Hvorfor angriber BL Landbrug & Fødevarer?

Direktør Vagn Lundsteen forklarer, hvorfor man fra Bæredygtigt Landbrugs side har følt sig nødsaget til at indrykke annoncer, der i kraftige vendinger kritiserer søsterorganisationen Landbrug & Fødevarer

I sidste uge satte Bæredygtigt Landbrug helsides annoncer i Effektiv Landbrug. Disse kan opfattes som kritiske mod Landbrug & Fødevarer. Annoncerne er udtryk for rettidig omhu. Jeg kan ikke sidde med hænderne i skødet, vidende om at der foregår en dialog, som vil danne baggrund for forkerte beslutninger, der vil omfatte os alle.

Når vi møder de samme vendinger om ”sårbare og robuste” jorde fra ministrene, folketingspolitikere og formandskabet i Landbrug & Fødevarer, er det ikke tilfældigt. Så er det fordi, man har talt sammen om det. Så er det blevet det tema, som disse mennesker mener, der skal arbejdes ud fra.

Men er det det, vi vil? Ønsker vi, at der skal tages kvælstof, indtægter og livsgrundlag fra nogle landmænd, som uheldigvis har deres produktion på en jord, som nogen nu har omdøbt til ”sårbar”? Ønsker vi, at deltage i en omfordeling af den mest begrænsende faktor i vores landbrugsproduktion = kvælstof? Svaret er nej. Det giver ingen mening at tage noget fra nogen, for at andre skal få mere. Det giver misundelse og splittelse i landbruget, og det har vi haft nok af gennem tiderne. ’Når krybben er tom, bides hestene!’

Hvem har fundet på begrebet sårbare og robuste jorde, og hvad menes der med det? I NPO-redegørelsen fra 1985, hvor hele det danske landbrugsareal blev kortlagt, blev det dokumenteret, at udvaskningen var stort set ens, uanset kvælstofmængde og jordtype. Det er altså ikke de fysiske eller geografiske forhold, der afgør tab af næringsstoffer. Og det er egentligt også ligegyldigt. Er den lille mængde nitrat, som landbruget taber til recipienten (de indre fjorde) et problem? For at man kan reparere noget, skal det være gået i stykker. Og de fleste danske fjorde har et nitratindhold langt under indholdet i almindelig postevand.

Skal vi så ikke i stedet reparere der, hvor der er noget, der er gået i stykker? For eksempel Skive Inderfjord. Hvorfor er der iltsvind der hver sommer? Er det landbrugets skyld, så forholder vi os til det og reparerer. Eller er det byens og slagteriets spildevand, der gennem generationer har taget livet af fjorden?

Vi er fortaler for en ny regulering, og det er os, der har sat hele debatten i gang. Men nu er debatten løbet af sporet. Embedsfolk i ministerierne løber med dagsordnen, og Landbrug & Fødevarer løber bagefter.

Derfor er vi nødt til at råbe op og sige tingene, så de ikke er til at misforstå. At det virker aggressivt er beklageligt. Det er blot almindelig rettidig omhu. Det er vi tilhængere af i Bæredygtigt Landbrug.

Af Vagn Lundsteen, direkør i Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen