Klimaplan eksporterer klimaproblemer

Med regeringens forslag til en række klimainitiativer er der stor risiko for, at planen skubber arbejdspladser og produktion af fødevarer til udlandet. Det giver ikke bedre klima - tværtimod, advarer klimaprofessor Jørgen E. Olesen

Stik mod hensigten kan regeringens nye klimaplan, bestående af 78 klimaideer til mindskning af Danmarks O2-udledning, vise sig ikke at have så klimavenlig en effekt, som det var tanken.

For med flere afgifter til dansk landbrug i milliardklassen forringer de velmenende grønne planer i virkeligheden dansk konkurrenceevne. Og ifølge professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, kan det med stor sandsynlighed betyde, at mere dansk fødevareproduktion flyttes til udlandet, hvor klimaaftrykket er større end i Danmark.  

”Hvis man vil tvinge landbruget til nogle nye tiltag, der øger omkostningsniveauet, så kan det føre til, at noget af vores fødevareproduktion bliver flyttet til udlandet. Og det er ikke nødvendigvis gavnligt, fordi i mange andre lande, der er udledningerne højere pr. produceret enhed, end udledningen i Danmark. Det kan føre til, at man rent faktisk ender med højere udledninger. Så CO2-aftrykket på fx en liter mælk eller et kilo kød kan dermed blive højere end i Danmark, alt afhængig af, hvor man flager produktionen ud henne,” siger Jørgen E. Olesen til baeredygtigtland.dk.

Endnu en gang enegang
Ifølge regeringens klimamål skal Danmark i 2020 reducere drivhusgasser, herunder CO2, med 40 procent i forhold til niveauet i 1990. I Danmark har man allerede reduceret med 34 procent, men mangler altså yderligere seks procent før målet er nået. I flere andre EU-lande har målet tilsvarende kun været at reducere med 20 procent inden 2020.

”Når andre EU-lande kun går efter 20 procent, så er det dybt uambitiøst og latterligt lavt, fordi de tyve procent opnår man uden at gøre noget som helst. Det kommer jo bare af sig selv. Jeg synes, at når vi snakker om at løse vores klimaproblemer, så er 40 procent det rigtige tal. Problemet er bare, at de andre ikke er med på den,” lyder det fra Jørgen E. Olesen om Danmarks enegang.

”Vi skal passe på, når vi i Danmark vil have denne her målsætning, så er det vigtigt, at produktionen ikke bare flyttes til udlandet og dermed udflages. For det hjælper jo ikke på udledningerne. Landbruget er et eksporterhverv, og det var noget andet, hvis det kun var rent hjemmemarkedserhverv. Så kunne vi i højere grad lave noget i Danmark uden, at det førte til, at produktionen flyttede.”

Forslagene skal give effekt
Af de 78 klimaforslag i regeringens klimaplan, er en stor del rettet mod landbruget. Samlet beløber forslagene sig til ekstra cirka 2,6 mia. kroner i omkostninger til erhvervet. Men flere af forslagene har ikke gang på jord forudser professoren, der er tidligere medlem af FN’s klimapanel. 

”Ta’ forslaget om yderligere afgift på kunstgødning. Det bliver aldrig nogensinde indført. Det, der skal til, er nogle andre reguleringer. Nogle af dem giver mere mening end andet, fx det med lavbundsjorde. Af mange gode grunde mener jeg, vi burde holde op med at dræne og dyrke disse jorde. Ikke kun på grund af, at klimataftrykket her er enormt stort, men der er også mange andre problemstillinger i forhold til natur og udledninger til vandmiljø. Det, der så bare skal ske er, at de landmænd, der sidder med de jorde, kan få del i noget jordfordeling eller kompensation,” lyder det fra professoren, der heller ikke bifalder forslaget om mindre brug af kvælstof.

”Især det med at sænke kvælstofniveauet yderligere giver ikke mening, fordi vi i forvejen ligger noget under det økonomisk optimale i Danmark. Og der har vi jo altså allerede i Danmark taget de lette stik hjem. Økonomien i at gå længere ad den vej, er der ikke. Man kan godt lave nogle nationale regnerier, der siger, at hvis vi mindsker gødskningen mere, så vil det reducere udledningen. Men hvis man ser på, hvad effekterne reelt ville være med de ændringer i gødskningen, så tror jeg ikke at effekterne er der. ”

Drop topstyringen
Selvom Jørgen E. Olesen allerede inden forslagene onsdag blev præsenteret har afvist flere af forslagene som plausible løsninger, så mener han alligevel, at der er flere forslag, der kan bruges i forhold til landbruget.

”Jeg mener også, der stadig er en del, vi kan gøre i forbindelse med vores håndtering af husdyrgødning. Og der må man jo kigge på, hvad er de konkrete udledninger og de konkrete muligheder for at gøre noget på den enkelte bedrift. Og ikke fare ud med at topstyre og kræve, hvilke præcise løsninger, man skal have. Jeg er tilhænger af, at miljøgodkendelsen for husdyrsbrug også kommer til at omfatte klimagasser, for så kunne man slå flere fluer med et smæk og gøre det langt billigere at implementere det.”

”Jeg synes jo i højere grad, at man i stedet for skulle se på, hvad kan landbruget gøre, hvad kan de enkelte bedrifter gøre – hvad ville give mest mening? Og noget af det, der kunne overvejes er, at lave klimaregnskab på bedriftsniveau, og lægge det ind, som noget af det landmænd skal gøre, ligesom de skal lave gødningsregnskab, så skal de også lave et klimaregnskab,” lyder opfordringen fra Jørgen E. Olesen.

Dårlig timing
Selvom Jørgen E. Olesen velkommer forslag, der kan bedre klimaet, så mener han, at forslagene også bør skele til økonomien bag.

”Der er jo nogen, der skal betale for det her. Og lige nu har landmændene ikke pengene, og bankerne vil ikke låne, og hvor skal pengene så komme fra? Hvis det (de nye klimainitiativer, red.) skal ske inden 2020, så bliver det måske en smule svært. Det vigtige er, vi kommer i den rigtige retning på et eller andet tidspunkt. Jeg synes også, det er vigtigt, at man får lavet de rigtige tiltag, når de i øvrigt kan gøres billigst muligst. Og der hvor noget kan gøres i kraft af nye investeringer, så giver det jo mest mening at gøre det, når man nu alligevel skal ud og lave om i sit husdyrbyggeri eller hvad det nu er man skal lave,” slutter Jørgen E. Olesen.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen