundet i levende planter og vegetation. Men kulstofindholdet er ikke konstant og kan ændre sig under påvirkning af eksempel menneskelig aktivitet eller klimaforandringer. Derfor skal kulstofpuljen – eller i daglig tale humuspuljen – holdes ved lige ved tilførsel af organisk materiale, som eksempelvis husdyrgødning eller planterester.
Kulstof spiller med andre ord en essentiel rolle i hele kulstofkredsløbet (carbonkredsløbet), hvor en vigtig funktion er at tilbageholde store mængder CO2, som bliver udledt i stadig større mængder. Og da jorden med hjælp af kulstof enten kan binde eller udlede CO2, har selv små forskydninger i jordens kulstofpulje eller humus stor indflydelse på mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Jo mere kulstof i jorden, jo mere drivhusgas kan bindes fra atmosfæren.
Jo mere komøg, jo mere kulstof, jo mere CO2 bindes i jorden
Ved at undersøge velbevaret jord og tørv fra flere gravhøje har Henrik Breuning-Madsen fundet organisk materiale fra Bronzealderen, der ikke har været udsat for iltning, hvormed en omsætning af det organiske materiale er hindret. Ved undersøgelser har han kunnet fastslå kulstofindholdet i dette materiale – den tidlige landbrugsjord. Jord, der ofte har været brugt til græsning af dyr.
Og sammenligner man indholdet af kulstof i denne tidligere landbrugsjord med kulstofindholdet i moderne landbrugsjord, henholdsvis 34 drænede, sandede jorde i Jylland og 18 drænede, sandede jorde på Sydsjælland, lyder konklusionen;
”En sammenligning af jorde fra den tidligere og den moderne landbrugsproduktion viser, at pløjelaget i jorden er næsten fordoblet siden Bronzealderen, mens kulstofindholdet er væsentligt forøget i den moderne landbrugsproduktion pga. stor tilførsel af husdyrsgødning, mens niveauet er næsten det samme som tidligere i den moderne landbrugsproduktion, hvor der har været mindre tilførsel af husdyrsgødning. Nettoeffekten af denne langtids-trend er, at moderne landbrugsproduktion med brug af husdyrsgødning som overvejende nærringstilførsel til jorden har resulteret i en øgning af kulstofindholdet på mere end 60 procent i forhold til den tidligere landbrugsproduktion. I områder med kun lille tilførsel af uorganisk gødning er kulstofindholdet forblevet på samme niveau.”
Endvidere hedder det i konklussionen;
”Vores undersøgelser viser, at påvirkningen af moderne landbrugsproduktion på kulstoftilbageholdelsen er positiv, når man sammenligner med tidligere tiders landbrugsproduktion, især for landbrugsproduktion med høj tilførsel af husdyrgødning. Vi kan derfor konkludere, at generalisereringer i forhold til det moderne landbrugs skadelig effekter i forhold til kulstofpuljerne ikke er endegyldige, og at et skift i produktionen fra lav til høj tilførsel af dyregødning vil betyde en højere kulstofbinding i jorden.”
Læs hele rapporten i : ’European Journal of Soil Science’.
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
