Per Clausen (EL): Ingen hjælp til landmænd, der ikke kan få kompensation

Per Clausen (EL) kalder forløbet omkring randzonekompensationen kaotisk, men er ikke modstander af den nuværende ordning, selvom der er nogen, der falder udenfor

Direkte adspurgt efter torsdagens åbne samråd, hvad landmænd, der rammer loftet i de minimis-ordningen og derfor ikke kan få randzonekompensation, skal gøre nu, svarer Enhedslistens fødevareordfører Per Clausen kort og præcist:

”Jamen, altså, der er jo ikke andet at sige end, at de må leve med det, der er kommet ud af det her, og så må de lige som alle os andre håbe på, at vandmiljøplanerne kommer på plads.”

Kaotisk forløb
Ordføreren, der er næstformand for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kigger tilbage på et forløb, der har haft en del bump på vejen.

”Det har jo været kaotisk, og det ville jo have været rigtig godt, hvis man på et tidligere tidspunkt havde opdaget, at man ikke kunne gøre vandplanerne færdige i 2013. Det er rigtig ærgerligt, at man skulle så langt hen, før man fandt ud af det, for det havde givet nogle større handlemuligheder, hvis man fx i februar havde sagt ’vi når det nok ikke’. Men det er jo Miljøministeriet, der har vurderet, at man godt kunne nå det, og der har man så taget fejl,” siger Per Clausen til baeredygtigtlandbrug.dk.

Det er Per Clausens klare opfattelse, at Fødevareministeriet har fulgt meldingerne fra Miljøministeriet, som han altså gerne havde set tidligere. Men han mener ikke, at man kan klandre fødevareministeren noget.

”Jeg synes jo, at det er en rigtig kedelig situation, der er opstået, fordi vandplanerne ikke blev godkendt i tide, men ud fra det, synes jeg, ministeren har forklaret, hvordan hun har reageret på rimelig vis.”

Retssager giver afklaring
Ordføreren anerkender, at der er landmænd, der nu falder udenfor, og ikke får den kompensation, som de var blevet stillet i udsigt for de udlagte randzoner. Ministeren argumenterede ved samrådet for, at det er bedrifter, der er meget store, der bliver ramt af den manglende kompensation, og størrelsesforholdet har betydning, forklarer Per Clausen:

”Man kan vel sige, at udgangspunktet må vel være, at muligheden for at løfte den her opgave må vel være større, hvis man er et stort landbrug med en stor økonomi, end hvis man er et lille landbrug, men jeg ved godt, at man ikke kan sige meget generelt om det. Vi har jo alle sammen ment, at der skulle gives en kompensation og alle skulle have en kompensation. Det er selvfølgelig lidt noget rod, men når man ser listen over, hvem der ikke kan få fuld kompensation, så siger man, at det nok ikke er så slemt alligevel,”

Clausen vil ikke bedømme om den nuværende kompensationsordning under de minimis er god nok, og ser frem til den kommende retssag om ekspropriationsspørgsmålet.

”Jeg kan ikke bedømme i hvor stor udstrækning den (ordningen, red.) giver fuld kompensation, der hvor den skulle give fuld kompensation. Det siger ministeriet jo, at den gør, og jeg er ikke klogere på det. Nu kommer der – og det er jo det gode ved at leve i et retssamfund – nogle retssager, og det synes jeg, er fint. Så får vi afprøvet, om der er tale om ekspropriation eller ekspropriationslignende forhold, og hvis der er det, bliver det jo en anden form for erstatning.”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen