Misvisende udledningstal med katastrofale følger

Problemet med grundlaget for den danske miljøpolitik er meget simpelt: Der er simpelthen ikke styr på tallene, skriver Vagn Lundsteen i et læserbrev

Den danske kvælstofindsats bygger i sit udgangspunkt på tal, der er skrupforkerte. Vedtagelsen af vandmiljøplan 1 (VMP1), som betød strenge krav til landets landmænd og trådte i kraft i 1987, byggede på, at landbruget udledte 230.000 tons kvælstof, men det har vi aldrig gjort. 

Beregnet udledning på baggrund af afstrømning og kvælstofindholdindhold

Tal fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi), det tidligere DMU, nu under Aarhus Universitet, som kan ses som den røde kurve i grafen, viser, at der i 1986 var tale om en udledning på ca. 110.000 tons – og det er vel og mærke den samlede udledning. Af den stod landbruget for omkring de 60.000 tons plus det nitrat, erhvervet mistede fra punktkilder som møddinger, aljebeholdere og ensilagestakke. Med andre ord langt fra de 230.000 tons, der var begrundelsen og undskyldningen for VMP1.

Grafen har desuden den svaghed, at man fra DCE’s side har valgt at udjævne kurven. Hvis det blot var for at vise en tendenslinje kunne jeg acceptere den øvelse, men når grafen bliver brugt som argument for en indsats i forhold til kvælstof, er jeg nødt til at insistere på, at man forholder sig til de rigtige tal.

Udledningen af kvælstof har fået skyld for iltsvind i de indre danske fjorde. Men ser man på den reelle udledning de år, hvor iltsvindet har været et problem, er det påfaldende, at de store iltsvind – og de efterfølgende vandplaner – er opstået i de perioder, hvor kvælstofudledningen til vandmiljøet har været lavest.

Man kan kun spekulere i, hvorfor DCE ikke har tegnet de reelle tal ind i grafen, og hvorfor forskerne har kommunikeret tal, der ikke var præcise, videre til politikere og befolkningen. Jeg skal ikke tillægge nogen motiver. Men jeg finder det både besynderligt og stærkt problematisk, at tal, der er så afgørende for de rammevilkår og den miljøpolitik, dansk landbrug bliver underlagt, ikke bliver behandlet med større detaljeorienteret præcision. Det er trods alt ikke ligegyldigt, om udledningen har betydning for iltsvindet – og om man derfor kan påvirke eller helt undgå iltsvind med en kvælstofindsats – eller ej.

Vi har forsøgt at kontakte DCE for at få svar på en række spørgsmål, men forskerne er gået på sommerferie og kan ikke træffes før medio august.

Af Vagn Lundsteen, direktør

Scroll to Top