Sådan fungerer KO-reglerne

Ved reformen af EU’s landbrugspolitik i 2003 vedtog EU’s ministerråd, at der fra 2005 og frem skulle være krydsoverensstemmelse mellem udbetalingen af landbrugsstøtte til landmanden og landmandens ansvar for at overholdelse af en række natur-, miljø- og dyrevelfærdskrav samt bevarelse af bedriftens arealer i god landbrugs- og miljømæssig stand. I dagligt tale omtalt som ’KO-kravene’.  Landbrugsreformen i 2003 var den mest fundamentale reform i landbrugspolitikkens historie, hvor hektarstøtteordningen blev omlagt til det, vi i dag kender som ’enkeltbetalingsordningen’. 

Herefter eksisterede der ikke længere krav om, at jorden skulle dyrkes med bestemte afgrøder – eller i det hele taget dyrkes. Den årlige støtte blev i stedet gjort betinget af overholdelse af krydsoverensstemmelseskravene, hvilket også betyder, at når KO-kravene ikke overholdes, medfører det et træk i støtten. Ræsonnementet bag krydsoverensstemmelse hviler således på noget-for-noget-princippet – landmanden får sin støtte betalt af alle EU-borgerne, og til gengæld er borgerne i EU sikret fødevareprodukter med en høj standard. EU’s samlede budget beløber sig årligt til 1.126 milliarder kroner, hvoraf støtten til landmændene fylder 40 procent af budgettet. I Danmark udbetales der ca. syv milliarder kroner til landbrugsstøtte. 

Implementeringen af EU’s lovgivning sker i en stærk decentraliseret struktur, som vi kender det fra Tyskland med Bundesländer. Det betyder også, at EU ikke har sit eget administrative organ til at implementere lovgivning, men det er derimod de enkelte medlemslande, som er forpligtet til at omsætte EU-love på papir til den praksis, som borgerne og virksomheder møder.  Medlemslandene har derfor også siden 2005 været forpligtet til at udføre KO-kontrol og at nedsætte landbrugsstøtten til den landmand, der ikke overholder KO-kravene. I de tilfælde, hvor et medlemsland i EU ikke implementerer korrekt, underminerer det EU-retten og er konkurrenceforvridende. 

I lovgrundlaget er der udpeget fire indsatsområdet, som er omfattet af krydsoverensstemmelse: 

–        Miljø

–        Folke-, dyre- og plantesundhed

–        Dyrevelfærd

–        God landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 

Der er for hvert af områderne tilknyttet en række direktiver eller normer (for GLM), som fastsætter de nærmere regler og krav, som skal overholdes. Lovgrundlaget for KO-kravene er altså en sammenkobling mellem selve krydsoverensstemmelsesforordningerne og direktiverne for hvert af de fire områder. I Danmark er direktiver omsat til i alt 121 KO-krav. Ved indførelsen af krydsoverensstemmelse var der ikke tale om nye krav, men derimod havde alle krav været gældende i en årrække. Men indførelsen af krydsoverensstemmelse betød, at landbrugsstøtten nu blev nedsat i fald kravene ikke blev overholdt. 

EU fastsatte sanktionspraksis
Det er bestemt af ministerrådet i Bruxelles, at alle KO-krav skal være overholdt for hele bedriften for hele kalenderåret, hvis støtten skal udbetales i fuldt omfang. Endvidere gælder det for alle medlemslande, at en overtrædelse af KO-kravene medfører en procentuelt nedsættelse af den samlende landbrugsstøtte, som en landbruget modtager. Det betyder i praksis, at to landmænd, som laver en identisk KO-overtrædelse ikke modtager samme træk i støtten, da trækkets størrelse afhænger af bedriftens størrelse. 

Der skelnes mellem uagtsomme og forsætlige overtrædelser. Det er fastsat på europæisk niveau, at støtten i tilfælde med uagtsom overtrædelse skal nedsættes med tre procent, nedsættelsen kan dog blive nedsat til en procent eller hævet til fem procent afhængigt af, hvor ”alvorlig, omfangsrige og varige” manglerne er.  Det er også fastsat i EU, at nedsættelsesprocenten forøges med faktor 3 ved gentagen overtrædelse, og ved forsætlig overtrædelse nedsættes støtten som udgangspunkt med 20 procent. Procentsatsen kan i særlige tilfælde reduceres til 15 procent eller øges op til 100 procent. Hvis der er tale om en bagatelovertrædelse og overtrædelsen bliver rettet inden seks måneder, trækkes der ingen støtte. 

Det danske bedømmelsessystem 
Det op til det enkelte medlemsland at indføre et bedømmelsessystem, som overholder de EU-fastlagte regler. Det danske system er karakteriseret ved at være meget detaljeret og grundigt, idet der tildeles en karakter fra 1-4, og dette for både alvor, omfang og varighed. Den samlede sum af karakterne for bedømmelsen udgør overtrædelsens samlede karakter. 

Det er vigtigt at holde sig for øje, at krydsoverensstemmelsesreglerne ikke erstatter det almindelige strafferetlige system i den danske lovgivning. Hvis reglerne om krydsoverensstemmelse er knyttet til en straffebestemmelse om eksempelvis vanrøgt af dyr, og som foreskriver, at landmanden kan straffes med bøde eller meldes til politiet, vil landmanden blive trukket i landbrugsstøtten af Center for Arealtilskud og samtidig blive straffet med bøde for samme forhold af myndighederne. I visse tilfælde findes der også mere restriktive nationale bestemmelser, de såkaldte danske særregler, der straffes med bøde. 

Kontrollen 
Der skelnes overordnet mellem de myndigheder, der er ansvarlige for at udføre kontrollen, kaldet kontrolmyndighederne og de myndigheder der er ansvarlige for administrationen af reglerne, kaldet ressortmyndighederne. Alt efter hvilket område, der skal kontrolleres, er forskellige myndigheder involveret i kontrollen. Eksempelvis er kommunerne ansvarlige for at udføre miljø-KO-kontrollen, mens både Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen her er de regelansvarlige myndigheder. For dyrevelfærdsområdet er Fødevarestyrelsen både ansvarlig for at udføre KO-kontrollen og den regelansvarlige myndighed. For hele KO-systemet gælder det, at Center for Arealtilskud i NaturErhvervstyrelsen er betalingsorgan og vurderer, hvor meget støtten skal nedsættes, hvis et eller flere KO-krav ikke er overholdt. 

I praksis udføres der på krydsoverensstemmelsesområdet to forskellige typer af kontroller, selve KO-kontrollen og anden-kontroller. I følge EU skal hver medlemsland hvert år udtage minimum en procent af alle støtteansøgere til KO-kontrol hvert år. Denne kontrol udføres som en fuldstændig kontrol af hele besætningen. Dertil kommer anden-kontrollerne, hvor en kontrolmyndighed konstaterer KO-overtrædelser i forbindelse med en kontrol planlagt til andet formål. 

Kontrollanten har lov til at komme alle steder på besætningen som vedrører landbruget, det vil sige i stalden, på markerne, på møddingspladsen og også i stuehuset, hvis regnskaber opbevares her. En landmand har altid ret til at tilkalde sig en bisidder, eksempelvis ens nabo eller rådgiver, inden et kontrolbesøg foretages. 

Af Tea Risom, politisk rådgiver med speciale i KO-regler hos Bæredygtigt Landbrug