Landbrugets fremtid afgøres i Folketinget

Folketingspolitikerne ønskede mindre EU-støtte til dansk landbrug. Den danske rabat, som Helle Thorning-Schmidt fik i februar måned, betaler danske landmænd med EU’s nye landbrugsreform nu tilbage med renters rente. Det skriver Vagn Lundsteen ovenpå vedtagelsen af EU's landbrugsreform.

Et direkte tab af EU-midler på 1,4 milliarder kroner og et indirekte tab i form af overflytning fra den direkte støtte til natur og økologi, på mere end en milliard kroner, er et voldsomt tab for et erhverv, der i forvejen på mange områder er til tælling.

Danske landmænd ønsker ikke nye tilskud til erstatning for det, som er blevet taget fra erhvervet. Men vi ønsker at blive lettet for skatter og afgifter, der som minimum svarer til de reducerede tilskud.

Vagn Maj 2012

Det ville man gøre i et hvert andet EU land. Og inden for et hvert andet erhverv. Derfor skylder Folketinget landbruget en tjeneste. De sidste 17 år er landbrugets skatter og afgifter øget med næsten 1,7 milliarder kroner. De skal fjernes igen – og mere til. 

Det er sundt at betale skat. At man betaler skat, er nemlig et udtryk for, at man tjener penge, hvilket er fundamentet for ethvert erhverv. Men produktionsskatter og afgifter er dræbende for erhvervslivet. At betale skatter og afgifter før virksomhederne har tjent en krone er en syg ide. Det øger omkostningerne og begrænser konkurrenceevnen. Når Folketinget fjerner indtægtsgrundlaget, bør hver en manglende indtægtskrone som minimum erstattes af en tilsvarende skatte og afgiftslettelse. 

Folketinget ønsker et konkurrencedygtigt landbrug, der klarer sig selv. For at det kan blive virkeligheden, så må politikerne også vise handlekraft og lette landbrugets omkostninger, så erhvervet kan konkurrere på vilkår, der ligner konkurrenternes.

Danske landmænd skal sikres rimelige arbejdsbetingelser, så landbruget også i fremtiden kan være Danmarks vigtigste eksporterhverv.   

Direkte skatter og afgifter i landbruget efter type og tid

 

1997

2011

Direkte skatter og afgifter i alt

1 119

1 497

Produkttilknyttede afgifter i alt

360

704

Medansvarsafgift korn

..

..

Medansvarsafgift mælk

..

..

Superafgift på mælk

33

71

Skatter og afgifter vedr. forbrug i produktionen

327

633

Afgifter på energi (Co2)

183

274

Afgifter på bekæmpelsesmidler

144

360

Generelle afgifter i alt

759

792

Ejendomsskatter

670

701

Vægtafgifter

74

91

Andre generelle afgifter

I alt      

15

  3.684 

..

   5.123

Oplysningerne dækker alene de væsentligste direkte afgifter og skatter i det primære landbrug

Enhed : Mio. kr. ( kilde: Danmarks Statistik)

   

 

Landbrugets afgifter er steget med 1,7 milliarder kroner på 15 år
I den forrige regerings tid er landbrugets skatter steget med næsten 1,5 milliarder kroner. Hertil skal tillægges den nye pesticidafgift på ca. 250 millioner kroner, der indføres pr. 1. juli i år. Denne afgift er også en del af Grøn Vækst planen som den tidligere regering lagde frem. Under en såkaldt erhvervsvenlig regering er skatter og afgifter altså steget med næsten 1,7 milliarder kroner. 

Når Folketinget ønsker at begrænse dansk landbrugs indtjening, må man som minimum kompensere ved at fjerne afgifter i tilsvarende størrelse. Alene pesticidafgifterne, som er en direkte produktionsafgift – ingen sprøjter uden behov – belaster dansk landbrug med mere end 600 millioner kroner. Dansk landbrug skal lettes for de mange konkurrenceforvridende omkostninger. Det haster. Vi har et erhverv, der er til tælling, efter EU-forliget, og det er kun de politikere, der har pålagt landbruget de store byrder, der kan fjerne dem igen. Landbrugets fremtid afgøres i Folketinget.

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen