Vandløbsekspert: De nye vandplaner er også fyldt med fejl

Cand.agro. og seniorrådgiver i vandløbsforvaltning, Jan Hjeds, er ikke imponeret over de udkast til vandplaner, der nu skal i offentlig høring. De er – som forgængerne – fulde af fejl, forklarer han til Bæredygtigt Landbrug.

Danmark er forpligtet til at have gyldige vandplaner, lige som alle de andre EU-medlemsstater. Det har vist sig at være lidt af en udfordring, efter de vandplaner, de danske myndigheder havde fremlagt og vedtaget blev underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012.

Arbejdet med nye vandplaner er begyndt og udkast til de nye vandplaner har været i en såkaldt teknisk forhøring hos kommuner, regioner og andre myndigheder. Forhøringen er netop afsluttet og udkastene er nu klar til at komme i offentlig høring, hvor alle interessenter kan indgive høringssvar.

Når vandløbsekspert Jan Hjeds åbner det GIS-kort, der er tilgængeligt i forbindelse med de nye vandplaner, ser han et kort, der viser, at myndighederne stadig ikke har styr på vandplanerne.

”Det er en fuldstændig vild overimplementering,” siger seniorrådgiveren.

 Man har nemlig ikke fulgt vejledningerne, EU har lavet til Vandrammedirektivet (Water Framework Directive).Den skarpe dom kommer, fordi Jan Hjeds har åbnet GIS-kortet og bedt om at få vist områdebeskrivelse og typografi for vandløb. På kortet fremkommer en masse blå markeringer af vandløb. Men de burde ikke være der, ifølge vandløbseksperten.

Kortudsnit vandplaner 2013 Jan Hjeds

”Hvis man følger beskrivelsen i vejledningerne fra EU, i dette tilfælde dokument nummer to, der handler om identifikation af vandområder, ville der ikke være nogen vandløb markeret med blå farve,” forklarer Jan Hjeds.

”Det er understreget i vandrammedirektivets vejledning, at vandplanerne kun skal omfatte betydelige vandområder, og det står klart og tydeligt i vejledningen, at vandløb med under 10 km2 opland ikke skal tages med, når man implementerer.”

Står ikke alene
Ifølge Jan Hjeds er kravet om oplandsstørrelse ikke den eneste vejledning, de danske myndigheder ikke har brugt.

”På side otte i dokument to står klart og tydeligt, at hvis vandløbet har retlinede forløb, skal det i hvert fald indledningsvist klassificeres som kunstigt eller stærkt modificeret. Man udtager simpelthen vandløbet til en test, der skal afklare, hvilken klassifikation, vandløbet skal have. Testen er i øvrigt beskrevet i det fjerde vejledningsdokument, som handler om klassifikation af stærkt modificerede og kunstige vandløb.”

Vejledningsdokument nummer et, der handler om økonomi og miljø, beskriver, at man skal se på omkostningerne, inden man klassificerer.

”Det har man ikke gjort, for man har netop nu bedt kommunerne om at lave den økonomiske konsekvensberegning. Den skulle være lavet tidligere, så den kunne ligge til grund for klassificeringen,” siger Jan Hjeds.

Som han ser det, ser de danske myndigheder helt bort fra disse vejledninger.

”Man tager alt, alt for mange vandløb med, og klassificerer dem skrupforkert,” forklarer vandløbseksperten, der allerede påpegede problemerne, da de tidligere, nu underkendte, vandplaner blev fremsat i sin tid.

Udkast fyldt med fejl
Et flygtigt blik på GIS-kortet var egentlig nok til at give Jan Hjeds vished for, at udkastet til de nye vandplaner stadig er behæftet med fejl, og ved nærmere eftersyn viser det sig, at fejlene stadig er mange.

”De udkast, der er sendt i høring nu, er nøjagtigt lige så elendige som det grundlag, de kommer fra. Fejlene er så mange, at der er langt mere, der er gjort forkert end der er gjort rigtigt. Det er simpelthen en skændsel, at Naturstyrelsen kommer med det her.”

Vicedirektør i Naturstyrelsen, Mads Leth-Petersen, giver den 15. maj 2013 i Jyllands-Posten flere gange udtryk for, at vandplanerne ikke er fyldt med fejl, som landbruget ellers har hævdet igen og igen og at vejledningerne er fulgt. Den udlægning giver Jan Hjeds ikke meget for.

”Når Mads Leth-Petersen skriver, at vandplanerne ikke er fulde er fejl og man har fulgt vejledningerne, er det noget vrøvl. Det passer ikke. I forhold til vandrammedirektivets vejledninger er vandplanerne helt fulde af fejl.”

De danske myndigheder er ikke forpligtet til at følge vejledningerne, for vandrammedirektivet er et minimumsdirektiv. De enkelte medlemslande beslutter selv, hvor meget, de vil implementere. Derfor kan myndighederne sige, at de ligger inden for rammerne af vandrammedirektivet.

”Den danske stat kunne godt vælge at implementere direktivet i en grad, så vandet kom til at stå op midt på husene i København. Den danske stat kunne også vælge at kræve direktivet implementeret i sådan en grad, at hele menneskeheden skulle fordrives fra Danmark for at opfylde de opstillede miljømål, så problemet opstår ikke i forhold til vandrammedirektivet. Problemet er, at ved at overimplementere vandrammedirektivet, som Naturstyrelsen vælger, overtræder man andre vigtige retsprincipper. Det gælder fx reglerne i EU’s charter om konkurrenceforvridning og om retten til at drive et frit og anerkendt erhverv – det er landbruget – samt overtrædelse af danske retsprincipper, nemlig officialmaksimen, som tilsiger, at myndighederne skal indhente tilstrækkelige og nødvendige oplysninger, inden man lovgiver, og proportionalitetsprincippet, som siger, at en indsats ikke må gå videre end nødvendigt og at der skal være rimelighed – proportionalitet – mellem indsatskrav og udbytte,” slutter Jan Hjeds.

Fakta: Oversættelsesfejl i danske vejledninger

At de danske myndigheder tilsyneladende ikke har brugt vejledningsdokumenterne fra EU, undrer Jan Hjeds. Men det er ikke det eneste, der vækker undren.

Når Jan Hjeds læser den danske oversættelse af dokument nummer 4, der handler om klassifikation af stærkt modificerede og kunstige vandløb, mener han, at der mangler et væsentligt ord og at de danske myndigheder har valgt en oversættelse, der ændrer betydningen.

I vejledningen fra EU står der:
”… There may have been minor ponds, tributaries or ditches which were not regarded as discrete and significant elements of surface water.”

Den danske oversættelse lyder som følger:
”… Vandområdet kan dog være skabt et sted, hvor der tidligere har været mindre damme eller grøfter, hvor vandmængden i sig selv ikke har været tilstrækkelig betydende og afgrænset til at udgøre et egentligt vandområde.”

Jan Hjeds påpeger, at ordet ’tributaries’, der betyder ’bifloder’ ikke er med i den danske version, og mener desuden, at valget af ordlyden ’egentligt vandområde’ fordrejer betydningen. En vandpyt er eksempelvist et egentligt vandområde, men det er ikke et betydeligt vandområde.

”Pointen er, at ifølge vandrammedirektivet vejledninger skal et vandløb etableret på et sted, hvor der tidligere kun var bifloder, klassificeres som kunstigt, fordi bifloder ikke er betydelige nok til at indgå i vandplanerne. Den vejledning har Naturstyrelsen i hvert fald ikke fulgt, hverken i deres oversættelse eller i praksis, hvor vandplanerne omfatter masser af små kunstige grøfter, hvoraf nogle er så små, at der slet ikke er vand i, som er klassificeret som naturlige vandløb,” siger Jan Hjeds.

 

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen