Planteavlskonsulent Helge Lorenzen: Stop undergødskningen nu!

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler en ny kvælstofregulering, men det kan tage helt frem til 2021 at efterprøve og implementere en ny regulering. Så længe kan vi ikke vente, siger planteavlskonsulent hos LandboSyd, Helge Lorenzen, der mener, undergødskningen skal stoppe nu.

Der var begejstring både blandt landbrugets og naturinteressernes organisationer, da Natur- og Landbrugskommissionen i sidste uge offentliggjorde sine 44 anbefalinger som opskrift på den svære ligning, der på én og samme tid skal generere mere vækst i landbruget og på samme tid mere og bedre natur.

En af anbefalingerne er potentielt at lade danske landmænd tilføre mere kvælstof på robuste marker.

Men adspurgt af dr.dk/viden siger DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, at scenariet med at afprøve og siden at implementere Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger kan strække sig helt ind i tredje etape af vandmiljøplanerne (første vandplan indtil videre er aflyst, og truer dermed med at udskyde køreplanen yderligere). Med andre ord; Der kan gå helt frem til 2021, før anbefalingerne er ført ud i livet.

Det er for længe at vente, siger chefkonsulent hos LandboSyd, Helge Lorenzen, der bl.a. forsker i undergødskningen og er bekymret for udviklingen.

”Vi oplever undergødskningen på den måde, at markerne ikke vokser særlig godt om efteråret længere. Det er fordi markerne er udpinte, og der derfor ikke er mere næring tilbage til efterårsmånederne. Og hvis man ikke tilfører de udpinte marker kvælstof, så kan vi heller ikke få vore efterafgrøder til at gro. Det er først om foråret, når vi tildeler lidt kvælstof, at vi kan få lidt liv i afgrøderne,” siger Helge Lorenzen til bæredygtigtlandbrug.dk.

Vi skal gøde mere
En af de måder, hvor Helge Lorenzen med al tydelighed kan spore undergødskningen, er ved at måle proteinindholdet i korn. Og gennem de seneste år er proteinindholdet faldet fra omkring 11-12 procent til omkring 7,5-9 procent i fx vinterhvede. Derfor efterlyser Helge Lorenzen, at politikerne nu griber ind.

”Vi skal have stoppet undergødskningen, og vi skal have den stoppet nu. Hele vores regulering er helt hen i skoven, og det skal der ryddes op i.”

”Vi bliver nødt til at gødske mere af mange årsager. Dels udnytter vi ikke de ressourcer, vi har, til produktion i Danmark. Vi producerer jo ikke det, vi kan. Og det, der ikke bliver produceret, bliver i stedet importeret til vores husdyr. Det er jo spild af penge, og det vil øge valutaindtjeningen væsentlig til Danmark, hvis vi kan udnytte de muligheder, vi har,” lyder kritikken fra Helge Lorenzen, inden han fortsætter:

”Dertil vil en bedre gødskning kunne skabe flere arbejdspladser herhjemme. Både i den direkte produktion, men også i den, der ligger bagved, altså i husdyrsproduktion. Og lige nu forsvinder den ene arbejdsplads efter den anden – væk fra erhvervet og væk fra Danmark.”

Kvælstof optages af planten
Ifølge Helge Lorenzen er det fuld forsvarligt i forhold til natur og vandmiljø at tilføre mere kvælstof til de undergødede danske marker.

”Når jorden er så udpint som den danske, er der så stærk en mangel på kvælstof, at der ikke bliver noget overskudskvælstof. Og når vi så også har så lavt et proteinindhold, som vi har, er der en lineær optagelse mellem det, vi tilfører, og det planten optager. Så vi får ikke noget spild af kvælstof, før vi når op omkring de 11 procent protein igen,” forklarer Helge Lorenzen.

”Jeg mener, at det kvælstof, vi tilfører, langt hen ad vejen bliver indlejret som protein, fordi vi ligger så lavt i proteinindhold. Så længe vi kører på det niveau, vi har nu, så laver vi en stadig underforsyning. Og man har heller ikke har kunnet påvise, at mindre kvælstof gør noget væsentligt positivt for havmiljøet, og dernæst, så kan vi jo se, at grundvandsmålingerne har et faldende indhold af nitrat og ikke et stigende indhold. Så der er ikke noget, der indikerer, at man ikke skulle have lov til at gødske noget mere, ” siger Helge Lorenzen.

Og ’noget mere’ er ifølge Helge Lorenzen ikke 100 kilo kvælstof mere per hektar, men i stedet mere i retning af 30-40 kilo kvælstof mere per hektar.

”De ekstra kilo kvælstof vil stort set blive optaget i form af protein,” siger Helge Lorenzen, der mener, danske landmænd skal kunne gøde som tyske.

”Hvis vi tager en tysk landmand, så lad os bare sige, han avler en 300 kilo protein mere per hektar. Det vil sige, han avler 50 kilo kvælstof mere i proteinet, end vi gør herhjemme. Og det vil så sige, at man sagtens kan tilføre en 30-50 kilo mere, for det bliver omsat direkte til protein, som jo bl.a. også består af kvælstof. Der er altså ikke nogen stor sandsynlighed for, at der kommer væsentlig mere udvaskning af den grund. Og proportionalt set er gevinsten på protein kæmpestor. Og ulempen ved at gødske lidt mere i forhold til miljøet er meget, meget lille. Og det er proportionalitet, man også skal kigge på her.”

Katastrofe hvis vi ikke handler
Hvis ikke vi handler og ændrer kurs på miljø- og dermed kvælstofreguleringen, vil den skadelige udvikling ifølge Helge Lorenzen fortsætte.

”Så fortsætter vi udpiningen. Vi får lavere og lavere indhold af protein, og vi bliver nødt til at importere mere og mere soja fra Argentina og andre steder fra, ” siger Helge Lorenzen, der frygter, at skaderne af undergødskning kan blive så store, at de bliver svære at genoprette.

”Hvis du har undergødsket i mange år, så jorden lider under det, vil det tage mange år, før du får fyldt de ressourcer og de puljer af organisk stof og kvælstof, som er nødvendige, op igen.”

Ifølge chefkonsulenten er det ikke usandsynligt, at det vil tage et kvart århundrede, før depoterne igen er fyldt op.

”Det tager lang tid at genoprette skaderne af en undergødskning. Nu har vi brugt 25 år på at få dem reduceret, og jeg ved ikke, om det tager lige så lang tid at få dem fyldt op igen. Problemet er, at hvis det at fylde op også er på humus-stadiet (det organiske stof i jorden, red.), så tager det nok lige så lang tid, som det har taget at bryde dem ned. Hvis udpiningen betyder, at humus er forsvundet under det niveau, som er optimalt, så vil det tage lang tid. Så kan det tage over tyve år, tror jeg. Det kommer ikke bare igen fra dag til dag, ” forklarer Helge Lorenzen og understreger, at det vil være individuelt, hvor meget gødning, de enkelte marker bør tilføres for at rette op på undergødskningen.  

”Det vil jo afhænge af landmandens marker. Nogle vil jo gå meget op, og nogen vil ikke gå ret meget op. Og så vil landmanden jo gødske, det, vi kalder ’økonomisk optimalt’ i stedet for som nu, hvor alle undergødsker,” slutter Helge Lorenzen, der igen understreger vigtigheden af at handle hurtigt.

”Hvis man ikke stopper undergødskningen og ikke hurtigt vil indrette sig og træffe de rigtige beslutninger, så kører vi jo bare videre, som vi gør nu. Og det er på kanten. Vores nuværende regulering er udtryk for manglende indsigt i, at indsats og udbytte skal svare nogenlunde til hinanden. Og det gør det ikke nu. Slet ikke.”

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Om Helge Lorenzen

Helge Lorenzen er chefkonsulent hos LandboSyd, der dagligt rådgiver godt 1000 landmænd i det sønderjyske. LandboSyd er en del af L&F.

Helge Lorenzen udtalte sig i sidste uge til TV2/SYD om problemet med undergødskningen. Se indslaget

Læs også artiklen ’Gødningsforslag har lange udsigter’ på dr.dk

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen