Hans Christian Schmidt vil videre fra ’hvem har skylden’

På mandagens møde på Agerskov Kro kom tidligere minister Hans Christians Schmidt (V) med sit bud på, hvordan nogle af landbrugets mærkesager kan blive gennemført. Første trin er at slippe skyldsspørgsmålet

Hvis man skal tro Hans Christian Schmidt strander al for meget politisk arbejde på, at de medvirkende parter skal diskutere, hvem der har skylden for hvad.

Den tidligere fødevare-, miljø- og transportminister fik salen til at grine ved at sige, at han påtog sig ansvaret for de sidste ti år. Men midt i latteren kunne man mærke alvoren.

”De fleste kan ikke sige sig fri for, at de har lavet fejl, men det er erkendelsen, der er den svære sag, og den er vi altså nødt til at have i Folketinget nu,” sagde Hans Christian Schmidt med en slet skjult henvisning til den fortsatte diskussion om randzoneloven.

”Der har sikkert været politisk opbakning til det, og det har sikkert været af et godt hjerte, men nu er det slut. Vi er nødt til at sige til hinanden, at sammen må vi kunne gøre det her bedre. Og da ingen af os kan sige os fri for, at vi har ansvaret, har vi flyttet den største hurdle for, at man ikke kan lave noget i Folketinget, nemlig at det gælder om, hvis skyld det er. Det behøver vi ikke bruge tid på, idet vi alle er skyldige – og det er jo en dejlig situation.”

Plads til at blive klogere
Hans Christian Schmidts partiformand, Lars Løkke Rasmussen, brugte Grundlovsdag til at understrege, at det er en god ting at blive klogere og lære af sine fejl. Den samme tanke luftede Hans Christian Schmidt et par dage tidligere på Agerskov Kro.

”For nogle, de fleste, gælder jo det, at man bliver klogere som årene går, og Kierkegaard har ikke levet forgæves, når man siger, at livet skal forstås baglæns, mens leves forlæns. Hvis man ellers bare husker det, bliver alting meget nemmere.”

Ro på – lydhøre politikere er ikke nok
Landbruget og de danske landmænd har mange holdninger og ønsker, som man forsøger at forklare og udbrede til politikere og det øvrige samfund. Hans Christian Schmidt sagde til forsamlingen, at han af egen erfaring kan se, at det gør en forskel, når landbruget kæmper for eksempel mod randzonerne.

Men ønsket om forandring og mulighed for at påvirke både meningsdannelsen og politikerne, der skaber love og regler for erhvervet kan godt blive til frustrationer, fordi lydhøre politikere og de gode, saglige argumenter ikke nødvendigvis er det samme som hurtig handling imod de ønskede forandringer.

”I en forsamling som den her vil vi hurtigt kunne bekræfte hinanden i, at det her er noget af det vigtigste i livet, men det er ikke sikkert, at det er med helt samme kraft, det bliver fremført på Christiansborg,” sagde den tidligere minister og fortsatte:

”Det er der, hele hurdlen er. Det er jo fint nok, at man kan have ret i nogle ting, men man skal også have flertal for det – altså man skal også kunne gennemføre det.”

Hans Christian Schmidt rådede til at væbne sig med tålmodighed og fortsætte med at oplyse både samfund og politikere om landbrugets holdninger, forhold og ønsker, men han opfordrede også til at se med realistiske øjne på sagerne og ikke forvente mirakler fra den ene dag til den anden.

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen