Bæredygtigt Landbrug varsler endnu et år uden randzoner

Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, er ikke i tvivl om, at de danske landmænd, der står overfor at skulle så, skal tage randzonerne i brug

Det er blevet den tid på året, hvor rapsen skal sås. Og dermed står flere landmænd overfor et dilemma: Skal de så i de udmeldte randzoner, eller skal de lade være.

Fra Bæredygtigt Landbrugs formand Flemming Fuglede Jørgensen, er meldingen klar:

”De skal efter min mening selvfølgelig bruge deres sunde fornuft, og dyrke jorden fuldstændig som de plejer”, fastslår Flemming Fuglede Jørgensen.

Flemming Fuglede maj 2013

”Randzoneloven er stadig lige så skæv og forkert, som den hele tiden har været, og samtidig er der stadig ikke kommet nogen som helst brugbare udmeldinger om den kompensationsordning, ministeren mener at kunne lave for danske skattekroner.”

Flemming Fuglede Jørgensen henviser til, at den daværende fødevareminister ganske vist i foråret erklærede, at hun ville indføre en statsstøtteordning til at yde kompensation for udlægning af randzoner, men at denne ordning stadig ikke har set dagens lys.

”Så længe man ikke engang kan vide, om man kan få kompensation, eller hvilket beløb, der er tale om, er der jo ingen fornuftige mennesker, der vil indgå en aftale om at lave randzoner. Det er jo fuldstændig uvist om lovens forudsætninger om kompensation kan overholdes for den enkelte,” fortsætter Flemming Fuglede Jørgensen.

Forskellig kompensation
Han peger yderligere på det problem, at de sparsomme foreløbige udmeldinger tyder på, at ministeren tilsyneladende har tænkt sig at forskelsbehandle de danske landmænd med randzoner, idet landmænd med ens forhold vil få forskellig kompensation, på grund af de stramme EU-regler for, hvordan statsstøtte må ydes. Eksempelvis vil økonomisk kriseramte landmænd slet ikke kunne opnå nogen kompensation, selv om de har udlagt randzoner.

”Det er jo i sig selv helt i hegnet, at vi i Danmark vil til at forskelsbehandle på den her måde. Måske skulle vi hellere give os til at dyrke bananer, for metoderne minder fuldstændig om dem, man bruger i en bananrepublik,” filosoferer Flemming Fuglede Jørgensen sarkastisk.

Bæredygtigt Landbrug har endvidere stævnet staten på baggrund af randzoneloven. Organisationen mener, at der er tale om ulovlig ekspropriation. Ligeledes har organisationen indklaget fødevareministeriet for ombudsmanden, som følge af ministeriets sagsbehandling og håndtering af forløbet med randzonekompensation.

Ingen træk i landbrugsstøtten
Mange landmænd er bekymrede for, om dyrkning af en udlagt randzone kan medføre træk i hektarstøtten, såkaldt krydsoverensstemmelsestræk. Men det afviser Flemming Fuglede Jørgensen.

”Det har vores jurist undersøgt meget nøje, og der er i den gældende lovgivning ikke mulighed for at foretage et træk i støtten, hvis man ikke udlægger en randzone”, fastslår han. ”Man skal selvfølgelig huske, at der stadig gælder et krav om to meter bræmmer fra vandløb, og glemmer man dem, kan man blive trukket i støtte. Men for de sidste otte meter gælder det, at man alene risikerer en bøde.”

Bæredygtigt Landbrug henviser i den forbindelse til, at den gældende krydsoverensstemmelsesbekendtgørelse ikke har indskrevet en mulighed for at foretage træk ved manglende randzoner, men dog ved manglende to meter bræmmer, samt at randzonelovens § 10 alene taler om bødestraf for overtrædelse af randzoneloven.

Alt i alt er Flemming Fuglede Jørgensens konklusion klar.

”Den seneste uklarhed om kompensation har ikke ændret noget som helst på situationen. Der er stadig tale om en lov, der uden erstatning stjæler landmandens jord til offentlige formål. Den slags kalder man ulovlig ekspropriation, og allerede derfor er randzonerne ikke lovlige. At der så heller ikke kompenseres til alle og på ens vilkår, som ministeriet ellers har lovet, det gør jo sådan set kun sagen endnu klarere: Den sunde fornuft må råde – også i randzonerne,” slutter Flemming Fuglede Jørgensen.

Fakta:
Bæredygtigt Landbrug mener, at indførelse af randzoner er ekspropriation, bl.a. fordi den enkelte landmand via randzoner kan miste op til fem procent af sin dyrkbare jord, helt vilkårligt i forhold til hvor og hvor mange vandløb, og hvor og hvor mange søer, der er på landmandens matrikel. Endvidere mister landmanden dele af den jord, der berettiger til at have et bestemt antal dyr på bedriften. For hver dyreenhed skal man have et bestemt areal med jord (såkaldte harmoniarealer), og ved at fjerne nogle af disse arealer, tvinger man landmanden til enten at reducere sit dyrehold (og dermed miste yderligere indtægter), eller til at skulle leje/købe andet jord (og dermed få ekstra udgifter). Endelig skal landmanden tåle, at offentligheden får ubegrænset og fri adgang til den del af hans jord, der er udlagt som randzone.

Der har siden 1. september 2012 været krav om randzoner langs en lang række søer og vandløb, men der er fortsat ikke blevet udbetalt kompensation til de landmænd, der har valgt at anlægge randzoner på deres jord.

 

 

Af Bjarne Nigaard, bni@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen