Antallet af landbrugsbedrifter i Danmark er faldet de sidste årtier. Siden 1990 er de faktisk halveret. Men det samlede landbrugsareal har ikke ændret sig meget i den samme periode. Med andre ord er der kommet flere og flere store bedrifter.
Ifølge Vagn Lundsteen, der er direktør i Bæredygtigt Landbrug, har det en logisk forklaring. Andet har ikke været muligt økonomisk.
”For hvert mindre landbrug, der bliver presset ud af branchen af nye afgifter, skatter og reguleringer, står en stor landmand eller en fond, og nu også et pensionsselskab, klar til at indlemme landbruget i et storbrug,” siger Vagn Lundsteen og fortsætter:
”Der skal stadig større landbrug til for at skabe et udkomme, man kan leve af.”
Miljøorganisationernes skyld
De stadigt mere restriktive miljøregler, der gælder for danske landmænd, bliver vedtaget i Folketinget af de folkevalgte politikere, godt hjulpet af de store miljøorganisationer, der lobbyer for deres sag.
Miljøorganisationerne er en del af det kritiske kor, der ikke bryder sig om store bedrifter, som bliver anklaget for at være for industrialiserede. Men det giver Vagn Lundsteen ikke meget for. I hans optik ligger miljøorganisationerne som de har redt.
”Det er fortrinsvist de store miljøorganisationer, der har haft en dræbende indflydelse på dansk landbrug. Organisationerne har indirekte været skyld i den intensivering og stordrift, som vi har i landbruget i dag,” forklarer han og uddyber:
”Hvis vi havde haft samme rammebetingelser som i Tyskland, kunne en landbofamilie leve på et mindre areal og med en mindre produktion. Det er en side af debatten, vi ofte glemmer.”
Tal fra Eurostat, der er Europa Kommissionens statistikbank, viser, at tyske landmænd har haft en langt større indtjeningsstigning i det seneste årti end de danske kolleger. Helt præcist er danske landmænds indtjening fra 2001 til 2012 steget 6,4 procent for hele perioden, mens den tyske i samme periode er steget med 30,2 procent.
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
