Vagn Lundsteen: Før man kan reparere noget, skal det være gået i stykker

Kvælstofs rolle i vandmiljøet diskuteres i disse år. Faktum er at det store fald i landbruget tab af kvælstof til vandmiljøet ikke har medført et bedre vandmiljø nogen steder. Alligevel fortsætter debatten omkring at reducere tab af kvælstof, blandt andet med de 10 meter randzoner.

Men er kvælstof et problem for vandmiljøet? Når man går ind på Miljøportalen http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ , er det svært at finde områder, hvor indholdet af nitrat er på mere end 2-3 mg Nitrat N/liter, når vandløbet rammer recipienten. Det svarer til indholdet fra vandløb fra naturområder. Flere steder, specielt ved udløb fra de store åer, som Gudenåen, Åmosemose å og Værebro å, er Nitrat N –indholdet helt nede på omkring 1 mg Nitrat N/liter.

Spørgsmålet er, om indholdet kan komme længere ned, og hvad der er mindst lige så væsentligt, om det har et formål at reducere nitratindholdet i vandløbene yderligere? Er et indhold, der ligger på mellem 10 og 20 procent af grænseværdien for drikkevand, et problem for vores vandmiljø?

Nej vil de fleste sige. Det lyder for vanvittigt at reducere på et tal, der ligger langt under grænsen for drikkevand. Skal vi ikke i stedet bruge penge på noget, der er et problem. Det er de færreste, der reparerer noget, der ikke er i stykker.

Baggrunden for at hele debatten omkring nitrat i vandløbene, skal laves om, er, at man tidligere har man fokuseret på, hvad der kom ud af jorden og drænrørene. Vandmiljøplanerne arbejder med hvor meget kvælstof, der ender i recipienten (de indre fjorde) ud fra en række komplicerede modelberegninger. Men målinger lagt ind på Miljøportalen.dk gennem mange år, viser, at kun en brøkdel af det kvælstof, som løber ud af drænrørene, ender i de indre fjorde. Og så er det egentligt uinteressant, hvad der kommer fra landbruget. Det er hvad der havner i recipienten, der er afgørende. Og her er der altså ingen problemer, hvis man kigger på de mange målinger der findes for kvælstofkoncentrationen ved åernes udløb.

Skal vi ikke i stedet bruge de mange milliarder af kroner på at sikre at vore efterkommere får en god uddannelse og at gamle og syge kan blive plejet? Vi er nødt til at lave et paradigmeskifte i miljødebatten og sætte ind, hvor der er et problem. Og det er ikke kvælstof i vandmiljøet, der er problemet.

Lindenborg Å

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen