De svære målinger

Egentligt burde det være en simpel tælleopgave at tælle, hvor mange stationer, der måler på kvælstoftransport i vores vandløb. Men så simpelt er det alligevel ikke, og antallet opgøres forskelligt alt afhængigt af, hvor man spørger.

Spørger man hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, der bl.a. overvåger vandmiljøet i ferskvand og i de danske, marine områder, så har man samlet i perioden fra 1990 til 2005 registreret mellem 400 og 500 stationer med over 12 årlige målinger af vandkemi.

Tallet er i dag, ifølge DCE, faldet til omkring 200 stationer. Også når det gælder enkeltmålinger eller såkaldte koncentrationsmålinger, er antallet af målinger halveret. Fra 10.000 til 12.000 enkeltmålinger per år i perioden 1990 til 2002 til mellem 5 – 6.000 målinger i 2011.Målestationer DCE 2013

Ifølge DCE er både antallet af målestationer og enkeltmålinger godt halveret gennem de seneste 10-15 år. Kilde: DCE

Naturstyrelsen: antallet af målinger det samme
Stiller man derimod spørgsmålet om antallet af målestationer og enkeltmålinger til Naturstyrelsen, kan man her ikke genkende DCE’s opgørelse over målestationer og enkeltmålinger.

Her lyder svaret, at man i det nationale overvågningsprogram NOVA (gældende fra 1998-2003) har registreret 111 stationer anvendt til at opgøre vand- og stoftransporten til de marine områder. I det nationale overvågningsprogram NOVANA (gældende fra 2004-2007 samt 2007-2009) blev 110 stationer anvendt til at opgøre vand- og stoftransporten til de marine områder. Og ifølge styrelsen er antallet af enkeltmålinger i hele perioden 1998-2015 stort set uændret. 

Men uenigheden om hvor vidt antallet af målestationer er halveret eller ej, kan kontorchef i Naturstyrelsen, Peter Kaarup, forklares ud fra forskellige overvågningsprogrammer.  

”Det, vi som Naturstyrelse kan tage udgangspunkt i, er det nationale overvågningsprogram. Og når vi ser på det, så er det sådan, at antallet af stationer er nogenlunde stabilt. Det har jo været sådan, at amterne gennemførte en overvågning frem til 2007, og tilsvarende gennemfører kommunerne også en overvågning i dag. Og uden jeg har været inde bag tallene fra DCE, så tænker jeg, at når de siger, at antallet af stationer er faldende, så skyldes det givet vis den amtslige og regionale overvågning. Da man lukkede amterne, gennemførte de jo ikke målinger længere, ” lyder det fra Peter Kaarup.

Overvåget vandopland
Selvom antallet af målinger med nedlæggelsen af amterne er halveret de seneste år, er det dog ikke ensbetydende med, at arealet af overvåget vandopland er faldet proportionalt.  Cirka 50 procent af Danmarks areal er stadig omfattet af overvågningen, og Peter Kaarup mener, at antallet af målestationer er dækkende i forhold til at kunne dokumentere kvælstoftransporten.

”Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan opgøre belastningen eller tilledningen af kvælstof fra landområderne til havet på en fornuftig måde med det overvågningsprogram, vi gennemfører og specielt med den udbygning af de modeller, som bliver anvendt på området,” siger Peter Kaarup, der dog glæder sig over, at antallet af stationer, der anvendes til at opgøre vand- og stoftransporten til de marine områder i NOVANA-programmet for 2011-2015, er øget med 17 stationer i forhold til tidligere.  

Hos DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, medgiver biolog Jørgen Windolf, at arealet af de overvågede oplande ikke er reduceret proportionalt med reduktionen i antallet af målestationer. Men han mener dog, at udviklingen gør det sværere at beskrive den aktuelle status i vandløbene.

”Når du tager nogle stationer ud, så måler du selvfølgelig på mindre opland, men det er ikke ændret proportionalt. Der måles stadig på cirka halvdelen af landets areal. Men du får mindre mulighed for at teste de modeller, du har. Vi får en ringere mulighed for at beskrive den aktuelle status og den variation i udvikling, der er. Det svarer til, at du har et slankeprogram med 50 mennesker – taber de sig lige meget og hvorfor? Ja, det kunne du jo bedre belyse, hvis du havde 200. Og det er lidt det samme med vandløbene. Vi kan blive klogere på den variation, der er i vandløbene ved at have flere vandløb med. Det er ikke sådan at vores sikkerhed på belastningen af havet omkring Danmark bliver ekstremt meget ringere ved at tage alle de her stationer ud, men vi mister selvfølgelig et målegrundlag, som vi kan teste og forstå vores data og viden på,” siger Jørgen Windolf, cand.scient i biologi ved DCE.

Målestationer Miljøportalens kort 2013

Antallet af udgåede og aktive målestationer i Danmark. 
Mørkelilla: Aktiv målestation – Lyslilla: Nedlagt målestation
Kilde: Screendump fra Miljøportalen

BL på ODA
Også hos Bæredygtigt Landbrug har debatten om antallet af målestationer og adgang til data skabt nysgerrighed. Og BL har imidlertid forsøgt at trække oplysninger om fysisk-kemiske målinger, der netop måler på nærringsstoffer og kvælstoftransport, fra Overfladevandsdatabasen, ODA, under Danmarks Miljøportal. Udtrækket gav følgende resultat, når man kigger på antallet af aktive målestationer over en årrække i Danmark:  

1993: 293 aktive målestationer
2003: 254 aktive målestationer
2011: 94 aktive målestationer
2012: 86 aktive målestationer 
2013: 91 aktive målestationer. 

(Her er der dog ingen information om, hvorvidt målingerne er taget mere eller mindre end 12 gange om året, som har været et kriterium for både DCE og Naturstyrelsen.)

Er du blevet nysgerrig efter selv at gå på opdagelse og vide mere om målinger og målestationer, kan du finde mere på Danmarks Miljøportal, www.miljoeportal.dk .

Fik du ikke læst artiklen om DCE’s dataindsamling og overvågning af både målestationer og enkelt målinger, så har du chancen her:

DCE: Antallet af målestationer er halveret 

Du kan også læse om landmanden Peter Rosendal, der for blot halvandet år siden havde mere end svært ved at få adgang til målinger fra eget vandløb:

Målinger var lukket land

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen