Åbent brev til fødevareministeren

Kære Mette Gjerskov. Jeg håber, du vil hjælpe mig med at blive klogere. Jeg forstår nemlig ikke, at du på landsdækkende tv og i landsdækkende skriftlige medier kan garantere, at de danske lodsejere, der udlægger randzoner, får kompensation.

Min undren opstår, fordi jeg har læst de breve, der er blevet sendt mellem ministeriet og EU-Kommissionen. 

Kompensationsordningen var egentlig blevet godkendt i juli 2012. Men som du ved, sendte ministeriet den 8. november 2012 et brev til EU-Kommissionen og bad om at få ændret nogle ting i ordningen.

Som du også ved, begynder sagsbehandlingen i EU forfra, når der skal laves ændringer. Så når ministeriet beder om at få ændringer ind, gælder godkendelsen ikke længere. Jeg kan så forstå, at du anser det som en formalitet at få en fornyet godkendelse – og så giver det måske meget god mening at du stadig garanterer, at det er kompensation.

Men i januar 2013 skriver ministeriet til EU igen.  I december erklærede Natur- og Miljøklagenævnet nemlig vandplanerne for ugyldige, og det har fået ministeriet til at opstille tre scenarier for, hvordan kompensationsordningen kan fortsætte uden godkendte vandplaner. De tre scenarier nedfældes på papir og sendes til Kommissionen d. 15. januar.

Også i januar (den 19.) modtager dit ministerium svar fra Kommissionen på brevet fra november. I ret utvetydige toner erklæres det, at de danske ændringsønsker ikke er acceptable (der står faktisk ”not acceptable” i brevet) i den ansøgte form. Efter min bedste overbevisning betyder det, at kompensationsordningen ikke er på plads.

Endnu mere undrer jeg mig, når jeg har læst Kommissionens svarbrev, der blev sendt den 26. februar 2013. Her gennemgår Kommissionen de tre scenarier, ministeriet skrev om midt i januar.

Du kender jo scenarierne, men lad mig lige opridse kort: Det første scenarie, Danmark oplister, er, at fortsætte, som om ingenting er sket. Det andet peger på en lappeløsning med foranstaltninger med tilbagevirkende kraft og det tredje indebærer, at man skrotter alt og begynder forfra.

Kommissionen svarer klart, at scenarie nummer et er aldeles udelukket, og at man vil se på det tredje scenarie, hvis det bliver aktuelt – dog med den sidebemærkning, at Danmark skal huske, at penge ikke kan udbetales med tilbagevirkende kraft.

Scenarie nummer to kan lade sig gøre, men der er flere betingelser, der skal være opfyldt: Vandplanerne skal vedtages med tilbagevirkende kraft. Myndighederne skal have ført kontrol i hele perioden, altså have sikret sig, at reglerne i de endnu ikke vedtagne vandplaner bliver overholdt. Der må ikke være forskel på de regler, der kommer til at gælde og de regler, der gjaldt, da randzoneloven trådte i kraft d. 1. september 2012. Det sidste gælder også vandplanerne.

Når Kommissionens svar (fra 26. februar 2013) er således, undrer det mig såre, at ministeriet alligevel udsender en pressemeddelelse den 11. marts 2013, hvor du, Mette Gjerskov, er citeret for følgende:

”Jeg er meget tilfreds med, at EU-Kommissionen som forventet har givet grønt lys for, at landmændene får kompensation for randzonerne.”

De to ting hænger ikke sammen for mig. Hvor ser du det grønne lys?

Det er muligt, at det er mig, der er forudindtaget, men når jeg læser brevene fra Kommissionen, kan jeg ikke andet end at konstatere, at der ikke for nuværende er nogen kompensationsordning på plads. Jeg vil endda sige, at det er langt fra. Jeg kan nemlig ikke se, hvordan Danmark skal kunne leve op til betingelserne beskrevet i EU-Kommissionens brev.

Men du melder klart, nogen vil måske endda sige bombastisk, ud, at det er kompensation til lodsejerne. Hvordan kan du garantere dette? Har du en pose penge gemt under et skrivebord et sted? For den kan da ikke komme fra EU, som tingene står nu.

Kære Mette Gjerskov. Jeg vil så gerne være klogere på det her. Vil du ikke forklare dig?

Venlig hilsen

Vagn Lundsteen, direktør, Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen