Landmand: Hvorfor skal vi vente?

Natur- og Landbrugskommissionen taler om en ny regulering, og det vækker glæde, men de konkrete handlinger har lange udsigter – og det undrer en flok nordjyske landmænd

Fem landmænd, der alle har jorder ned til Bovstbækken i Nordjylland, undrer sig. Den længe ventede rapport fra Natur- og Landbrugskommissionen konkluderer nemlig, at der er behov for en ny regulering af landbruget. Det gælder også for kvælstofreguleringen, og kommissionen skriver følgende i rapporten:

”En ny regulering af kvælstof vil navnlig være rettet mod opfyldelse af EU-forpligtelser for overfladevand.”

Det gælder for eksempel EU-forpligtelserne i Nitratdirektivet. Her står blandt andet, at er nitratindholdet højere end 50 mg nitrat, hvilket svarer til 11,3 mg Total-N, pr. liter, kan området udpeges som ’sårbart område’. I Bovstbækken, som afvander omkring 1000 hektar, er koncentrationen gennemsnitlig 2,94 mg Total-N/l, ifølge tal fra LandboNord, som har fortaget tre målinger i perioden 13. november 2012-11. marts 2013.

Se prøveresultaterne fra LandboNord

Alligevel kan landmændene, der ellers glæder sig over de nye toner i debatten om danske miljøpolitik i kølvandet på kommissionens rapport, se og høre politikere og forskere udtale sig om, at de nye tiltag, som kommissionens anbefalinger afføder, har lange udsigter.

Tirsdag beretter dr.dk/viden for eksempel, at det ikke kan lade sig gøre at tage højde for ændringer i gødningsbestemmelserne i forbindelse med de vandmiljøplaner, der skal komme i 2015, så landmænd må vente helt til de vandmiljøplaner, der kommer til at gælde fra 2021.

Landmand Carsten Søborg Andersen, der driver 110 hektar i Jammerbugt Kommune, er ikke i tvivl om, at han ikke kan vente så længe. Og han kan heller ikke forstå, at det er nødvendigt.

”Det er fine tal, vi har. Og så er der jo i hvert fald ingen grund til at lave randzoner og ingen behov for yderligere efterafgrøder,” siger Carsten Søborg Andersen til baeredygtigtlandbrug.dk med et stille grin, inden han tilføjer:

”Kunne vi så få lov til at hæve gødningskvoten en smule, ville vi blive glade.”

Målinger kan lede frem til eventuelle problemer
Carsten Søborg Andersen og hans kolleger i lokalområdet kan ikke forstå, at det skal tage forskere årevis at finde frem til, hvordan de må gøde fremadrettet. Hvis gødningskvoterne sættes efter, hvad der bliver udledt til vandmiljøet, bør målinger i bække og åer kunne afgøre, om jorden kan gødes mere.

”Vi tager de vandprøver, jeg har taget på bækken, der løber ud til åerne. Vi kan se, om tallene er i orden. Er der et problem, må vi måle op ad strømmen. Hvor er problemet? Så må myndighederne gribe ind overfor den lodsejer, der er skyld i, at tallene er for høje,” mener Carsten Søborg Andersen, der samtidig ser en ekstra fordel i at bruge den metode:

”Så fanger vi dem, der ikke lever op til godt landmandskab.”

Metoden med at måle sig ’baglæns’ ind til problemet er ifølge Carsten Søborg Andersen ikke alene nemt at gå til. Det kan også sættes i værk på landsbasis allerede fra næste år.

”Det kan klares på ganske kort tid at tage de vandprøver og analysere dem. Og på den måde kan vi også finde ud af, om folk er gode landmænd.”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Kan se en forskel i afgrøderne
Gødningsreglerne, eller kvælstofkvoterne, gælder for alle danske landmænd. Også for Carsten Søborg Andersen, der bruger sine afgrøder som foder til sine dyr.

Han har ikke konkrete tal for, om han kan høste anderledes nu i forhold til før kvælstofkvoterne blev indført sidst i 1990’erne, men han er ikke i tvivl om, at de danske særregler har haft indflydelse på hans udbytte.

”Det er nemt at se. Hvedekernerne udvikler sig ikke ordentligt, og der er næsten ingen halm længere. Kernerne er meget mindre end de var for år tilbage, og kornmarkerne er ikke så høje længere. Planterne gemmer simpelthen næringen til kernerne og sparer på strå og blade. Hvis de fik mere gødestof, ville stråene udvikle sig noget mere og planten sætte flere blade,” vurderer Carsten Søborg Andersen. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen