Formålet med dette møde var en debat omkring den kraftige kritik fra flere sider, blandt andet fra flere store vandværker, omkring risiko for større udvaskning af pesticider til drikkevandet. Vagn Lundsteen er af den opfattelse, at debatten er skudt helt over målet og at man fokuserer alt for ensidigt på landbrugets planteværnsmidler.
På forhånd var der lagt op til stor uenighed omkring emnet, men mødet mundede ud i flere punkter af stor betydning for den fremtidige debat.
- Pesticider er en stor gruppe af kemikalier, hvoraf nogle bruges i landbruget. Der bruges også pesticider i skove, ubevoksede arealer, private haver og indkørsler.
- Punktkilder er en stor årsag til udvaskning af pesticider. Tidligere var reglerne for bortskaffelse af kemirester og emballage, at de skulle nedgraves!
- Når Miljøstyrelsen godkender pesticider, og de er anvendt efter forskrifterne, bør landbruget frikendes ved en eventuel efterfølgende udvaskning. Landmanden må stole på etiketten.
- Forbud mod indkøb til og anvendelse af personer uden erhvervet sprøjtecertifikat (private).
- Lighed for loven. Man kan ikke ramme landbruget uden at fokusere tilsvarende på andre kilder til udvaskning af pesticider, herunder skove, private og offentlige arealer.
- Hovedparten af de fundne pesticider i grundvandet er midler, der er udgået og ikke længere anvendt.
- Et væsentligt pesticid, der anvendes i dag, er glyphosat. Dog anvendes ca. 120 tons uden for landbruget!
- Juletræskulturer, banestrækninger og anvendelse på befæstede arealer er skyld i langt den største belastning af drikkevandet.
- Andre uønskede stoffer som salt, hormonforstyrrende stoffer og andre miljøfremmede stoffer bør have lige stor opmærksomhed som pesticider.
- Hvis der skal udpeges pesticidfrie arealer i en radius omkring brønde, bør de også omfatte eventuelle berørte ikke landbrugsarealer, såsom parcelhushaver og kolonihaver.
- Begge foreninger ønsker forbud mod sivbrønde, da det, der siver fra disse, har direkte kurs mod grundvandet.
- Forbud mod salg af pesticider til private, der ikke må anvendes i landbruget. For eksempel mechlorprop.
- Forbud mod granulater til udstrøning på græsplæner.
Derudover er foreningerne enige om, at der kan gøres meget inden for håndtering af pesticiderne. For eksempel er reglerne omkring vaskepladser stadig uklare. Håndtering af sprøjtemateriel, vask af dette, påfyldning på befæstede arealer uden bevoksning m.m. har været uhensigtsmæssig. Reglerne har været mangelfulde. De offentlige myndigheder har et stort ansvar for dette og har svigtet.
Der var ikke enighed om følgende:
- Antal brønde, der årligt lukkes på grund af pesticider. DANVA mener omkring hundrede, mens Bæredygtigt Landbrug hælder til GEUS’ officielle tal på ca. 20 om året.
- Værdi af dyrkningsfrie zoner omkring vandboringer. Bæredygtigt Landbrug mener ikke, at de har nogen effekt, ud over at generer landbruget.
- Vagn Lundsteen var af den opfattelse, at stort set al udvaskning til grundvand skyldes punktkilder. Det underbygges af svenske undersøgelser. Derfor tror Bæredygtigt Landbrug ikke, at dyrkningsfrie zoner vil være andet end chikane for rationel planteavl. Det er trods alt 27 hektar, der går ud af dyrkning, for hver gang, der skal laves 300 meter dyrkningsfrie zoner. Totalt ødelæggende for mange landbrug. Når landmanden bruger lovlige midler efter forskrifterne, bør det ikke være nødvendigt med sprøjtefrie zoner.
Afgift på flaskevand!
For øvrigt blev man enige om at anbefale Folketinget at pålægge vand på flasker en afgift på 10 kroner pr. liter. Det vil indbringe staten en mia. kroner om året i afgift. Desuden er det en unødig belastning af natur og CO2, da alle i dette land kan åbne for vandhanen og gratis få samme produkt.
