Derfor skal vi have den ny regulering

Alle er enige om, at landbruget skal reguleres på en ny måde. Alle taler om et paradigmeskifte; Væk fra den stive, generelle regulering (som randzonerne er et eksempel på) og hen til en målrettet regulering, hvor man sætter ind, hvor effekten er størst. Så langt er alle enige. Bæredygtigt Landbrug startede denne debat for tre

Opgaven er stor, og for mange synes den nok uoverkommelig. Der tales om sårbare og robuste jorde. Der tales om at tage landbrugsjord ud af drift. Begge dele mener jeg er meningsløs snak, der bunder i forældede anskuelser af, at natur og planteavl lader sig diktere af rapporter og regneark. Den ny regulering drejer sig i alt enkelthed om recipienten (de indre fjorde). Vandplaner, regulering og overholdelse af vandrammedirektivet drejer sig alt sammen om en ting. At opnå et bedre vandmiljø med mere ilt, mere klart vand, flere fisk og mere ålegræs. Er der nogen, der ikke kan skrive under på, at det er det, der er det væsentlige? Målet er defineret og klart. Men det er vejen til målet ikke.

Hvorfor taler man hele tiden om kvælstof?
I den danske forskerverden er reduktion af kvælstof vejen til et bedre vandmiljø. Det har været det gældende paradigme. ’Hvis bare vi reducerer tab af kvælstof til vandmiljøet, så bliver vandmiljøet bedre.’ Den teori har været forfulgt i 25 år. Dengang vidste man ikke, om det ville virke. Nu ved man, at det ikke virker. Alligevel drejer hele debatten sig om, hvordan man begrænser kvælstof til vandmiljøet. Derfor fastholder Fødevareministeren randzonerne. Mette Gjerskov (S) ved ikke, hvad hun skal sætte i stedet, og hun arbejder med en fastlåst tankegang, men hos Bæredygtigt Landbrug har vi fundet nøglen.

Hvis man skal et sted hen, skal man først vide, hvor man er
Når politikerne, som følge af Grøn Vækst, vil reducere kvælstoftabet til vandmiljøet med 9.000 tons, må vi for det første spørge: ’ 9.000 tons – fra hvilket niveau?’ Som jeg kan se det ud fra NOVANA-rapporten fra 2012, har vi allerede reduceret kvælstof med 12.000 tons siden vedtagelsen af Grøn Vækst.

Klik her for at læse artiklen: Miljøministeriet manipulerede med kvælstoftal

Man starter ved recipienten
Fremtidens regulering af ’særligt forurenende virksomheder’ (industri, lossepladser, rensningsanlæg, genbrugsstationer, landbrug, dambrug, spildevand m.fl.) skal ske ud fra målinger.

Man måler først i recipienten (de indre fjorde). Konstateres der en forurening, følger man vandets vej ’baglæns’ op ad vandløbet og laver målinger (M) til den forurenende kilde konstateres. Når kilden er identificeret, sættes der ind med en indsats, der fjerner eller reducerer den forurenende udledning.

Recipienttegning Julius

Nitrat gavner vandmiljøet
Når vi taler om forurenende virksomheder, er det vigtigt at få defineret hvad forurening er. Hvis et stof er gavnligt, er det så forurenende, når det i perioder ligger for højt? Her er det vigtigt at skelne mellem naturlige og unaturlige stoffer (miljøfremmede). Samt om stofferne gavner vandmiljøet (hæver iltindholdet) eller skader vandmiljøet (fx sænker iltindholdet). Som det ses af nedenstående graf, er nitrat  tilsyneladende et gavnligt stof for vandmiljøet.

Åbenrå fjord 2013

Ovenstående graf over udviklingen i Aabenraa Fjord de sidste to år viser med tydelighed sammenhængen mellem nitrat og ilt. Når nitratindholdet i fjorden stiger, stiger iltindholdet også. Når nitrat er brugt op, som det skete allerede i marts måned i år, falder iltindholdet tilsvarende. Omvendt med fosfor. Fosfor virker altid modsat af ilt. Nogle gange er det fosfor, der stjæler ilten. Andre gange er det manglende ilt, der frigør fosfor fra fjordbunden. Vandets temperatur er også en væsentlig faktor i forbindelse med de store udsving, men tydeligt er det, at når der opstår iltsvind i de indre farvande, så sker det, når der mangler nitrat i vandet, hvilket også anerkendes af danske forskere: 

Læs artiklen: Døde områder vokser i verdenshavet

Hvorfor skal vi fjerne noget, der gavner?
I det åbne samråd den 13.juni omkring randzonerne udtalte Fødevarevareminister Mette Gjerskov (S):

’Hvis jeg skal trække randzoneloven tilbage, så skal jeg til at skrue på N-normen i stedet’.

Men det er ikke der, fødevareministeren skal begynde, hvis hun reelt vil gøre en positiv forskel for naturen og for landbrugserhvervet i Danmark. I stedet bør ministeren gøre følgende.

  1. Først undersøger ministeren om Grøn Vækst reduktionsmålet på 9.000 tons kvælstof inden 2015 allerede er nået. 
  2. Dernæst undersøger ministeren via målinger, om det kvælstof (nitrat), der kommer fra landbruget, er et problem for recipienten (de indre fjorde). 
  3. Så kan ministeren vurdere, om der er behov for yderligere begrænsninger i landbrugsproduktionen for at opnå reduktionsmål. 

Kravet må være, at randzoneloven sættes ud af kraft for næste sæson, da der stadig ikke eksisterer en EU-godkendt kompensationsordning før der foreligger nye vandplaner. Dernæst må vi fastholde, at lodsejerne har lavet randzoner på et forkert grundlag i indeværende vækstsæson. Derfor skal ministeren stoppe kontrollen af de lodsejere, som har brugt deres sunde fornuft og som derfor har undladt at etablere randzoner. Lodsejerne, som ikke har etableret randzoner, fritager ministeren for at udbetale kompensation for et beløb på cirka. 35 mio. (17.000 hektar), så faktisk burde ministeren takke de mange landmænd for at have brugt deres sunde fornuft.

Fra 1.september 2014 bør den ny regulering, med udgangspunkt i prøvetagning ved recipienten, kunne sættes i værk. Bæredygtigt Landbrug afventer svar på de første 50 vandprøver, der er taget af Bæredygtigt Landbrugs medlemmer i større danske vandløb kort før udløb til recipienten over hele landet. Nu vil vi opfordre Naturstyrelsen til også at trække i gummistøvlerne, gribe fat om prøveglassene og finde ud af, hvad status er i vores vandmiljø. Modelberegningernes tid i den danske miljøpolitik er forbi, og løbet er kørt for randzonerne.

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen