Lene Espersen efter randzonesamråd: ”Pinligt for demokratiet”

Det var ord som ’uacceptabelt’, ’skandale’ og ’cirkus’, der føg gennem luften under onsdagens samråd, hvor fødevareminister Mette Gjerskov (S) måtte tage forbehold for sine - ellers så klippefaste - garantier for randzonekompensation.

Blot to timer før dagens samråd om randzonekompensation annoncerede vikarierende miljøminister, Pia Olsen Dyhr (SF), på en nærmest spontan pressebriefing, at den kommende version af vandplaner – med ny høring på et halvt år – tidligst kan træde i kraft i 2014. Dermed frafaldt med ét de danske landmænds garanti for kompensation for anlagte randzoner fra de såkaldte landdistriktsmidler.

Stafetten var hermed sendt videre til fødevareminister Mette Gjerskov (S), der på samrådet to timer efter Dyhrs udmelding, måtte forklare en særdeles spørgelysten opposition, hvor pengene til kompensationen så skulle komme fra.

Indtil videre, forklarede ministeren, skal pengene i stedet finansieres ved en form for statsstøtte, hvor hovedparten af landmændene kan få kompensation for anlagte randzoner. Desværre kunne ministeren ikke længere garantere kompensation til alle, og en mindre gruppe landmænd må da også helt vinke farvel til kompensation for kalenderåret 2013.

En af indkalderne til samrådet var konservativt medlem af fødevareudvalget, Lene Espersen, og hun var ikke imponeret over fødevareministerens nye udmelding omkring randzonegarantien.

”Nej, overhovedet ikke, jeg er bare blevet bekræftet i det, vi hele tiden hat sagt om, at juraen ikke var på plads. Og jeg er pinlig berørt på vegne af folkestyret over, at vi har vedtaget en randzonelov, hvor vi laver en stor rådighedsindskrænkning i forhold til landbruget, og hvor man har lovet landmændene en kompensation. Og nu møder ministeren op siger: ’jo, nogen får kompensation, men nogen bliver altså snydt’. Det kan hun simpelthen ikke være bekendt,” sagde Lene Espersen efter samrådet til Bæredygtigt Landbrug.

Tæt på tilståelse
Ministerens retræte på garantien om kompensation til alle, minder ifølge den tidligere justitsminister, om en tilståelse.  

”Det er en ren tilståelsessag, fordi man har troet i meget lang tid, at man bare kunne køre den igennem i forhold til EU-systemet. Men det pres, der har været fra mange af de politiske partier i blå blok, fra Bæredygtigt Landbrug og fra Landbrug & Fødevarer, har nu medført, at man har tvunget ministeriet til at indse, at juraren ikke holdt i sidste ende. Det er selvfølgelig udmærket, at man tilstår det nu, men jeg synes ikke den model, man er nået frem til, er den rigtige, fordi den er administrativ tung, bureaukratisk, og fordi den behandler landmænd forskelligt,” sagde Lene Espersen, der frygter for udførelsen af den nye kompensationsordning.

”Vi arbejder jo hele tiden med at lette de administrative byrder. Men med den nye ordning skal man nu til at opbygge et parallelsystem af statsstøttesystemer, hvor landmanden skal til at søge, og hvor myndighederne skal til at kontrollere for at køre en ordning i et år, der så igen skal afløses af en ny EU-støtte-ordning. Det bliver noget værre bøvl… Det jeg synes, det store problem er, at man møder op med en model, der ikke holder hundrede procent. Det er en hovsa-løsning.”

”Vi ved heller ikke om der er ekspropriationsspørgsmål i det, og hvilke konsekvenser det har for, hvornår man kan begynde at udbetale det her, fordi man ikke kan fortage ekspropriation uden, det er ved lov. Så der er nogle helt andre juridiske spørgsmål, der nu åbner sig, og dem har vi ikke fået svar på i dag.”

Sæt randzoneloven på pause
Under samrådet sagde fødevareminister, Mette Gjerskov, at hun havde overvejet den mulighed at tage randzoneloven helt af bordet. Det ville til gengæld have betydet, at landmændenes i stedet skulle reducere deres kvælstofkvote med 6 procent.  

”Jamen, det er det jo, for mange af os har jo hele tiden sagt; ’kære minister, du kan ikke bare køre videre med randzoneloven, som om intet var hændt, og vandplanerne er kendt ugyldige, så derfor kan du ikke udbetale kompensation’. Så derfor ville det smarteste jo være, det som VK-regeringen i sin tid også lovede; nemlig at lade randzoneloven følge vandplanerne – og ikke mindst nu, hvor der er en natur- og landbrugskommission, der har foreslået nogle meget bedre virkemidler end randzonerne – prøve at se tingene i en sammenhæng og så trykke på pauseknappen. Det ønskede ministeren ikke. Og jeg synes, det er meget ærgerligt, at de otte samråd, vi nu har haft ministeren i, det har været samråd, hvor ministeren har været meget firkantet omkring juraren. Nu viser det sig så, at vi havde ret. At når vandplanerne er forsinkede, så kan man ikke udbetale kompensation. Og jeg synes det er meget pinligt, uanset at det måske er et mindretal af landmændene… at der er nogen, vi vælger at straffe økonomisk, fordi der ikke var styr på juraren.

Så fødevareministeren burde have taget randzoneloven helt af?
”Jamen, det ville klart have været til hjælp for alle, og det ville også have været at behandle alle lige, hvis man havde valgt at sige; ’nu sætter vi den lige på pause, indtil vandplanerne er afklarede’. Det er jo regeringens egen skyld, at vandplanerne er erkendt ugyldige. Det er jo ikke landmændenes skyld. Det er jo fordi, regeringen valgte at lave en alt for kort høring, at vandplanerne faldt til jorden. Og der kan man jo sige – i anstændighedens navn – at nu trykker vi på pauseknappen, og så afventer vi, at juraren er på plads. For det har hele tiden været forudsætningen, da man lavede randzoneloven, at landmændene skulle have kompensation for den jord, de ikke længere kunne dyrke.”

Mulig konsekvens for skatteyderne
Med den nye ordning, hvor pengene til kompensation finansieres via en form for statslig støtte, er det nu måske i sidste ende skatteyderne, der skal betale.

”Nu ved vi jo ikke, hvad det er for en ordning. Vi ved jo bare, det er penge, der bliver taget fra miljøministeriets og fødevareministeriet budget. Men det er ikke et højere budget, så det går jo fra nogle andre. Og der ved vi jo ikke endnu, hvor de penge, de bliver taget fra. Vi ved, at den oprindelige ordning var en 75 procent EU-finansiering og 25 procent dansk finansiering. Så vi ved faktisk ikke, hvad de statsfinansielle konsekvenser er og dermed heller ikke, hvad konsekvenserne er for skatteborgeren. Men det jeg selvfølgelig synes, er det afgørende problematiske i denne sag, er, at man vælger at forfordele nogle landmænd i forhold til andre. Det synes jeg simpelthen ikke er anstændigt.”

Ifølge Lene Espersen, ville en aflysning af randzoneloven højst sandsynlig ikke give problemer i forhold til de landmænd, der allerede har udlagt randzoner.

”Jeg tror ikke, det ville have været værre end, at det ville de nok overleve og hurtigt gå i gang med dyrkningen igen. Så jeg mener, det ville have været den mindste del af problemet. Og jeg tror også, hvis du spørger landmændene, om de ville have noget imod, man satte randzoneloven på pause, så er jeg ret sikker på, de fleste af dem ville sige; ’vi kan godt leve med at folketinget og regeringen lige havde bruge for lidt betænkningstid, men vi er glade for, man lod den sunde fornuft råde,” sagde Lene Espersen, der agter at følge op på sagen om randzonekompensationen.

”Der bliver i hvert tilfælde en meget, meget stor opfølgning fra vores side, og jeg kan også godt garantere jer for, der bliver nyt samråd. Og det bliver samråd med både fungerede miljøminister og fødevareministeren,” lød det fra Lene Espersen.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen