Landmand til kamp for lærken

I Stokkebjerg ved Jyderup er der små firkantede pletter i marken, men landmanden er glad. Han har selv lavet pletterne, der skal hjælpe lærker med at finde føde til deres unger

Hans blikretning skifter mellem sprøjtesporet, han leder os frem i og den sommerblå himmel. Han holder øje, men vil samtidig sikre sig, at mine bare tæer ikke kommer i karambolage med en tidsel.

”Der!” udbryder han pludseligt og peger mod en lille, sort plet i det fjerne.

”Og der! Det er to. Kan du høre dem?”

Vi går i sprøjtesporet på Finn Pedersens maltbygmark. Han har inviteret mig med derud for at jeg kan se fire bare pletter midt i marken. Og hans blik har fanget dagens hovedperson.  Eller dagens hovedfugl. Lærken. Den hænger syngende over vores hoveder.

De fire bare pletter i Finn Pedersens mark har han lavet med vilje. For lærkens skyld. Han vil gerne hjælpe den lille sangglade fugl, så antallet af lærker i Danmark igen kan komme højere op. Siden 1970’erne har antallet af lærker været stødt faldende.

”Jeg ved ikke, hvorfor lærken er gået tilbage, men landbruget får skyld for mange ting. Kun alt det dårlige, vi får aldrig skyld for alt det gode, vel? Jeg vil gerne gøre noget for lærken, som er en forårsbebuder. Vi landmænd tænker ’nu er lærken kommet, så nu kan vi godt spænde såmaskinen på, for nu bliver det forår om et øjeblik’,” forklarer Finn Pedersen til baeredygtigtlandbrug.dk.

Lærkens spisekammer
Fremme ved den ene af de i alt fire lærkepletter på Finn Pedersens to hektar store mark møder vi ornitolog Peter Løn Sørensen, der i dagens anledning er lærketæller. Han skal tælle, hvor mange lærker, der er på Finn Pedersens mark med lærkepletter og så sammenligne med en nabomark, hvor Finn ikke har lavet pletter til lærkerne.

Lærkepletter, Finn Pedersen og Peter Løn Sørensen

”Jeg har ikke set så mange, som jeg havde regnet med, men det kan skyldes mange ting. Det er derfor man skal tælle flere gange,” forklarer Peter Løn Sørensen, der kommer tilbage til Finn Pedersens marker efter Sankt Hans.

Ornitologen, der i mange år har været naturvejleder og tidligere talte fugle for det daværende DMU, står midt i lærkepletten, der egentlig bare er et firkantet område af bar jord, omgivet af korn til alle sider. Han har blikket rettet mod jorden.

”Det er en lillebitte en, den her,” mumler han, mens han bukker sig frem og peger med kuglepennen, han har i hånden.

Kuglepennen peger på en løbebille.

”Det er en lækkerbisken for lærken,” forklarer han.

Lærkepletterne skaber huller i markens ellers tætte bevoksning, så lærken kan se billerne og de andre insekter, den kan spise. Hvis pletterne ikke er der, skal lærken finde føde mellem afgrøderne, der står tæt.

”Så skal den zigzagge mellem kornet og prøve at se noget, og duggen er faldet,” siger Peter Løn Sørensen og ryster på hovedet med et ansigtsudtryk, der viser, at det hverken er en let eller sjov opgave for den lille fugl.

Lærkepletterne er altså lærkens spisekammer. Og det er nødvendigt med masser af føde, hvis antallet af lærker skal op igen, forklarer Peter Løn Sørensen. Danske lærkepar får nemlig hverken nok unger på vingerne eller nok kuld. På en almindelig sæson burde et lærkepar kunne få tre kuld unger, men sådan har det ikke været i Danmark i de sidste 30-40 år.

Nyder at se på naturen
Finn Pedersen får ikke penge for at oprettet lærkepletterne. I år er det sådan, at Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har lavet en aftale med et australsk vinfirma, der sponsorerer tre flasker vin til de ti danske landmænd, der er med i lærkeplet-projektet, og altså laver pletter og lader DOF komme og tælle lærker på deres marker.

Allerede sidste år lavede Finn Pedersen lærkepletter. Dengang kørte han ’bare et lille sving’ med såmaskinen for at lave ’små lommer’ til lærkerne, men i år er der specifikke anvisninger at følge. DOF anbefaler, at pletterne er 4×4 meter.

Lærkepletter, sanglærke (foto: Naturstyrelsen)
Foto: Naturstyrelsen

DOF har i år foreslået landmændene at lave lærkepletter, fordi EU har ændret reglerne, så man ikke længere bliver trukket i støtten for de bare pletter, som man gjorde for år tilbage.

På hans marker er der også vildtstriber, som kommer blandt andet agerhøns, rådyr og harer til gode. Og selvom det er til fordel for vildtet, så er det ikke kun for deres skyld, Finn Pedersen gør det.

”Vi laver dem for, at vi kan få mere vildt her. Vi har en bænk oppe i haven, og der sidder vi i vores fritid og drikker kaffe og nyder at se ud over markerne,” siger Finn Pedersen og fortsætter:

”Om foråret kan jeg gå en tur i mine marker og i løbet af et par timer kan jeg se de fleste forskellige vildtarter, vi har herhjemme i Danmark, og det, synes jeg, er fedt.”

Bare med at komme i gang
Finn Pedersen fortæller, at det hverken er besværligt eller omkostningstungt at lave lærkepletter.

”Det er bare at hæve såmaskinen de fire meter og så sætte den ned igen og køre videre,” forklarer han og siger med et skævt smil, at han har regnet ud, at havde han sået i lærkepletterne, ville han have tjent omkring 15 kroner mere på sin høst.

Landmanden fra Stokkebjerg er ikke den eneste, der laver lærkepletter. De er ti deltagende landmænd i DOFs projekt, men Finn Pedersen mener, at der er mange flere landmænd, der allerede laver små huller til fuglene.

”Der er masser af landmænd, der allerede gør det her, men det er jo ikke noget, der står i avisen,” siger han og fortsætter:

”Naturen er gratis glæder, du ikke kan købe dig til, og det er bare med at komme i gang.”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen