Forbered dit høringssvar til vandplanerne nu

Med det varme vejr vokser vandplanterne hurtigt i vandløbene, og det er nu kommunen skal gøres opmærksom på, at vandløbene skal kunne lede vandet væk, når regnen igen falder.

Kommunen har ansvaret for at vandløbene kan aflede vand, men lodsejerne har også et ansvar for at fortælle kommunen, hvor vandløbet trænger til en kærlig hånd fra åmanden.

Grøde i vandløb

Vandløbene er tørre mange steder nu. Så lige nu finder der ikke oversvømmelser sted. Men det begynder at regne igen en dag. Tjek regulativerne i det lokale vandløb. De kan findes på kommunens hjemmeside eller også kan de udleveres af kommunen. Ofte skal der grødeskæres eller skræntklippes i juli eller august. Det er vigtigt, at minde kommunen om det. Tag gerne nogle billeder og send dem til dem. Det er tørt og godt at skære grøde lige nu. Så sikrer du også, at du kan høste og lave markarbejde i august og september uden at afgrøderne rådner væk i forsumpede jorde på grund af mangelfuld vedligeholdelse af vandløbene.

Husk, at det er lodsejerne, der ejer bredderne ved vandløbene, men at det er kommunen, der er vandløbsmyndighed med ansvar for at vandet kan føres væk.Husk også løbende at tage billeder af vandløb, marker, dræn og andet, der kan have betydning for dit høringssvar om nogle måneder.Klik herunder for at se video om de problemer, der kan opstå, hvis vedligeholdelsen af vandløbene ikke varetages tilstrækkeligt.  

Se video på Bæredygtigt Landbrug TV: Konsekvenser af mangelfuld vandløbsvedligeholdelse

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen