Professor: Husdyrgødning gavner jord og klima

Det er ikke kun Bæredygtigt Landbrug, der har regnet på husdyrgødnings gavnlige effekt på både klima og jord. Også professor Bent Tolstrup Christensen har regnet og efterprøvet gødningens effekt på CO2

I lighed med Bæredygtigt Landbrug så mener Bent Tolstrup Christensen, professor og sektionsleder for Institut for Agroøkologi, Jordbiologi og Næringsstoffer på Aarhus Universitet, det er vigtigt, at omverdenen øger interessen for kulstof og humus i jorden, der er en af vejene til at reducere CO2.

 I en præsentation fra Plantekongressen i Herning tidligere på året skriver Bent Tolstrup Christensen således:

‘Hvorfor bør man interessere sig for kulstof i den dyrkede jord? Af hensyn til jordens evne til fortsat at kunne understøtte en forsvarlig jordbrugsproduktion og opretholdelse af jordens frugtbarhed samt af hensyn til luftens indhold af CO2 og modvirkning af klimaforandringer og opretholdelse af jordens kulstoflager.’

Kilde: Power Point præsentation ved Plantekongres 2013 

Med andre ord er det ifølge Bent Tolstrup Christensen vigtigt at koncentrere sig om kulstoffet, da der er en nøje sammenhæng mellem jordens kulstoflagring og de klimaforandringer, der følger i kølvandet på stadig større velstand og dermed stadig større udledning af CO2.

Fakta om Askov Forsøgsstation
Askov Forsøgsstation er oprettet i 1885 og hører under Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Til Askov hører cirka 28 ha, heraf er 1 ha sandjord JB1, det øvrige er lerjord JB5. På en del af arealet ligger de langvarige gødningsforsøg, som blev anlagt i 1894 og har været videreført siden. Forsøget har med tiden opnået international status, som det eneste i verden, hvor varierende tilførsel af næringsstoffer i handels- og husdyrgødning er blevet sammenlignet i en periode på mere end 100 år. Askovs hovedområde er udførelse af forsøg med husdyrgødning og slam fra renseanlæg, derudover udføres en række andre typer af forsøg. Askov råder over en specielt udviklet gyllespreder, der kan dosere med stor nøjagtighed.

Kig ned
For at forstå sammenhængen mellem kulstof og klima, må man vilkårligt flytte blikket ned mod jorden, hvor jordens kulstofindhold er udtryk for en nøje balance mellem mikroorganismernes omsætning af jordens organiske materiale til CO2 og tilførslen af organisk materiale. Med et fagligt udtryk kaldes denne proces for kulstofkredsløbet – eller carbonkredsløbet. Et kredsløb, hvor planterne via fotosyntesen binder CO2 fra atmosfæren. Siden enten nedmuldes planten eller passerer i stedet nyttedyr som foder for til sidst at ende i jorden igen.

Når kulstofindholdet (eller humus) enten øges eller reduceres i jorden, betyder det med andre ord, at mere eller mindre af luftens CO2 via ovenstående proces bindes i jorden. Øges humus, bindes mere CO2, hvilket kan kompensere for store mængder CO2-udledninger. Ændres tilførslen vil jorden selv finde en balance eller ligevægt igen, enten på et højere eller lavere niveau. 

Der foregår altså en meget stor udveksling af CO2 mellem atmosfæren og jordens pulje af organisk stof, og ifølge Bent Tolstrup Christensen kan man øge jordens indhold af organisk materiale og ad den vej bidrage til en større reduktion af CO2. I sin præsentationen fra Plantekongressen har Bent Tolstrup Christensen regnet på, hvor meget CO2 blot én procent mere kulstof lagret i jorden kan binde:   

‘2/3 af det danske areal dyrkes. Der findes 150 tons C/ha i den øverste meter. 2,6 mio. ha dyrket jord = 1400 mio. t CO2. Der udledes årligt 70 mio. tons CO2-ækv. fra DK. 21 procent mindre udledning = 15 mio. t CO2-ækv.’

Kilde: Power Point præsentation ved Plantekongres 2013 

I udregningen tager Bent Tolstrup Christensen udgangspunkt i Kyoto-forpligtelsen, hvor Danmark har forpligtet sig til 21 procent mindre udledning inden 2020. Og forestiller man sig i den forbindelse, at landbruget alene skulle bære ansvaret for forpligtelsen, svarer den nationale forpligtigelse til en årlig relativ stigning i jordens kulstoflager på 1 procent.

Husdyrgødning giver mere kulstof
Kulstof er altså essentiel for at kunne tilbageholde luftens CO2 og reducere det CO2-aftryk, som er kraftigt forøget i takt med mere velstand og større produktion. Og på Askov Forsøgsstation, der ledes af Bent Tolstrup Christensen, har man gennem de seneste mange år lavet en række forsøg, der viser hvor meget tilført kulstof, der efterlades i jorden under forskellige gødningsforhold over en periode på 10-30 år. Ifølge tidligere omtalte præsentation er konklusionen følgende: 

Hvad siger markforsøgene med hensyn til tilbageholdelse af kulstof?

  • Ved årlig nedmuldning af planterester tilbageholdes 10-20 procent af det tilførte kulstof
  • Ved årlig tilførsel af husdyrgødning tilbageholdes 30 – 40 procent af det tilførte kulstof

 Kilde: Power Point præsentation ved Plantekongres 2013 

Konklusionen er altså, at man kan hjælpe processen med at tilbageholde kulstof i jorden på vej, og at organisk materiale i form af husdyrgødning tilfører mellem dobbelt til tre gange så meget kulstof, som hvis tilførslen udelukkende kommer via plantemateriale. 

Derfor er det naturlige spørgsmål, som Bent Tolstrup Christensen videre stiller i præsentationen: 

‘Hvordan kan vi øge indholdet af kulstof? Vi kan øge tilførslen af kulstof til jorden ved enten at nedmulde afgrøderester, tilføre husdyrgødning eller så flerårige græsmarker. Desuden kan man nedsætte omsætningshastigheden af jordens kulstoflager ved reduceret intensitet i jordbearbejdningen, øget vandmætning (nedsat luftskifte) samt nedsat omsættelighed – delvis forkulning.’

Kilde: Power Point præsentation ved Plantekongres 2013

 
Realistisk og nødvendig forøgelse af kulstofpuljen
Ifølge både præsentation og resume af præsentationen mener Bent Tolstrup Christensen, det er realistisk at øge jordens kulstofpulje.

“Såfremt tilførslen af organisk materiale ændres, vil jordens kulstofpulje langsomt indstille sig på et nyt niveau, hvor der atter er ligevægt mellem dannelse og nedbrydning af stabiliseret organisk stof. De klassiske langvarige markforsøg har vist, at der kan gå 50-100 år, før et nyt ligevægtsniveau opnås,” siger Bent Tolstrup Christensen i et resumé fra Pantekongres 2013.

Kilde: Resumé fra Plantekongres 2013

Og han fastslår yderligere vigtigheden af tilført organisk materiale, enten i form af planterester eller husdyrgødning. 

”Dannelsen af stabile nedbrydningsprodukter er en meget vigtig udløber af omsætningen af planterester, idet de medvirker til at opretholde jordens organiske puljer. Langvarige forsøg ved Askov Forsøgsstation har således vist, at jord, der hele året holdes fuldstændig fri for plantevækst (sort brak), mister en tredjedel af sit kulstofindhold i løbet af 30 år. Gentagen tilførsel af planterester eller anden organisk gødning og den tilknyttede omsætning er således helt afgørende for opretholdende af jordens kulstofpulje og dermed også vigtig for bevarelse af den dyrkede jords frugtbarhed. Derfor er det vigtigt, at jorden løbende tilføres organisk materiale, så den ikke udpines,” skriver Bent Tolstrup Christensen. 

Læs også: Nabotjek: Humus legitimerer brug af mere kvælstof i Tyskland

Humusberegning, hvis du vil vide mere…. 

I pløjelaget (30 cm) er der 4200 tons jord. Humus indeholder 58 % kulstof (CO2). I gennemsnit er der et humusindhold i jorden på ca. 2 %. Det vil sige at pløjelaget indeholder( 2/58%) = 1,16 % kulstof. Pløjelaget indeholder derfor (4200 x 1,16%) = 48,72 tons kulstof.

Hvis man reducerer indhold af kulstof med 0,1 %, ( en tyvendedel) reduceres kulstof med (48,72/20) = 2,44 tons. Da kulstof består af 1 kulstofmolekyle (C) og 2 iltmolekyler (O) og atomvægten er henholdsvis 12 og 16 er molvægten af CO2 (2,44×44/12) = 8,95 ~9 tons CO2. / Hektar

Det vil sige at for hver gang indhold af humus reduceres eller øges med 0,1 %, henholdsvis reduceres eller øges indhold af CO2 med 9 tons/ Hektar. Det er ikke realistisk, at øge humusindholdet med 0,1 % om året, men 0,02 % er realistisk og mere til.

Ved at øge humusindholdet i jorden med 0,02 % om året, vil vi kunne binde (9/5) = 1,8 tons CO2/Hektar mere i jorden om året. Vi dyrker 2,5 mio. hektar landbrugsjord i DK. Det vil sige at vi kan binde (2,5 mio. x 1,8 ) = 4,5 millioner tons CO2 i det danske muldlag. Det er mere end den danske regering har forpligtet sig til at reducere.

Hvilken påvirkning vil det få den danske muldjord? Det vil øge humusindholdet fra 2 til 3 % på 50 år.

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top