Skuffelse i blå blok efter 10. samråd om randzoner

Fødevareministeren undslipper en uvildig undersøgelse af ministerens rolle i forbindelse med randzoneloven, men det får ikke blå blok til at mildne modstanden mod randzonerne. Det 11. samråd om loven bliver nemlig en realitet, efter oppositionen langt fra var tilfreds med de svar ministeren gav til fødevareudvalgets medlemmer den 13. juni.

Det skortede ikke på den hårde retorik fra Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti ved samrådet torsdag d. 13. juni, hvor fødevareudvalget for tiende gang havde indkaldt fødevareminister Mette Gjerskov (S) til samråd omkring randzoner og den nye randzonekompensation, der i form af den såkaldte de minimis-ordning har vist sig ikke at omfatte alle lodsejere.

Mette Bock (LA): Ministeren løber fra sit politiske ansvar
Indtil videre har fødevareministeriet endnu ikke kunnet endeligt præcisere, hvor mange landmænd, der ikke er omfattet af kompensationen for de randzoner, som de ved lov er påkrævet at anlægge. Og som de ifølge randzoneloven rettelig har krav på. Det er problem, mener Liberal Alliances fødevareordfører Mette Bock. 

”Jeg synes det her samråd med al tydelighed har vist, at vi har en hårdt presset minister. Hun står i en situation, hvor hun er bundet af en lovtekst, som siger at kompensationsordningen og randzoner er knyttet tæt sammen. Den første kompensationsordning virkede ikke, den anden, der viser det sig, at der er mindst 16, der falder uden for. Det er et kæmpe stort politisk problem, ” sagde Mette Bock efter samrådet og fortsatte:

”Det er også et stort politisk problem, at vi ikke kan få aktindsigt i forhold til den korrespondance, der har været mellem kammeradvokaten og ministeren. Det er også et kæmpe problem, at der ikke er faglig dokumentation for, at randzonerne virker. Så for mig at se, står ministeren med ryggen mod væggen. Og det hun burde gøre, det var at sige; ’vi suspenderer den lov, vi begynder forfra, vi lytter til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om at anvende målrettede – og ikke generelle – virkemidler styret på output i stedet for input’. Dermed ville hun række en hånd ud til landbruget, hun ville skabe dialog, hun ville skabe grundlaget for, at vi kan få et bæredygtigt landbrug på længere sigt. Men det nægter ministeren. Hun er simpelthen så stædig, så det gør helt ondt.”

Juridisk eller politisk forpligtigelse til kompensation
Selvom fødevareministeren ved flere lejligheder har forsikret, at der var kompensation til alle, så fastholdt hun på dagens samråd en skelnen mellem den juridiske og den politiske forpligtelse i forhold til randzonekompensation og understregede flere gange under forløbet, at hun, efter råd fra kammeradvokaten, udelukkende så kompensationen som en politisk forpligtelse. Og dermed en forpligtigelse, der ikke er juridisk bindende. Om den sondring sagde Mette Bock:

”Angående det juridiske, så kommer der jo nu til at køre retssager. Med hensyn til det politiske, så dækker hun jo hele tiden sig ind under kammeradvokatens råd. Og det synes jeg ikke klæder en minister. Hun har det politiske ansvar for det her. Og det politiske ansvar, er jo fuldstændig afgørende i den her sag. Men det politiske ansvar løber ministeren fra. Og det synes jeg er skammeligt.”

”For VKO som jo var med til at vedtage den første randzonelov, må det være pinefuldt at skulle erkende, at det var en rigtig dårlig lov. Ikke desto mindre synes jeg, man må tage hatten af for, at folk ændrer holdning, når de føler de synes, de bliver klogere. Og det burde ministeren også gøre,” lød det fra Mette Bock.

René Christensen (DF): Ministeren rutter ikke med sandheden
Med åbningen af samrådet dementerede fødevareministeren, at hun skulle have løjet eller vildledt Folketinget i spørgsmålet omkring randzonekompensationen, der ifølge hende havde EU’s velsignelse helt frem til midten af april 2013. Om det siger fødevareudvalgets formand René Christensen (DF):

”Jeg er så rystet over ministeren… Ministeren har nu overfor udvalget bekræftet, at da hun den 7. februar sagde, at der vil ske en kompensation for randzonerne, så mente hun alle randzonerne. Så det var altså ikke rigtigt, det hun sagde dengang.  Så siger hun så, at der er kommet nye oplysninger, men hun siger jo også, at de hele tiden har arbejdet med et andet scenarie, der hedder; det kunne være at vandplanerne skulle ud i seks måneders høring, og det er to modstridende ting, hun siger. Og det vil jo altså sige, at ministeren har garanteret kompensationen til os, selvom hun vidste, der var chancer for, at det ikke ville ske, og alligevel er hun så skråsikker. Det bekræftede hun jo i dag. Så hun rutter i hvert tilfælde ikke med sandheden, og jeg mener, ministeren har båret sig utrolig klumpet og dårligt ad.”

– Men har hun ret, når hun siger, hun ikke har vildledt?

”Det er i hvert tilfælde ikke rigtigt, for der vil ikke ske en kompensation for alle randzonerne i 2013. Det kommer ikke til at ske. Altså er det, hun er citeret for, i hvert tilfælde ikke korrekt. Det er forkert,” lyder det fra René Christensen, og fødevareudvalgets formand tror randzoneloven i fremtiden vil stå som et skræmmebillede på et dårligt udført stykke lovarbejde.

”De her randzoner vil gå over i historien, som noget af det mest klumpede lovarbejde, der er sket. Først havde vi en lov, der var rigtig svær. Så skulle ministeren absolut være julemand og give offentligheden adgang, og efterfølgende kan ministeren heller ikke finde ud af, at få givet den kompensation, som der ligger i lovgivningen. Hun har lagt meget vægt på, at det eneste, hun har lavet om på, det er den offentlige adgang. Fint, men så skal der også ske en kompensation. Det står der faktisk i lovgivningen. Men hun ønsker åbenbart ikke at overholde lovgivningen. Jeg er skuffet over ministeren. Meget skuffet over ministeren,” siger René Christensen til baeredygtigtlandbrug.dk .  

Erling Bonnesen (V): Kompensation for hver en kvadratmeter
Heller ikke hos Venstres Erling Bonnesen var der tilfredshed med fødevareministeren, og Erling Bonnesen lagde ikke fingre imellem, da han i sit første indlæg på ny anmodede ministeren om at suspendere loven omgående, og venstres fødevareordfører var langt fra tilfreds med de svar, han fik på torsdagens samråd, hvilket han efter mødet fortalte til baeredygtigtlandbrug.dk .

”Nej. Overhovedet ikke. Ministeren forsøger at konstruere sin egen virkelighed, og det er jo beskæmmende. Vi lever i et demokrati, hvor en grundforudsætning er, at når samfundet pålægger lodsejere byrder, så er man også klar med kompensation eller erstatning, fx når man laver veje. Her siger ministeren bare, at det bare er ærgerligt, at alle ikke kan få den kompensation. Det er simpelthen ikke godt nok,” og Erling Bonnesen vil nu arbejde for, at ikke-kompenserede landmænd fritages for at anlægge randzoner.

”Nu vil vi stille spørgsmål til, hvor mange det helt konkret er, der ikke får fuld kompensation, og vi skal se frem mod 2014: De lodsejere, der er i den situation, at de ikke får kompensation, vil ministeren sikre, at de bliver fritaget for randzoner på de arealer? Det må være det næste. Vi må holde fast i, at der skal være kompensation til alle for hver en kvadratmeter. Det er stærkt kritisabelt, at ministeren bare løber fra det nu,” siger Erling Bonnesen, som efter samrådet dog ikke mener, at der umiddelbart kan samles flertal i Folketinget for at indlede en uvildig undersøgelse omkring ministerens ansvar for miseren om randzonerne.

”Vi kan bare konstatere, at ministeren har sit flertal, og det kan vi ikke gøre noget ved, ikke lige nu i hvert fald, men vi holder fast i sagen. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi har bidt os fast i sagen.”

I sin indledning til dagens samråd opfordrede Mette Gjerskov udvalget til fremover at bruge den politiske kapital på at diskutere landbrugets fremtid fremfor randzoner og randzonekompensation. Med Gjerskovs redegørelse 13. juni regner blå blok ikke med, at der er sat punktum for flere samråd om randzoner og randzonekompensation. Tværtimod

At Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk og Lene Skriver Bak lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top