Ligebehandlingsnævnet kan ikke hjælpe landmænd

De landmænd, der kommer i klemme i fødevareministerens statslige randzonekompensationsordning kan ikke få hjælp fra ligebehandlingsnævnet, selvom de bliver forskelsbehandlet

Landmand A og B er naboer og har udlagt lige meget jord til randzoner ned til den samme bæk. Men selvom arealet er ens for de to, får A mere i randzonekompensation end B.

Det er muligt, fordi fødevareminister Mette Gjerskov har opretholdt randzonerne, og har ladet kompensationsordningen gå gennem EU’s de minimis-ordning, der betyder, at en landmand maksimalt kan få 7500 euro, 55.000 kroner, udbetalt over en treårig periode. 

Læs mere om de forskelle, der med den nuværende kompensationsordning kan opstå mellem landmænd

”Det overrasker mig, at man i Danmark er villig til med åbne øjne og helt bevidst at gennemføre forskelsbehandling”, siger Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Bjarne Nigaard.

”Normalt er princippet om ens behandling af ens sager anerkendt af langt de fleste. Det er rigtig sjældent, at man hører om, at nogle helt bevidst går efter at forskelsbehandle, uden at have en objektiv begrundelse for det.”

Som eksempel på objektive begrundelser nævner han, at man i hæren godt må sortere en handicappet person i kørestol fra, hvis denne søger om at komme i aktiv tjeneste i et konfliktområde. Og at Folkekirken godt må sortere muslimske ansøgere fra, når de ansætter sognepræster.

”I denne her situation skulle det så være en objektiv begrundelse, at Danmark ikke har formået at få gyldige vandplaner som planlagt, og ikke vil betale hvad det normalt koster, hvis man køber eller eksproprierer jord. Jeg synes ikke, det er en særlig køn begrundelse”

Alle skal behandles lige
Hvis man oplever forskelsbehandling, kan man normalt klage til ligebehandlingsnævnet, men nævnet kan ikke hjælpe landmændene. Det ligger uden for nævnets kompetence at behandle sager, hvor en privat borger eller erhvervsdrivende økonomisk forskelsbehandles af staten.

Havde landmændene derimod været lønmodtagere, og fx været ansat af den danske stat, havde forskelsbehandlingen ikke været lovlig. I så fald havde ministeren været forpligtet til at kompensere landmændene for forskellen i deres løn for samme ydelse.

Situationen imponerer ikke chefjurist Bjarne Nigaard.

”Vi har love og regler, der sørger for, at folk skal behandles ens, når de går på arbejde, men når landmanden går på arbejde, bliver han forskelsbehandlet i denne sammenhæng. Hvis to lønmodtagere ikke får den samme løn for den samme ydelse, så er det en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Men når to landmænd med samme slags jord, får forskellig betaling for den samme ydelse, så mener fødevareministeren åbenbart, at det er i orden.”

Den enkelte landmand har ikke mange muligheder for at klage over forskelsbehandlingen. Faktisk er der nærmest kun den mulighed, at anlægge sag ved domstolene mod staten, med påstand om usaglig forskelsbehandling, forklarer Bjarne Nigaard.

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen