Landmand: Vi vil have miljøgodkendelser på baggrund af målinger

Miljøgodkendelser til dyrehold bliver i dag vurderet på baggrund af modelberegningen FARM-N, der giver et teoretisk overslag over kvælstofbelastningen. Men beregningen giver et højere og ufuldkomment billede af den faktiske belastning, lyder kritikken fra en nordjysk landmand. Han ønsker i stedet miljøgodkendelser med afsæt i vandmålinger.

70 nordjyske landmænd har over de forgangne to år foretaget en række drænvandsanalyser, der fastslår, at koncentrationen af kvælstof ved drænudløbene er 60 til 70 procent lavere end forventet.

I snit havde de 70 drænudløb, taget over tre målinger på to år, en kvælstofkoncentration på 5,9 mg per liter, hvilket svarer til kun godt en tredjedel af den mængde, som beregningsmodellen FARM-N fastslår.

Og lige præcis FARM-N-modellen er i denne sammenhæng interessant. Det er nemlig den model Miljøstyrelsen benytter i sin Husdyrsbekendtgørelse, og dermed den model, der bruges, når en landmand søger om miljøgodkendelse til at udvide sin husdyrsproduktion.

Udledningen er tre gang mindre
En af de landmænd, der får sin kvælstofbelastning udregnet efter FARM-N-modellen er Carsten Søborg ved Åbybro i Nordjylland. Ifølge modellen udleder Carsten Søborg ikke mindre end 18 mg kvælstof per liter (svarende til en udvaskning i rodzonen på 62 kg/hektar), mens landmændene i området, ifølge modellen, udleder 15,2 mg kvælstof per liter i gennemsnit.

Med andre ord bliver Carsten Søborg reguleret efter en udledning på mere end 15 mg kvælstof per liter, hvis han i fremtiden søger om godkendelse til at udvide sin husdyrsproduktion. Det er både misvisende og usagligt, mener landmanden, der i stedet efterlyser mere fokus på drænvands- og vandløbsmålinger, når kommunen udsteder miljøgodkendelser.

”Modelberegningerne siger, der er en belastning af vandmiljøet på 15,2 mg kvælstof per liter – og i mit tilfælde 18 mg per liter – så det er jo de tal kommunen bruger, når de skal give mig mine miljøgodkendelser. Derfor bliver der stillet alt, alt for strenge krav, når man skal udvide sin husdyrsproduktion, fordi man bruger tal, der er alt for høje,” lyder det fra Carsten Søborg, der undrer sig over, hvorfor kommunerne ikke tager afsæt i, hvad der reelt udledes til vandmiljøet.  

”Med vores drænvandsprøver og Naturstyrelsens vandløbsprøver, kan vi dokumentere, at udledningen er langt mindre, ja faktisk, op mod tre gange mindre, end hvad modelberegningerne siger. I mange af Naturstyrelsens målestationer har de jo målt, at der kommer 4,5 mg per liter ud til vandmiljøet, mens vi gennemsnit i vores prøver har haft en koncentration på 5,9 mg per liter, når vi måler ved drænudløbet. Men vi bliver altså vurderet efter, at vi udleder 15,2 mg, når vi søger om at udvide vores husdyrsproduktion. Og det er helt urimeligt. Det hører ingen steder hjemme.”

Målinger som baggrund
Mens det er FARM-N-modellen, der bruges til udregning af belastningen fra den enkelte bedrift, er det i stedet Naturstyrelsens målinger fra målestationerne i vandløbene, der ligger til grund for de beregninger, der som en del af den kommende vandplan påbyder danske landmænd at nedbringe tilførslen af kvælstof med 9.000 tons inden 2015. Og det giver ingen konsistens, mener Carsten Søborg.

”Man anerkender Naturstyrelsens målinger med en kvælstofkoncentration på 4,3 mg i snit i hele Danmark, mens det i vores område ligger omkring 3,7 mg. Det er bare mærkeligt, at den ene officielle instans kører med de tal, hvor det er det, der kommer ud i vandløbet og recipienten, der er det interessante. Hvorimod man i kommunerne bruger tallet på 15,2 mg, når de skal godkende miljøgodkendelser. Det er meget mærkeligt. Det giver ikke et ens billede, men derimod et billede af, at instanserne ikke arbejder sammen.”

For Carsten Søborg giver det ikke mening, at han skal husdyrsreguleres efter FARM-N, og han efterlyser i stedet, at man i stedet bruger målingerne fra, der hvor belastningen potentielt set kan gøre skade. Nemlig hos recipienten.

”Vi forlanger at få vores miljøgodkendelser ud fra de tal, som Naturstyrelsen måler i de store vandløb. Det er det, vi vil have.”

Carsten Søborg 2

”Natur- og Landbrugskommissionen har nu også besluttet, at man skal skille bygninger og jord ad. Og det vil også være en fordel, men hvis ikke man ændrer på de belastningstal, så hjælper det jo ikke. Det skal jo være baseret på Naturstyrelsens målinger, for det er det, der kommer ud i fjorden. Og det må være det, der kommer ud i fjorden, som vi skal tage ansvar for og reguleres efter, ” lyder opfordringen fra Carsten Søborg.

FARM-N-modellen er ikke hensigtsmæssig
I Jammerbugt Kommune er FARM-N-modellen også det værktøj, der bruges, når nye husdyrsgodkendelser skal vurderes. Og ifølge teamleder hos Team Miljø, Jesper Hansen, kan brugen af FARM-N-modellen være en udfordring.

”Vi har jo lagt mærke til nogle uhensigtsmæssigheder i den. Det vi har konstateret over tid, er, at man arbejder med en udvaskningsmodel i FARM-N, som ikke altid er helt rigtig. Og det betyder nogen gange, at man kan få nogle urealistiske udvaskninger. Og det er noget vores fagorganisation KTC, Kommunal Teknisk Chefforening, har gjort opmærksom på flere gange, uden det rigtig har hjulpet,” siger Jesper Hansen, der godt kan følge Carsten Søborg i en del af kritikken.

”Det kan jeg godt følge. Men jeg er også nødt til at sige, vi her i kommunen ikke har fingeren på pulsen omkring, hvad der er den rigtige udvaskning, fordi det jo bygger på modeller. Og modeller prøver man jo at kalibrere med noget virkelighed. Og lige præcis det har nok manglet i tilfældet med FARM-N.”

En af Carsten Søborgs anker i forhold til FARM-N-modellen er bl.a., at modellen ikke tager højde for retention. Om det siger Jesper Hansen:

”FARM-N prøver godt nok at inkorporere retentionen, men om den gør det godt nok, det er måske det, de her drænvandsprøver viser; at det gør den ikke alligevel. Vi er jo tvunget til at bruge FARM-N. Det er jo den motor, der ligger i husdyrsgodkendelsessystemet. Men jeg tror, det er rigtigt, det ikke er et optimalt værktøj. Men det er jo styrelsen og forskningsinstitutionerne, der udarbejder det, og det kan vi ikke gøre så meget ved. Ikke andet end vi selvfølgelig giver feedback til dem,” slutter Jesper Hansen.

Lindenborg Å

Lindenborg Å
Læs også: Carsten Søborg tager kvælstofmålinger i egen hånd 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen