I mere end tyve år har landmand Hans Henrik Pørksen drevet landbrug i Danmark. Men for otte siden valgte han at udvide sin danske produktion med yderligere produktionen af afgrøder på 1.900 hektar samt flere tusinde slagtesvin ved byen Wolgast i Tyskland.
Klik her for at se video med Hans Henrik Pørksen fra landmandens tyske landbrug
Her i det tidligere Østtyskland, blot et par hundrede meter fra Wolgasts bymidte og med udsyn til et af byens boligkarréer, er traditionelt dansk stuehus skiftet ud med effektivt hovedkvarter, 17 ansatte og kort gang til de 7.000 slagtesvin, der årligt opdrættes i firmaet Feldfrucht und Tierproduktion
Men det er ikke kun gården, stuehuset og landbruget i Tyskland, der står i kontrast til forholdene i Danmark. Også når det gælder kvælstofkvoter, er forskellene i de to nabolande til at få øje på. For mens de tyske kollegaer må gøde markerne efter princippet om økonomisk optimum, der svarer til godt 210 kilo kvælstof per hektar, må danske landmænd nøjes med at tilføre omkring 150 kilo kvælstof per hektar. Og det er en forskel, der kan mærkes. På økonomien, proteinindholdet og udbyttet.
”Hjemme på mine danske marker, må jeg give omkring 150-160 kg kvælstof per hektar. Og det betyder, at jeg ikke kan lave protein nok i min hvede, så den kan bruges som brødhvede,” fortæller Hans Henrik Pørksen, da Bæredygtigt Landbrug besøger ham på bedriften i Wolgast tæt på den polske grænse.
Dobbelt så meget protein
Ifølge Pørksen er de restriktive, danske kvælstofkvoter begrænsende for dansk landbrug og den direkte årsag til dansk brødkorns ringe kvalitet.
”I dag hvor vi har kvoter på, har vi ikke mulighed for at lave brødkorn af en ordentlig kvalitet, og derfor importerer Danmark stort set alt brødkorn,” konstaterer Hans Henrik Pørksen fra marken i Tyskland, hvor kvælstoftilførslen er reguleret anderledes end i Danmark.
”Hernede må jeg give den kvælstof, som er økonomisk optimal, og det svarer til ca. 210 kilo kvælstof per hektar. Det betyder, at min tyske hvede indeholder omkring 15 procent i protein. I Danmark ligger den omkring 8 eller 9 procent, gode år 10 procent protein, men det er ikke nok til brødhvede, fortæller Hans Henrik Pørksen, der ærgrer sig over de kvælstofkvoter, Danmark har indført i forbindelse med vandmiljøplanerne, og som ud over faldende proteinindhold betyder dyre ekstraindkøb for danske landmænd.
”I Danmark kan vi i dag kun lave foderkorn, og det er jo ikke en gang af en speciel god kvalitet, når proteinet kun er omkring 8 procent. Så skal vi ud at importere en masse sojaskrå, og det er en meget dyr importeret vare,” siger Hans Henrik Pørksen, der for sit eget vedkommende er nødsaget til at supplere med 15 procent indkøbt soja i sine danske foderblandinger.
På Hans Henrik Pørksens tyske marker indeholder en stor del af kornet helt op mod 15 procent protein, og det betyder, at kornet kan sælges som den allerhøjeste kvalitet indenfor brødkorn.
”Det betyder, at jeg kan sælge til en merpris på mellem 5 og 7 Euro mere per tønde. Jeg har i de otte år jeg har været her i Tyskland dyrket ca. 3.000 hektar med hvede, og det giver en merindtægt på omkring 8 millioner kroner ved, at jeg kan sælge det som brødkorn fremfor foderkorn. Derudover har jeg også et højere udbytte i og med, jeg kan give det mere kvælstof,” slutter Hans Henrik Pørksen.
Af Tina Krarup, Bæredygtigt Landbrug
