Landmand kæmper for drikkevandet

I Knardrup ved Værebro Å kæmper miljøbeviste landmænd og det lokale Ålaug en sej kamp mod byens spildevand, der truer forsyningen af rent vand fra området. Bæredygtigt Landbrug har mødt landmand Søren Vestergaard, der dagligt kæmper kampen på egen jord for at sikre københavnere rent drikkevand.

I Knardrup ved Værløse nord for København bor landmand Søren Vestergaard. Her har han og konen Tina gennem de seneste 7 år drevet og dyrket planteproduktion på Knardrupsgårds marker, der ligger med Værebro Å som nærmeste nabo. Men Søren lægger, med sine 120 hektar dyrkede arealer, ikke blot jorde til en væsentlig plante- og fødevareproduktion. En stor del af hans jord fungerer på samme tid som kildeplads for vandproduktion og bidrager dermed til forsyning af rent vand til Københavns Vandforsyning, der forsyner hovedstaden med drikkevand. Samlet modtager godt 42.000 københavnere drikkevand fra reservoirer under Sørens marker, og det er en forsyning, der kalder på ansvar.

”Det ligger bare i baghovedet, at vi skal tage vare på drikkevandet,” siger landmand og agrarøkonom, Søren Vestergaard, med den største selvfølgelighed. Som om intet i verden var mere naturligt. 

”I vores måde at drive vores planteproduktion på, gør vi det med størst mulig miljø for øje. Vi sprøjter absolut ikke mere end højst nødvendigt, og vi kører altid med reduceret dosering. Faktisk kører vi ofte med helt ned til ti procent af normaldoseringerne, når vi sprøjter,” fortæller Søren Vestergaard.

I alt ligger der 17 drikkevandsboringer i området, der grænser helt op til Søren Vestergaards marker. Og her undlader han helt at sprøjte. Og det er et valg, der ifølge reglerne kunne kompenseres med 46.000 kroner for hver af de hektar, Søren undlader at sprøjte. Men Søren har valgt ikke at tage imod pengene.

”Vi har valgt at lade værre med at modtage pengene, men vi har også valgt at lade værre med at sprøjte arealerne. I stedet har vi sået græs, som burde være det mest miljørigtige. Vi bruger altså ikke længere  sprøjtemidler på områderne omkring boringerne,” fortæller Søren Vestergaard, der ikke vil gøre sig afhængig af den kontante kompensation, der ifølge ham er alt for lav. 

Men det er ikke kun kompensationsbeløbet størrelse, der gør, at familien ikke ønsker at tage imod pengene.

”Det kan da godt være, vi vælger at sige ja tak til beløbet i fremtiden, vi er bare ikke tilfredse med 46.000 per hektar for ikke at sprøjte arealet. Og da slet ikke, når man bare lukker øjnene for den forurening, der kommer oppefra (opstrøms, red.) i form af forurening fra miljøfremmede stoffer via spildevand. Men det trækker man bare på skulderen af, og så hjælper det jo ikke noget, at vi forpligter os til ikke at sprøjte.”

Oversvømmet af spildevand
Og netop problemet med urenset spildevand, der forurener jorde og marker langs med Værebro Å, er mere end påtrængende. Værebro Å, som er Nordsjællands længste å, er den å, der i Danmark transporterer langt det meste byvand. Sammen med en række mindre åer og vandløb afvander Værebro Å store dele af det vestlige København, og å-systemet fører dermed renset spildevand i cyklus tilbage til Roskilde Fjord.

Men flere gange i løbet af de seneste år har vandmasserne i forbindelse med kraftig nedbør været så massive, at de lokale rensningsanlæg ikke har kunnet følge med.  Dermed er spildevandet endt som overløb – urenset og på den forkerte side af rensningsanlæggene.

”De sidste fem år er det sket tre gange, at urenset spildevand er ledt direkte ud i vandløbene. Og når det ikke kan komme væk i vandløbene, oversvømmer det i stedet vores marker,” fortæller Søren Vestergaard, der i sær mindes den våde sommer i 2011.

”Det var det værste. Der havde vi jo det her vand stående i mere end tre måneder på et areal, der ligger klods op af vandboringerne. Det var omkring 15 hektar, der stod med blankt, forurenet overfladevand hen over.”

Miljøfremmede stoffer i jorden
Med vandpresset på ådalen og episoderne med oversvømmelserne fik Søren Vestergaard nok. Sammen med en række lokale landmænd og andre interesserede var han med til etableringen Værebro Ålaug, der var fast besluttet på at råbe de ansvarlige politikkere op. Det var på tide, at omverdenen fik kendskab til spildevandets forurening af jorden.

Da vandet efter flere måneder forsvandt, tog de derfor – på eget initiativ – jordprøver af de oversvømmede jorde, og resultatet var værre end ventet. Prøverne viste bl.a., at jorden havde et indhold af det kræftfremkaldende og fertilitetshæmmende stof, Benzo (a) pyren, på 550 gange mere end normalkoncentrationen.

”Det er stærkt bekymrende, at vi har det her forurenede vand, der står ud over de arealer, hvor vi får vores drikkevand fra. Før eller siden kommer det jo derned, og det er måske ikke os, det kommer til at lide skade, men det er i den grad vores børn, der kommer til at have problemer med at kunne få ordentligt drikkevand. Og det bekymrer mig i den grad,” lyder det fra Søren, der ikke lægger skjul på sin skuffelse over de politikere, der kunne hjælpe med at løse problemet.

”Problemet er, at kommunens folk ikke ønsker at løse det her. Vi har desværre nogle biologer siddende i kommunens miljøcenter, som synes det er rigtig dejligt med alt det her vand. ”

Efter at Søren og de andre i ålauget gentagne gange har forsøgt at få Egedal Kommune i tale, besøgte de sidste år miljøministeren i håb om at finde en løsning, der kunne sikre fremtidens drikkevand mod spildevandets miljøfremmede stoffer. Men heller ikke her, var der hjælp at hente.

En prop i hullet
Men det er ikke kun oversvømmelserne og sikring af drikkevand, der bekymrer Søren Vestergaard. Med de kommende vandplaner, der ifølge miljøminister Ida Auken (SF) skal genlanceres med offentlig høring i dette forår (efter de blev taget af bordet i december 2012), frygter Søren Vestergaard, at problemerne med vandet i Værebro Å vil blive yderligere forværret.

”Vandplanerne er den næste kæmpe hurdle. Med planerne vil man undlade at vedligeholde 6 km å-strækning lige der, hvor Værebro Å starter. Og det bliver ligesom at sætte en prop i hullet. Det betyder, at vand fra omkring 220.000 hustande ikke kan komme til Roskilde Fjord. Når det regner rigtig kraftigt, så har vi jo problematikken igen med rensningsanlæggene. Og når man så helt bevist sætter en prop i vandløbet, så kan vandet kun samle sig et sted. Og det bliver lige oven på en kildeplads på vores jord,” siger Søren, der frygter for de øvrige godt 45 udsatte vandboringer i ådalen.

”Når jeg læser i vandplanen, så er der ingen indsatskrav til de her rensningsanlæg eller overløbsbygværker. Ingenting overhovedet. Og det synes jeg er stærkt bekymrende, når vi netop ved, vi har de her overløb, men der er ikke nogen indsatser for at begrænse det. Det bekymrer mig på drikkevandets vegne.”

Egne målinger
Efter en række skuffende møder med lokale politikere, og senest miljøministeren, har Søren Vestergaard og det lokale ålaug valgt at tage sagen i egen hånd. Derfor har de nu bedt DHI, Dansk Hydraulisk Institut, om at lave en kvalitetssikret rapport, som skal dokumentere hvor store mængder vand, der kommer fra oplandet til afledning i Værebro Å. Dermed håber de at kunne dokumentere, at kapaciteten i Værebro Å er for lille i forhold til den mængde vand, den i dag skal flytte.

”Det er den eneste måde vi kan komme videre på, fordi kommunen, som er vandløbsmyndighed, ikke ønsker at få tal frem på, hvor meget vand, der kan løbe i åen. Kapaciteten bygger på et regulativ, der skulle have været fornyet for mange år siden. I øjeblikket kører vi på 21. år på et regulativ, der er forældet. Det vil sige, at der ikke bliver taget højde for den byudvidelse, der er sket på 21 år. Det skulle have været fornyet for 11 år siden, så det passer til den mængde vand, der skal føres.”

”Det er jo helt galemathias for pokker. Det er det vandløb i Danmark, der transporterer suverænt mest byvand. Det er det mest bybelastede vandløb, der findes i Danmark, og det er de betingelser, vi arbejder med; et regulativ, som er 21 år gammelt og en vandløbsmyndighed, som ikke en gang vil udnytte det gældende regulativ fuldt ud, og som ikke vil være med på at finansiere en dokumentation af, hvor meget vand, der rent faktisk løber til det her vandløb,” lyder kritikken fra Søren Vestergaard.

Drikker selv vandet
Selv får Søren Vestergaard og familien drikkevand fra det lokale vandværk.

 ”Jeg er ikke bekymret for mit drikkevand, der hvor vi taler landbrugets brug af pesticider, fordi jeg tror, at de grænseværdier vi har med hensyn til pesticider, er så lave, at det aldrig nogensinde er noget, vi kommer til at have et problem med. Men jeg er safts suseme bekymret, når det er de samme områder, vi oversvømmer igen og igen med byens kemikalier og miljøfremmede stoffer, som vi rent faktisk ikke kender ret meget til. Så bliver jeg bekymret for drikkevandet på lang sigt,” slutter Søren, der har tænkt sig at kæmpe for drikkevandet til sidste dråbe.  

”Vi kæmper videre, og selvfølgelig kæmper vi for at undgå, at 40 procent af vores jord skal oversvømmes. Det kan vi ikke leve med rent økonomisk. Men omvendt, så kan jeg, både som landmand og naturmand, heller ikke leve med, at være vidne til, at vi rent faktisk oversvømmer de her arealer med det her møgbeskidte vand, som ingen vil kendes ved.  Det er jo helt grotesk.”

Den kommende rapport fra DHI koster 220.000 kroner, og ventes færdig i midten af april. Rapporten er alene finansieret af ålauget. Lauget har flere gange søgt kommunen, der er vandløbsmyndighed, om medfinansiering. Kommunen har ikke ønsket at bidrage til medfinansiering. 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen