>>Rest<< 100.000 tons kvælstof

Udregningerne i NPO-redegørelsen fra 1984, der var grundlaget for Vandmiljøplan 1, var fyldt med fejl, men fejlene er aldrig blevet rettet, selvom man blandt andet indskrev en rest på 100.000 tons kvælstof, da man ikke kunne få regnestykket til at passe.

Det er god skik, når man fører regnskab, at opstille sine indtægter i én kolonne, og udgifterne i en anden. Og for at regnskabet i sidste ende skal gå op, så kræves det, at udgifter og indtægter på bundlinjen kan udligne hinanden. 

Det var samme metode, man havde som udgangspunkt i 1984, da styringsgruppen for udarbejdelsen af NPO-redegørelsen, bestående af 14 mænd fra Miljøstyrelsen og 4 fra Landbrugsministeriet, under ledelse af Henrik Sandbech fik ansvaret for at redegøre for kvælstofbelastningen fra dansk landbrug.

Men der var under udregningerne opstået et problem med at få tallene for tilførsel og bortførsel af kvælstof fra landbrugsdriften til at passe sammen, og derfor blev løsningen, at der i det samlede regnskab på udførselssiden blev indført en post med navnet >>Rest<< på 100.000 tons kvælstof. Et tal, styringsgruppen ikke kunne redegøre for, men en blandt flere regnefejl, som efterfølgende har fået enorme negative konsekvenser for dansk landbrug.  

Hent hele NPO-redegørelsen ved at klikke her

Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug har haft lommeregneren fremme for at gennemgå NPO-redgørelsen og Vandmiljøplan 1, og ifølge direktøren er konklusionen, at vandmiljøplanerne har medført en markant dårligere landbrugsjord, end tilfældet var før planerne, og miljøet, som planerne blev sat i verden for at beskytte, har ikke fået det beviseligt bedre.

”Der er stor usikkerhed omkring alle faktorer på side 49 i NPO-redegørelsen. Der er ikke dokumentation for et eneste element. Alle elementer er modelberegninger. Og når man så alligevel ikke kan få balancen til at passe, laver man en >>rest<< på 100.000 tons. Det er jo ikke noget lille tal, til gengæld et meget ”lige” tal. Man kan med rette stille spørgsmål ved denne >>rest<<. Hvorfor indregne en rest. Hvorfor ikke finde fejlen på den anden side af balancen? Kunne man forestille sig, at man har lavet en regnefejl i foderudnyttelsen? Eller på bortførselsiden i balancen, kunne man forestille sig at nettosalget af plante- og animalske produkter var regnet forkert? Man havde også regnet forkert i retentionen fra drænudløb til recipienten,” lyder kritikken fra Vagn Lundsteen.

Retention ikke medregnet
Ifølge notat om sårbarhed for N udledning til vandmiljøet – Videncenter for Landbrug feb. 2012. Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. februar 2012. Bilag 2 er retentionen fra drænudløb til recipient (de indre fjorde) på mellem 20 og 80 procent, men denne retention indgår slet ikke i udvaskningsberegningen, og den er heller ikke medtaget i de seneste vandplaner. Hvis man anvender en middelværdi på 50 procent for retentionen, vil udvaskningsmodellen vise 80.000 tons i stedet for de 160.000 der er fastsat efter modelberegninger, og det er ifølge direktøren for Bæredygtigt Landbrug meget kritisk.

”Det er skræmmende, hvor lidt fakta, der er blevet benyttet ved tilblivelsen af Danmarks dyreste miljøeksperiment,” lyder det fra Vagn Lundsteen.

I ’Handlingsplan mod forureningen af det danske vandmiljø med næringssalte’ fra den 31. januar 1987, det der senere fik tilnavnet ’Vandmiljøplan 1’ benyttede man modelberegningerne fra NPO-redegørelsen som udgangspunkt for indsatsen på kvælstofområdet, og det selvom man godt vidste, at tallene langt hen ad vejen beroede på indicier.

”Beregningerne bag Vandmiljøplan 1 var modelerede og behæftet med stor usikkerhed. Det fremgår blandt andet, at arbejdsgruppen bag planen mente, det var umuligt at etablere et godt grundlag for reguleringen af landbruget på den korte tid, der var sat af til det, men at man anså beregningerne i NPO-redegørelsen for at være det bedst tilgængelige materiale. Det var nok det bedst tilgængelige, men det var langt fra godt nok,” lyder kritikken fra Vagn Lundsteen, hvis 4.000 medlemmer i 2012 stævnede staten for blandt andet at få rettet op på de mange fejl vandplanerne har været skyld i siden Vandplan 1 i 1987.

Vandplanerne baseret på skøn
Ser man på under punktet ’Forudsætninger’ 1 fra Vandmiljøplan 1 fremgår det af handlingsplanen, at den første vandplan blev lavet med grundlag i et skøn under tidspres:

’Den til dato mest omfattende opgørelse over kvælstof- og fosforbelastningen af miljøet er Miljøstyrelsens NPO-redegørelse fra 1984. NPO-redegørelsen beskriver belastningsforholdene i begyndelsen af 80’erne og må efter Miljøstyrelsens skøn antages at give et rimeligt dækkende billede af kvælstof- og fosforbelastningen, også i dag. Det har i øvrigt været umuligt, inden for den korte tidsfrist at etablere et andet og bedre grundlag.’

Så den første vandmiljøplan blev grundlagt på et skøn lavet under tidspres. Hvad var det så for beregninger, fra NPO-redegørelsen, der lå som grundlag for første vandmiljøplan? På side 49 i NPO-redegørelsen, er opstillet en Totalbalance for kvælstof i dansk landbrug 1981-82. Tabel 4.1.8.

Tilførsel

Bortførsel

 

1000 tons

Kg/ha

 

1000 tons

Kg/ha

Handelsgødning

376

130

Nettosalg af planteprodukter

30

10

Importeret foder + fiskeprodukter

180

60

Nettosalg af  animalske produkter

70

25

Regnvand + tørdeposition

60

20

Halmafbrænding

6

2

Biologisk N-binding

30

10

Denitrifikation i rodzonen

90

30

 

 

 

Ammoniakfordampning

130

45

 

 

 

Afløb og nedsivning fra staldgødning og ensilage

60

20

 

 

 

Udvaskning (model)

160

53

 

 

 

>>Rest<<

100

35

Balance

646

220

 

646

220

 

 

 

 

 

 

 

I ovenstående tabel har man fra i styringsgruppen bag NPO-redegørelsen indregnet nogle forudsætninger, som er særdeles kritiske. På side 49 anføres det eksempelvis omkring foder, at:

’Denne opgørelse er dog lidt usikker bl.a p.g.a. usikkerheden om forholdet mellem indholdet af råprotein og fordøjeligt råprotein i de forskellige foderstoffer” 

Her tages ikke hensyn til energitab eller anden form for tab. Der regnes med en kvælstofmængde for dyr på 350.000 tons, hvilket er mere, end dyrene rent faktisk producerer. Virkningen af en forbedret udnyttelsesprocent af husdyrgødning giver ikke den forventede virkning, idet en væsentlig andel skyldes en reduceret ammoniakfordampning.

Effekten af en forbedret udnyttelse af husdyrgødning er ifølge Vagn Lundsteen også overvurderet med en mængde, der er i størrelsesordenen 35.000 tons kvælstof i handelsgødning. Det skyldes, at der i vandmiljøplanen er taget udgangspunkt i den gennemsnitlige dyrebestand og gødningsforbrug fra 1978-82 der er beregnet i NPO-redegørelsen. Det er her forudsat, at dyrene går på stald hele året, hvilket ikke er tilfældet i praksis. 

Der er regnet med et gårdbidrag på 60.000 tons kvælstof, hvilket betyder, at al møddingsvand + 1/3 af gyllen, ensilagesaft og ajlen skulle sive ud fra lagerpladserne, hvilket der ikke er belæg for at konkludere. Igen er der tale om et groft skøn. 

Ingen overgødskning
Der er desuden fejl i beregningen over besparelsen af handelsgødning ved elimineringen af overgødskning ved hjælp af systematisk gødningsplanlægning. Den beregnede reduktion refererer ikke til kvælstofbehov og forbrug i handelsgødning samt effektivt udnyttet kvælstof i husdyrgødning, som nævnt i NPO-redegørelsen, der ligger til grund for vandmiljøplanen. Ifølge NPO-redegørelsen var der stort set ingen overgødskning på landsplan på tidspunktet for NPO-redegørelsens tilblivelse. Besparelsen er her, ifølge Vagn Lundsteens udregninger, overvurderet med en mængde på ca. 15.000 tons. 

Der regnes i NPO-redegørelsen med tab ved denitrificering i rodzonen, men tallet er for lavt sat, sikkert på grund af usikkerhed vedrørende effekten af denitrifikation. I forudsætningerne mangler der ligeledes tal for denitrifikation fra kvælstoffet løber ud fra rodzonen til det når recipienten, altså de indre danske farvande. 

Gennem to år har LandboNord og Videncentret for Landbrug foretaget godt 70 drænmålinger på forskellige jorde i det nordjyske. Resultaterne har overraskende vist kvælstofkoncentrationer på kun omkring en tredjedel af den koncentration, som modelberegninger tidligere har vist, at der tabes fra rodzonen. Herudover sker der beviseligt en større end forventet omsætning af kvælstof, den såkaldte retention, der på landsplan betyder, at cirka 66 procent – svarende til to tredjedele – forsvinder, når kvælstoffet føres med vandløbene til recipienten. 

Ifølge Vagn Lundsteen, så viser de mange fejl, at modelberegningerne har spillet fallit, og at løsningen er at benytte målinger i stedet for modelberegninger i fremtiden.  

Vagn Lundsteen: Brug målinger frem for modeller
”Den benyttede EDB-model (i Vandplan 1 red.) er usikker og upræcis som alle andre EDB-modeller. Det gælder ikke mindst fordi de nævnte usikkerheder og fejlskøn alle påvirker modellen på en måde, så landbruget rammes ekstra hårdt. Et for stort udgangspunkt vil give en for lille procentisk reduktion. I den beregnede størrelse er endvidere ikke foretages følsomhedsanalyse, hvilket også er et stort problem,” lyder kritikken fra Vagn Lundsteen, som mener at man i fremtiden skal tage udgangspunkt i målinger forskellige steder i vandmiljøet. 

Ifølge Bæredygtigt Landbrug skal en brugbar model kunne vise overensstemmelse med tidligere foretagne målinger af de faktisk udledte mængder via drænvandsmålinger og via lignende målinger. Benyttelse af mellemresultater, som udvaskning under rodzonen, er ifølge foreningen uden værdi, så længde man ikke har tilstrækkelig styr på, hvor meget der forsvinder undervejs til recipienten er nået. 

”I vandmiljøplanens forudsætninger er der fejl, og der er efterfølgende ikke gjort noget for at korrigere fejlene. Den oprindelige beregning for forventet effekt af vandmiljøplanen hviler på en del forkerte og irrelevante forudsætninger, hvilket har medført en stærk overvurdering af planens effekt,” lyder det fra Vagn Lundsteen, som vil bruge sommeren til at bevise overfor politikere og forskere, at målinger af de faktiske forhold i vandmiljøet er vejen til en bæredygtig miljøpolitik i Danmark. 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen