Dansk brødkorn ikke sprøjtet med Round Up

Der sprøjtes ikke med Round Up før høsten af danskproduceret brødkorn, så vil forbrugerne have sikkerhed for, at der er rent mel i posen, så skal man spørge efter det dansk producerede mel, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.

Høsten er lige nu i fuld gang over hele Danmark, og flere landmænd benytter sig helt lovligt af at sprøjte Round Up på marken før høst for at sikre en ensartet afgrøde.

Det er dog ikke gældende for det korn, der indgår i produktionen af mel til brød, for det er nemlig ikke lovligt at sprøjte brødhvede eller brødrug med Round Up før høst i Danmark, og derfor mener direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, at vil man sikre sig, at sprøjtemidlet ikke er benyttet i det brød og mel, der puttes i indkøbsposen, så skal man spørge efter danskproduceret mel. 

”Til glæde for de forargede, så kan jeg berolige med, at det er ulovligt at sprøjte brødhvede eller brødrug inden høst. ” lyder det fra Vagn Lundsteen. 

Vagn Lundsteen vil gerne slå helt fast, at der ikke er problemer med rester af pesticider i vores fødevarer, når de er produceret i Danmark, ligesom der heller ikke er et problem med pesticider i vores grundvand.

“Der er nogle får, der er i færd med at opfinde et problem, der ikke findes, og hos Bæredygtigt Landbrug mener vi ikke, at vi skal reparere noget, som ikke er gået i stykker,” siger Vagn Lundsteen.  

“Fødevaremyndighederne – Fødevaredirektoratet og DTU Fødevareinstituttet – har hvert år i hele dette årtusinde i deres årlige rapporter om pesticidrester i fødevarer fastslået, at der ikke er nogen risiko, og at det er langt vigtigere at spise 600 gram frugt og grønt om dagen end at undlade brug af frugt og grønt på grund af frygt for eventuelle rester af pesticider. Der er ingen risiko ved at spise danske fødevarer – sprøjtede eller usprøjtede, og så er det i den forbindelse uvæsentligt om markerne er behandlet med glyfosat 10 dage inden høst eller ej,” fortæller Vagn Lundsteen.

Danmarkskort glyfosat ampa

Fakta til debatten om glyfosat (Round Up) før høst fra planteavlsrådgiver og direktør for Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen: 

  1. Det er ikke lovligt at sprøjte brødhvede og brødrug i Danmark (det udelukker det danskproducerede mel vi spiser)
  2. Det er heller ikke lovligt at sprøjte grøntsager og afgrøder, der skal bruges som udsæd til det efterfølgende år.
  3. Det er lovligt at sprøjte afgrøder, der bruges til foder. Men der er 10 dages sprøjtefrist. Der skal altså gå minimum 10 dage fra sprøjtning til høst.
  4. Glyfosat er ugiftigt og der er ingen giftlabel på produktet af samme årsag.
  5. Der er ingen risiko for udvaskning af glyfosat til grundvandet ved anvendelse før høst.

LD-50 værdien angiver et stofs akutte giftighed. (LD = Letal Dosis).

Kaffe, Cola, sulfo og kogesalt er alle eksempler på produkter, der er langt giftigere en glyfosat hvis man følger måleenheden LD-50, der fortæller, hvor stor en mængde af et produkt der skal til før 50 procent af en forsøgsenhed rotter dør af påvirkningen fra stoffet.

 

Eksempler på LD-50 værdier- mg/kg oral indtagelse.

 

Middel

LD-50 værdi

 

Parathion (Bladan)

ca. 10

 

Malathion . . . . .

ca. 500-1000

 

Reglone (diquat), et nedvisningsmiddel

ca. 350

 

DDT (ikke anvendt siden ca. 1970)

200 – 3000

 

Nikotin . . . .

ca. 30

 

Pyrethrum, naturligt..

ca. 800

 

Dimethoat (insekter, mider)

ca. 400

 

Koffein – i kaffe, te, Cola m.m.

ca. 190

 

Køkkensalt, NaCl . . . . .

500 – 3000 (tør/ i opløsning)

 

Acetylsalicylsyre (Aspirin)

ca. 100

 

Glyphosat (Roundup)

ca. 5600

 

Giftighed og LD-50 værdien.

 

LD-50 værdi

Giftighed

 

   1 – 25

meget giftigt.

 

 25 – 200

giftigt.

 

200 – 2000

sundhedsfarligt.

 

2000 – 2800

lokalirriterende

 

over 2800

ugiftigt.

 

 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk 

Scroll to Top