Landmand tager kvælstofmålinger i egen hånd

Modelberegninger anslog en udledning fra Carsten Søborgs marker på mere end 15 mg kvælstof per liter. Den forurening kunne landmanden ved Limfjorden ikke have på sig, så han efterprøvede myndighedernes teori med egne målinger. De viser nu, at kvælstofkoncentrationen fra marken kun er en tredjedel af det anslåede og langt mindre, når det når fjorden.

”Vi er jo blevet fuppet. Vi har jo troet på de modelberegninger, som myndighederne har lavet og som viste, at der ville være en kvælstofkoncentration på 15,2 mg per liter fra et landbrugsareal som mit,” konstaterer landmand Carsten Søborg med lige portion jysk sindighed og rolig puls, da Bæredygtigt Landbrug, ringer for en snak om de overraskende prøveresultater.  

Prøverne, der er bestilt af Carsten Søborg, udført af LandboNord og analyseret hos Århus Universitet, viser nemlig, at vandet fra Carsten Søborgs marker i snit over to år indeholder en kvælstofkoncentration på 4,97 mg per liter. Dermed er koncentrationen under halvdelen af EU’s grænseværdi på 11,3 mg per liter – og godt en tredjedel af den anslåede kvælstofkoncentration, der efter myndighedernes teoretiske, modelberegninger skulle ligge på 15,2 mg per liter.

Målinger i egen hånd
Resultatet og de lave kvælstofmålinger kom ikke mindst bag på Carsten Søborg, der selv tog initiativ til egne kvælstofmålinger efter et krisemøde, hvor nordjyske landmænd ikke så anden udvej på de mange miljøstramninger end at gribe til handling.

”Vi var indkaldt til et møde oppe på LandboNord i sensommeren ’11, hvor vi diskuterede; ’at nu gik den ikke længere heroppe ved Limfjorden, for vi blev underlagt så strenge krav’. Men vi troede jo på de her tal, vi havde fået fra myndighederne. Men stemningen var sådan, at der at der var mange, der var noget usikre på, om de overhovedet turde få lavet de der drænvandsprøver,” fortæller Carsten Søborg.

”For vi var jo bange for, at hvis vi nu begyndte at tage prøver, at det så ville vise sig, at det måske var meget værre, end det de var kommet frem til ved hjælp af deres modelberegninger. Men så var der endelig en, der rejste sig op og sagde; ’vi kan ikke leve med det her, så vi kan lige så godt komme i gang med de her prøver, for det kan ikke blive værre’. Så der besluttede vi at gå i gang.”

Og der skulle ikke gå lang tid fra ord til handling. Allerede i vinteren ’11 startede landmændene i samarbejde med LandboNord med at tage drænvandsprøver, og der blev i løbet af kort tid taget 62 prøver fra marker og dræn i området. En af målingerne blev fortaget hos Carsten Søborg, og det skulle hurtigt vise sig, at der ikke var grund til at frygte målingerne.

 Ikke landbrugets ’skyld’
Med kvælstofprøver på under halvdelen af det maksimalt tilladte, kunne Carsten Søborg have fortsat med at gøde sine marker med både kvælstof og god samvittighed – og historien kunne have endt her. Men det var ikke nok for Carsten, der på eget initiativ og parallelt med prøverne fra marken insisterede på også at teste kvælstofkoncentrationen ude i selve vandløbet. Derfor iværksatte han en prøveudtagning fem kilometer fra markdrænet – lige inden vandløbet rammer Ryå, Vendsyssels største og længste vandløb med udløb og under 2 kilometers afstand til Limfjorden.

”Jamen, jeg ville jo gerne vide, hvad der sker med kvælstoffet efter det har forladt mine marker. Så derfor mente jeg, det var vigtigt at køre det videre ud i vandløbet for at se, hvad der sker efter marken,” fortæller Carsten Søborg, der endnu en gang måtte spærre øjnene op til et overraskende resultat. 

Prøverne viste, at den del af kvælstoffet – nitratkvælstoffet – der med rette skyldes landbruget, på sin vej gennem vandløbet blev reduceret drastisk til blot 0,9 mg kvælstof per liter. Mens koncentrationen af organisk kvælstof, der bl.a. kan stamme fra spildevand, derimod tog til i koncentration og blev målt til 2,04 mg per liter. Og det er resultater, der har vakt lettelse.

”Jamen, jeg kan jo med min drænvandsprøve vise, at når kvælstoffet fra min mark når ud til vandløbet, så er det næsten forsvundet. Hvorimod der er langt mere organisk kvælstof, end der var i min drænvandsprøve. Og hvor kommer det så fra?,” lyder det spørgende fra Carsten Søborg.

Kvælstof fra naturarealer
Spørgsmålet om hvor kvælstof så kommer fra, når det nu ikke kommer fra landbruget, fik Carsten Søborg til at kigge prøveresultater fra tre nærliggende naturområder efter i sømmene. Prøvestederne afleder alle til samme vandløb som Carsten Søborgs dræn, og er alle taget over tre gange, stort set på de samme dage, hvor også Carsten Søborg har foretaget sine prøver.

Og resultatet er slående.

For mens vandprøven fra naturarealer med henholdsvis skov og krat, mose, vedvarende græs og endnu en prøve fra landbrugsjord viser en organisk kvælstofkoncentration på henholdsvis 1,63 mg/L, 3,15 mg/L og 3,14 mg/L, så viser tallene for nitratkvælstof (der skyldes landbruget) relativt lave værdier på kun 0,15 mg/L, 0,02 mg/L og 0,20 mg/L. 

Sammenholder man samtlige seks prøver, fremgår det, at der i prøveperioden over fem måneder med drænvandsprøver i november, januar og marts, hurtigt sker en omsætning af uorganisk kvælstof eller nitratkvælstof, der stammer fra landbruget. Reduktionen af nitratkvælstof sker især op til drænprøven i marts, hvor planterne igen er begyndt at vokse. Derimod sker der kun et langsomt nedbrud af det organiske kvælstof fra naturarealerne, hvorfor en stor del af det stadig ender i vandmiljøet, eller ved endestationen, der med et fagligt udtryk kaldes recipienten. I dette tilfælde Limfjorden.

At det netop er denne type kvælstof, der ikke skyldes landbrugets brug af gødning, der overvejende ender i vandmiljøet, var ny men kærkommen viden for Carsten Søborg.

”Prøverne viser jo, at det ikke er meget kvælstof, der kommer fra landbrugsjord, der ender i fjorden. Og i hvert tilfælde ikke om sommeren, hvor planterne vokser og bruger næringsstofferne. Der forsvinder rigtig meget af det igen, hvorimod det organiske ikke lige sådan er til at få væk. Det driver hele vejen ud i fjorden,” lyder analysen fra Carsten Søborg, der med resultaterne har sat sig grundigt ind i stoffet.

”Det er jo ikke noget, vi har gået op i før, jeg kommer til at se de her naturprøver. Så er det, at jeg med det samme fanger den; ’at hov, her er der sgu da et eller andet her – det er jo helt omvendt af mine egne tal,” forklarer Carsten Søborg på spørgsmålet om, hvorfor man ikke tidligere fra landbrugets side har kigget på, hvilken type kvælstof, der optræder i vandløbene og i hvilke koncentrationer.

”Og eksperterne og dem, der har forstand på vandmiljø, har heller ikke gået op i det, for som de siger; ’så er algerne jo ligeglade med, hvilken type kvælstof, der bliver udledt. Det er gødning for dem, og de spiser jo bare det hele’,” siger Carsten Søborg, der mener, myndighederne skal lede efter kilden til organisk kvælstof andre steder.

”Det må jo så komme fra naturområderne, hvor der altid vil være noget organisk kvælstof helt naturligt. Men der kommer jo en del fra rensningsanlæggene,” lyder det fra landmanden, der efterlyser at man fremover undersøger, hvor kvælstoffet kommer fra.

”Det er forfærdeligt, at man fra myndigheds side ikke vil erkende, at det ikke er landbrugsproduktionen, der skader vandmiljøet. Og at når der kommer så meget fra naturområderne, så er det svært at rette op på vandmiljøet.”

Landbrug til natur

Vidste du at…..    
… grænseværdien for (organisk) kvælstof i renset spildevand, der ledes tilbage til vandløbene er 8 mg per liter. Mens den tilsvarende er 1,5 mg for fosfor?

Ifølge Natur- og Landbrugskommissionen, der for nylig offentliggjorde sin rapport med løsninger for både landbrug og natur, foreslås man, at 30 procent landbrugsjord i forsøg på at beskytte vandmiljøet i fremtiden omlægges til naturarealer. Men med sine og LandboNords nye drænvandsprøver in mente, frygter Carsten Søborg at en omlægning til naturarealer vil gøre meget mere skade end gavn.

”Det er så det Natur- og Landbrugskommissionen lægger op til, at der skal tages de her 30 procent af landbrugsarealer ud af drift til skånsom drift – som fx kunne være vedvarende græs. Og om sommeren vil det forværre forholdene for fjorden kolossalt, fordi det er om sommeren at fjorden har det allersværest og fordi det organiske kvælstof også kommer om sommeren. Og om sommeren kommer der stort set intet nitratkvælstof fra landbruget, hvor planterne jo optager kvælstoffet,” lyder bekymringen fra Carsten Søborg..

”Vi kan jo dokumentere med de prøver, vi har taget, at koncentrationen af kvælstof og også fosfor, er meget høj. Og hvis der bliver lagt mere ud som naturområder, og vi kan påvise at det organiske kvælstof driver hele vejen ud til fjorden, hvorimod nitratkvælstoffet fordamper eller bliver til frit kvælstof i luften, så er vi bare nødt til at sige, at det vil forøge kvælstoftilførslen til Limfjorden.”

”Hvis man får et ekstra tilskud for at dyrke sine arealer skånsomt og bare have vedvarende græs, jamen, så gider man jo ikke holde sine dræn i orden og sådan nogle ting, for det får man jo ikke noget for, og så vil man jo ikke bruge penge på det. Og så står det jo også bliver sumpet og våd. Og når det bliver våd så bliver jorden sur, og så kan bakterierne ikke arbejde med at omsætte kvælstoffet. Og desuden hindrer vandet også, at det kan komme ilt til, og bakterierne skal netop have ilt for at kunne omsætte organisk kvælstof til nitratkvælstof. Og det bliver da i hvert tilfælde ikke bedre for fjorden.”

I stedet efterlyser Carsten Søborg, at man fremover begrænser tilførslen af kvælstof fra de naturarealer, der bidrager med problemet.

 ”Jeg mener, man bør sørge for at få naturområderne afvandet, sådan at der kan komme ilt i jorden. Det gør man i Sverige, hvor man har gravet grøfterne dybere. Og det er jo lige det modsatte af, hvad vi vil gøre her, hvor vi med nedsat vandløbsvedligeholdelse, kommer til at se, at vandet står højere. De har jo store naturområder deroppe, så det har de jo fundet ud af for længe side, at det er der, problemet er. Og med vores prøver, kan vi se, at der kommer en del organisk materiale ud fra naturområder. Der skal man jo så have lavet nogle grøfter osv. i de naturområder, så man kan få vandstanden sænket, så der kan komme ilt i jorden. Det kunne måske være en mulighed, at det kunne hjælpe,” slutter Carsten Søborg.

Om drænprøverne
I løbet af vinteren 2011/2012 er der i hele landet indsamlet og analyseret minimum 3 prøver fra 239 dræn på landbrugsområder. Heraf er 62 prøver taget i området under LandboNord. Resultaterne af målingerne viser, at der i områder af landet er så lav en kvælstofkoncentration, at ikke er noget behov for at reducere kvælstofindholdet i drænvandet, og derfor vil der ikke være nogen effekt af de vandplaner, der skal implementeres.

Carsten Søborg har taget drænprøver fra 13 hektar landbrugsjord. Prøverne er taget i hoveddræn og er dermed repræsentativ for hele marken. Prøverne er taget over i alt tre gange: 13. november, 8. januar og 11. marts. Dertil er der taget prøver fra tre naturområder. Her viser prøverne en relativ udledning kvælstof, der ikke stammer fra landbruget.

Klik her for at se Carsten Søborgs dræn- og vandløbsprøver 

 

Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk 

Scroll to Top