Handlen skal kunne annulleres, når den ene part ikke overholder aftalen

Randzonekompensationen kan ifølge NaturErhvervstyrelsen aldrig overgå et beløb på 7.500 €, og det betyder, at lodsejere med store randzonearealer rammes hårdt. Vagn Lundsteen mener det er et stort problem, at handlen ikke kan annulleres, når staten ikke kan betale den lovede kompensation.

NaturErhvervstyrelsen oplyser i Effektivt Landbrug den 15. juni 2013, at det ikke vil være muligt at søge mere end 7.500 € i randzonekompensation, over de næste to år hvor ordningen skal køre med de minimisstøtte, og det ser direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, som et stort problem for de store lodsejere.

”Hvis det er rigtigt, så betyder det jo, at de, der evt. har så stort et areal med randzoner, at de efter den oprindelige støtteordning skulle have mere end 7.500 € over de to år, slet og ret bliver snydt. Og hvis de er så uheldige, at de allerede har været driftige nok til fx at modtage anden de minimisstøtte på grund af iværksætteri, økologi eller noget tredje, så bliver de endnu mere snydt,”fortæller Vagn Lundsteen til baeredygtigtlandbrug.dk . 

NaturErhvervstyrelsen har med sin udmelding om et støtteloft sikret sig, at man ikke overtræder reglerne i de minimis. Men i stedet kommer man altså til at snyde folk for den kompensation de troede de skulle have, da de udlagde randzonerne. Hos Bæredygtigt Landbrug er man oprørte over, at staten ændrer støttebeløbet midt i perioden, da det beløb lodsejerne blev lovet, da de opførte randzonerne, i nogle tilfælde ligger langt over det beløb, de stilles i udsigt med den nye ordning. 

”I enhver anden handelssituation ville det berettige til, at man annullerede handlen, når modparten ikke kommer med det aftalte beløb, men istedet kommer med et mindre beløb. Forløbet får mig til at tvivle alvorligt på, om man kan stole på, at en aftale er en aftale, når det er med ministeren og NaturErhvervstyrelsen,” lyder det fra Vagn Lundsteen, som også kritiserer Mette Gjerskov (S) for med de minimisordningen at have valgt den værste løsning på lodsejernes problemer. 

Den dårligste løsning
”Fødevareministeren beklager de mange problemer med randzoneloven, men undskylder sig med manglende vandplaner. Burde fødevareministeren ikke allerede den 6. december 2012 have udskudt randzoneloven til der igen foreligger gyldige vandplaner. Af to løsninger vælger ministeren den dårligste, den dyreste og den mest bureaukratiske. Det må da siges at være en demonstration af arrogance og magtfuldkommenhed af den værste slags.” 

Hos Bæredygtigt Landbrug valgte man i forbindelse med ranzonelovens ikræfttræden den 1. september 2012 at opfordre sine 4.000 medlemmer til ikke at oprette randzonerne, og Vagn Lundsteen er glad for den beslutning. 

”Randzoneloven var et dårligt udspil allerede under Grøn Vækst, men den nuværende regering valgte at ændre spillereglerne med tilkomsten af fri adgang til randzonerne, og den 6. december forsvandt så grundlaget for kompensationen med vandplanernes fald. Nu indføres så en de minimisordning, som bevirker, at en række større lodsejere ikke får den lovede støtte for de udlagte randzoner, og for mange af de små lodsejere bliver prisen for konsulentydelser i forbindelse med ansøgning om kompensation højere end støttebeløbet,” slutter Vagn Lundsteen. 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top