Vagn Lundsteen: Kvælstof er ikke bare kvælstof

Kvælstof er mange ting, forklarede direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen i Agerskov, og påpeger, at nitrat kan bruges til at afhjælpe iltsvind – og slår igen på tromme for, at landbruget ikke skal have skylden for iltsvind

Tilhørerne på mandagens møde på Agerskov Kro fik lov at se kort over iltsvind i de danske farvande og fjorde, da direktør for Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, fik ordet. Kortene skulle gøre det klart for de fremmødte, at skylden for iltsvindet ikke kan skydes på landbruget, forklarede direktøren, mens han pegede iltsvindsområdet ud.

”Vi havde iltsvind i 20’erne og 30’erne, altså længe før, at der var en egentlig påvirkning fra landbruget. Det er Naturstyrelsen, der har lavet kortene, og man burde ikke kunne sige, at det er landbrugets skyld. Allerede i 80’erne burde landbruget have sagt fra,” sagde direktøren og understregede at iltsvindet kan findes i områder tæt på større byer landet over.

Landbruget kan være skyld i iltsvind
Direktøren lagde ikke skjul på, at han er træt af, at landbruget får skylden for iltsvindet, men var dog villig til at komme med en indrømmelse:

”Når man giver landbruget skylden kan man på sin vis have ret. I hvert fald, hvis man taler om et biprodukt til landbruget. Men jeg synes nu, at I der sidder her, kan se jer fritaget, hvis I ikke ligefrem sidder i bestyrelsen på slagteriet,” sagde han og forklarede uddybende, at slagterier i hele landet har ledt spildevand nærmest direkte ud i fjordene, og det organiske materiale, der findes i spildevand, lagres i fjordene.

Men indrømmelsen fik ikke lov at hænge i luften længe. Direktøren påpegede hurtigt andre forhold, der skal være til stede, for at iltsvind kan opstå: Varme, stille vand, vindstille og det såkaldte springlag.

Når vand fra Nordsøen, der har et højt indhold af salt mødes med vand fra Østersøen, der har et lavt saltindhold, vil forskellene i saltindhold betyde, at de to vande ikke blandes, og på den måde dannes et springlag.

Kvælstof er nødvendigt i vandmiljøet
Når myndighederne vil begrænse udledningen af kvælstof, er det langt fra af det gode, lod Vagn Lundsteen forstå.

”Kvælstof er mange ting, og det ved vi godt i landbruget, men man har det med at skære det over en kam i debatten,” sagde Vagn Lundsteen.

”Hvad er det, der bliver udvasket i vores rodzone? Det er kun en bestemt slags kvælstof. Det hedder nitrat, og det er ret heldigt, for det har en positiv indvirkning på vandmiljøet. De andre former kan ikke udvaskes på almindelig vis.”

Nitrat fra rodzonen bliver tit skældt ud i miljødebatten, men Vagn Lundsteen påpeger, at nitratet er nødvendigt i vandmiljøet.

”Jo mere nitrat i vandet, jo højere ilthold. Man opnår kun en ting ved at begrænse nitraten: At der er mindre ilt i vores fjorde.”

Se til Sverige
Vagn Lundsteen er enig i, at man skal sørge for, at vandmiljøet har det så godt som muligt, men han mener ikke, at vi gør det på den rette måde i øjeblikket.

”Vi skal skelne mellem kvælstoftyperne, så når politikerne taler om at reducere kvælstof, så bør de være de andre kvælstoftyper (end nitrat, red.). Det tager tid at fjerne iltsvind, men at reducere udvaskningen af nitrat gør kun ondt værre.”

Problemerne skal løses, hvor de er, mener direktøren, der bestemt ikke er for fin til at lade sig inspirere af vores nabolande.

”Hvis problemerne er i fjordene, skal vi så ikke løse problemerne der? Vi kan gøre noget i fjordene, vi kan lave stenrev, give ålegræsset gode forhold igen, have muslinger på liner. Jeg vil anbefale at se på de indre svenske fjorde, hvor man etablerer iltpumper, der simpelthen blander de to lag af vand. På den måde har man fjerner iltsvind på bare to måneder. Det kunne man også gøre i de danske fjorde, og så var der ikke længere nogen grund til at give landbruget skylden for iltsvindet.”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen