Klage til NaturErhvervsstyrelsen vedrørende randzonekontrol

Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lunsteen, har den 23. maj klaget til NaturErhvervsstyrelsen efter styrelsen har politianmeldt foreningens formand for at have brudt randzoneloven. Hos Bæredygtigt Landbrug mener man ikke, at der er juridisk grundlag for anmeldelsen. Læs hvorfor herunder.

Vipperød, den 23. maj 2013 

Styrelsens politianmeldelse af Flemming Fuglede Jørgensen, Trudslevvej 58, Ingstrup, 9480 Løkken

Bæredygtigt Landbrug er blevet informeret om, at styrelsen har politianmeldt ovennævnte medlem af foreningen.

Som vi forstår anmeldelsen, beror den på styrelsens opfattelse af, at der skulle være sket en overtrædelse af randzoneloven, angiveligt denne lovs § 1, stk. 1, hvorfor anmeldelse sker i henhold til samme lovs § 10.

Vi skal på vegne af vort medlem meddele styrelsen, at vi i enhver henseende protesterer mod det af styrelsen foretagne skridt, idet dette savner såvel saglig begrundelse, som aktuelt juridisk gyldigt grundlag.

Af samme årsag forbeholdes vort medlems retsstilling, både for så vidt angår erstatning for tort mv., samt erstatning for de af styrelsen ved sin ageren påførte udgifter og tab for vort medlem, herunder medgået tid for administration, udgifter til juridisk bistand, produktionstab mv.

Som det vil være styrelsen bekendt, er randzoneloven vedtaget under en række klare forudsætninger, hvilke fremgår af lovens forarbejder.

Randzonernes indførelse ses at være en del af Danmarks implementering af EU’s vandrammedirektiv. Det er derfor i forarbejderne til loven forudsat, at der for det første skal ske vedtagelse af de samlede vandplaner, og for det andet ydes en kompensation fra EU’s landdistriktsmidler som følge af sammenhængen med vandrammedirektivet.

Idet de danske vandplaner som bekendt endnu ikke er kommet til eksistens, savner randzonelovens første del af det forudsatte fundament.

Følgelig kan der heller ikke ydes den ellers forudsatte kompensation fra landdistriktsmidlerne, hvorved det andet forudsatte fundament heller ikke eksisterer.

Da der således er tale om bristede forudsætninger angående væsentlige dele af randzoneloven, er det vores opfattelse, at den for nuværende ikke danner et gyldigt juridisk grundlag. Lovens gyldighed ses ikke siden de ændrede forudsætninger parlamentarisk bekræftet.

Vi er naturligvis opmærksomme på, at fødevareministeren har oplyst om, at hun agter at benytte en statsstøtteordning til udbetaling af kompensation.

Dette ændrer dog ikke på, at de ovennævnte forudsætninger, særligt tilblivelse af vandplaner, til stadighed ikke er opfyldt.

Endvidere er det oplyst, at statsstøtteordningen skal finde sin hjemmel i EU’s forordning om de minimis støtte, Kommissionens forordning nr. 1535/2007.

Vi skal undlade at opremse alle de formelle problematikker, der opstår som følge af ministerens ønske om brug af netop denne forordning, men vi vil dog særskilt påpege, at det er en forudsætning for benyttelse af forordningen overfor den enkelte støttemodtager, at der forinden udbetaling sker en konkret sagsbehandling af pågældende støttemodtagers forhold, med henblik på at afklare en række forhold om anden støttemodtagelse, om økonomisk sårbarhed og om støttemodtagers hovederhverv mv.

Styrelsen ses ikke at have foretaget disse fornødne indledende vurderinger. Der er således ikke etableret nogen juridisk forventning hos den enkelte om at kunne modtage kompensation. Uden en kompensation, er etablering af randzoner selvsagt heller ikke af denne grund en forpligtelse.

Uagtet om styrelsen måtte foretage de indledende sagsbehandlingsskridt med henblik på at opfylde forordningens forudsætninger, er det allerede klart, at det ikke vil være alle de i randzoneloven påtænkt berørte, der vil kunne modtage statsstøtte.

Både af denne grund, og på grund af selve randzonelovens sigte og udformning generelt, er der tale om ulovlig ekspropriation. Det er naturligvis ikke i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, at danske myndigheder benytter ressourcer til at forfølge ulovlige formål.

Der ses heller ikke at være gennemført afklarende tiltag forinden der er skredet til politianmeldelse. Således er det en forudsætning i dansk forvaltningsret, at en ressortmyndighed forinden en sag overlades til politimæssig efterforskning, selv søger sagen oplyst. Det kan fx være gennem partshøring, besigtigelse eller egen sagsbehandling på anden vis.

Vort medlem er således ikke fra styrelsen, der efter randzoneloven er tillagt tilsynsmyndighed på området, eller fra anden side, blevet kontaktet omkring en eventuel overtrædelse af randzoneloven, før han fik oplyst, at styrelsen havde indgivet en politianmeldelse på en angivelig overtrædelse.

Vort medlem har derved ikke modtaget underretning om en politianmeldelse og er ej heller på anden vis blevet forelagt faktuelle oplysninger om en eventuel lovovertrædelse til gennemgang. Vi er heller ikke bekendt med forudgående besigtigelse fra styrelsens side.

Da sådanne tiltag ikke ses iagttaget, er der tale om et ganske væsentligt brud på de forvaltningsretlige principper. Som allerede tidligere nævnt, forbeholder vort medlem sin retsstilling, bl.a. henset til, at der ved en forudgående normal sagsbehandling ville være sket en afklaring af forholdene, hvorefter styrelsens vurdering af det videre forløb burde være blevet anderledes.

Styrelsen vil vide, at der allerede er anlagt sager ved domstolene med henblik på at få kendt randzoneloven grundlovsstridig. Der eksisterer altså på flere niveauer en betydelig usikkerhed om randzonernes retlige status, og det forekommer i dette perspektiv stærkt overraskende, at styrelsen vælger at negligere disse forhold, og benytter ressourcer til at varetage en kontrol, der ikke aktuelt giver mening. Styrelsen beslaglægger endvidere betydelige ressourcer hos politiet, hvilket heller ikke synes betimeligt.

Det er ikke urimeligt at antage, at der på baggrund af og under henvisning til de verserende sager om randzonelovens lovlighed og gyldighed, vil ske udsættelse af evt. sager vedr. enkeltpersoner. Styrelsen er selvfølgelig klar over dette, men har uagtet valgt at agere. Prioriteringen forekommer besynderlig.

Det er vores forventning, at styrelsen for det første uden ophold berigtiger forholdende i den konkrete sag overfor vort medlem, og at styrelsen for det andet fremtidigt iagttager de aktuelle juridiske forhold på behørig vis.

 

Med venlig hilsen

 Vagn Lundsteen

direktør Bæredygtigt Landbrug

Klik her for at hente klagebrevet som PDF

Scroll to Top