Limfjordsrådets formand: Målinger mangler

Antallet af målestationer og målinger, der dokumenterer mængden af kvælstof til havmiljøet, er ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) halveret de seneste år. Det bekymrer Poul Roesen, formand for Limfjordsrådet og kommunalpolitiker i Morsø Kommune, der mener, der skal flere målinger til.

”I Limfjordsrådet har vi i lang tid været bekymrede, fordi da staten overtog overvågningen med målestationer, der startede man med at spare. Og i Limfjordsrådet mener vi, at når vi skal i gang med vandrammedirektivet og implementeringen af det, så har vi ikke behov for at spare på målestationer og overvågning. Vi har behov for at opruste i stedet for, ” siger Poul Roesen (K), medlem af Morsø Kommunes teknik- og økonomiudvalg til baeredygtigtlandbrug.dk.

Indsats kræver dokumentation
Ifølge DCE er antallet af danske målestationer, egnede til dokumentation af kvælstoftransporten, faldet fra mellem 400 og 500 til kun godt 200 i perioden 1990 til 2005. Tilsvarende er antallet af enkeltmålinger reduceret fra 10 – 12.000 enkeltmålinger per år til mellem 5 – 6.000 målinger per år. Og det er en udvikling, der vækker bekymring hos Poul Roesen, der har fulgt den kommende vandmiljøplan med dens skrappe krav om kvælstofreduktioner – ikke mindst til Limfjordsområdet – på tæt hold.

”Som kommune, er vi nødt til at have dokumentation for at vise, at her er der krav om en indsats. Men også for at kunne vise, at når man så har lavet en indsats, at så virker den. Og det er vores bekymring, at de manglende målinger ikke giver os den rigtige dokumentation. Det er jo der, kæden hopper af. For nu skal vi til at lave målrettede og skræddersyede tiltag, som jo næsten er forskellig fra kilometer til kilometer. Så kan vi jo ikke bruge en generel og minimal overvågning, hvor meget også bygger på modelberegninger. Det har vi forsøgt at fremføre overfor miljøministeren, men vi er ikke kommet igennem med det,” lyder kritikken fra Poul Roesen, der mindes miljøminister Ida Aukens forsonende forsikringer om et fælles vidensgrundlag – det såkaldte ’fællesskab om fakta’ – som alle skulle være enige om, efter vandtopmødet på Lykkesholm sidste år.   

”Ida Auken sagde sidste år, at der er fem vandveje, der skal forfølges, for at vandplanerne skal blive en succes. En af vandvejene var vidensgrundlaget. Og der føler vi jo ikke, at videngrundlaget er opdateret, når overvågningen og dokumentationen ikke er i orden,” lyder det fra kommunalpolitikeren, der den senere tid har haft sværere ved at overbevise lokale landmænd om nødvendigheden af fremtidige kvælstofsreduktioner i oplandet omkring Limfjorden.  

”Som kommune får vi svært ved at få solgt til landmændene, at det er nødvendigt med tiltag i vores område. For hvordan skal vi overbevise dem om det, når vi ikke har en ordentlig dokumentation? Vi har jo ikke målingerne. Hvis vi skal holde opgaven ude i kommunen, som jeg mener, der er bedst, så vil vi få det ualmindeligt svært som kommune, når vi ikke har en ordentlig overvågning,” siger Poul Roesen.

Målrettet regulering kræver målrettet overvågning
Derfor har han, som formand for Limfjordsrådet og på vegne af de 17 kommuner i Limfjordsområdet, for nylig skrevet til fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr med endnu en opfordring til at skabe fællesskab om fakta, ikke mindst med landbruget. Deri ligger der også, ifølge Poul Roesen, en slet skjult opfordring om at etablere eller genetablere nogle af de mange regionale målestationer og enkeltmålinger, der gik tabt i forbindelse kommunalreformen og generelle besparelser på området.

”Jeg mener, man sparede 40 millioner kroner på området for et par år siden, og det har unægtelig bidraget til, at vi nu oplever et fald i antallet af målestationer. Og det er jo ikke godt, når vi skal i gang med sådan en stor opgave (vandplanerne, red.), som er gigantisk i forhold til tidligere. Når der skal målrettes, så har vi også behov for en målrettet overvågning. Så kan vi ikke bruge sådan en generel dokumentation, som det naturligvis er, når der kun er så få målestationer. Og næsten udelukkende på modelberegninger. Vi har altså behov for, at vi har tal at navigere efter. Jeg føler næsten, det er på gyngende grund, når vi har så få målestationer, som der er tilfældet.”

Staten skal levere målingerne
Som medlem af kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune, bliver Poul Roesen stadig hyppigere præsenteret for målinger foretaget af private landmænd og landboforeninger, der som kompensation for de manglende målinger har iværksat egne målinger. Og det er efter hans mening et sidespor at bevæge sig ud af.

”Jeg har jo set så mange af de her prøver, der er lavet på foranledning af landbruget. Og når det er så massivt, at de kan dokumentere, den ene gang efter den anden, at der er en tendens til, at der er nogle ting, som bør undersøges ordentlig, før man laver en så stor indsats, ja, så skal vi have de data i orden. Det kan man bare ikke komme udenom. For vi skal jo ikke lave en indsats, hvor det ikke giver effekt. Hvis vi skal lave tiltag, så det giver en miljøeffekt, så skal vi have de data på plads.”

Selvom Poul Roesen godt kan forstå de landmænd, der selv har kastet sig ud i egne målinger, så mener han ikke, det er rimeligt, at landmændene selv skal forestå de målinger, som burde være et statsligt anliggende.

”Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes, at hvis man ikke vil bruge de målinger, som landmændene laver; ’jamen, så må man jo selv lave dem’. Ellers må man jo indgå i samarbejde med landbruget. Men de skal i hvert tilfælde laves.  Jeg synes, det er en statsopgave at levere det materiale, der skal til. Det må være det mindste, man kan forlange, ” slutter Poul Roesen.

Læs også:

’DCE: Målinger halveret’

Mette Bock (LA): Vi skal have flere målinger

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen