Alle planter skal bruge kvælstof. Kvælstof er det vigtigste næringsstof. Uden kvælstof ville der ikke være liv på Jorden. Uden kvælstof ville der hverken være planter eller dyr. Kvælstof indgår i en lang række processer i planterne, såsom ved skabelsen af protein, og kvælstof forekommer i alle levende organismer som bestanddele af aminosyrer, DNA og RNA. Kvælstof forekommer derudover i næsten alle biologiske molekyler, der produceres af forskellige organismer. Verden ville simpelthen ikke fungere uden kvælstof.
Planterne kan optage kvælstof på forskellig form. Enten som husdyrgødning eller som kunstgødning. Planterne kan ikke smage forskel – for kvælstof er kvælstof. Kunstgødning produceres ved at man trækker naturligt kvælstof ud af atmosfæren og putter det ned i nogle små kugler, som efterfølgende er nemme at sprede ensartet ud på marker og i haver. Det er typisk sådan det foregår, når planterne tildeles gødning. I drivhuse og i til brug i potteplanterne i stuen blandes kvælstof op med vand, og fordeles i væskeform til planterne.
Processen med at trække kvælstof ud af den omgivende luft finder også helt naturligt sted i naturen i de såkaldte bælgplanter. Bælgplanterne har en evne til at hente kvælstof fra luften, ligesom kunstgødningsfabrikkerne også gør det. Afgrøder som ærter, kløver og lucerne, også varianterne hjemme i køkkenhaven og i græsplænen, er små gødningsfabrikker, der ikke skal tildeles kvælstof som kunstgødning. Når bælgplanterne dør, efterlader de kvælstof til jorden. Hvis ikke der etableres en ny afgrøde umiddelbart efter høst af bælgplanterne udvaskes nitrat fra planterne, og det samme gør sig gældende med nitrat i form af kunstgødning. Den udvaskes også, hvis ikke der står planter klar til at optage næringen fra jorden.
Både økologer og konventionelle danske landmænd anvender for en stor del husdyrgødning til at producere afgrøder med. For økologerne er det et krav, at husdyrgødningen stammer fra økologiske dyr. Hvis ikke der er økologisk husdyrgødning nok at få, så må planterne nøjes med det kvælstof, som stammer fra bælgplanterne. Kvælstof er plantens brændstof, det, der giver saft og kraft til de afgrøder, der i sidste ende havner i forbrugernes køleskabe.
Danske landmænd – både økologer og konventionelle – har kvælstofkvoter. Altså, regler for hvor meget kvælstof der må anvendes til dyrkning af afgrøderne. Selv om økologerne kun må bruge halvt så meget kvælstof som de konventionelle landmænd i produktionen, er udvaskningen af nitrat til grundvand og vandløb fra økologerne på samme niveau eller højere end hos de konventionelle kolleger. Da den økologiske produktion kun er cirka den halve pr. hektar, udvaskes i gennemsnit væsentligt mere kvælstof fra den økologiske produktion i forhold til hver produceret enhed.
Økologer og konventionelle landmænd har et fælles problem. De mangler kvælstof. I forhold til vore tyske naboer er kvælstofnormerne nu i gennemsnit 37 procent lavere end de tyske. Og det vel at mærke uden at miljøet har gevinst af de restriktive danske regler. Danske landmænd høster mindre end vores tyske kolleger, producerer afgrøder af en dårligere kvalitet, og med de nuværende regler efterlader vi en jord til vore efterkommere, der er mere udpint, end den vi overtog fra vore forfædre.
De danske kvælstofkvoter er ikke bæredygtige, uanset om man er økolog eller konventionel landmand, og derfor skal vi i Danmark have gjort op med den danske enegang på gødningsområdet, og første skridt er politikerne på Christiansborg indser at kvælstof i landbruget ikke er problemet, men at det er løsningen på en stor del af de økonomiske problemer for både konventionelle og økologiske landmænd i Danmark.
Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug
Læs også:
Økolog: Vi mangler også kvælstof
