Landmænd skal kunne bevise, at de ikke forurener

Asger Møller Madsen fra Brovst har fået udført målinger, der viser et kvælstofindhold i de lokale vandløb på under 3 mg/l Total-N, og derfor mener landmanden, at han hurtigst muligt skal have lov at give planterne den mængde kvælstof, der er optimal for produktionen.

Den 18. april offentligjorde Natur- og Landbrugskommisionen den længe ventede rapport ”Natur og Landbrug – en ny start”. Rapportens anbefalinger blev af mange landmænd anset for at være meget positive for landbruget, men jo mere man læser om resultatet i medierne, og jo flere kommentarer der kommer fra politikere om, hvad de vil gøre for at nå målsætningerne i rapporten, jo mere skuffet bliver jeg.

Der er mange gode intentioner i det, der siges, men hvad kommer der konkret ud af kommissionens arbejde? Jeg frygter det bare bliver den sædvanlige gang snak, der ender i endnu en syltekrukke.

Asger Møller Madsen

Der gik blot to timer før de to miljøministre fra Christiansborg fortalte, at nu skal man i gang med at lave et detaljeret Danmarkskort over robuste og sårbare jorde i Danmark. Et arbejde, som DCE har anslået vil kunne være færdigt i 2021 – og som givetvis vil give fast arbejde til i hundredevis af forskere og biologer, men i mellemtiden skal landbruget fortsætte med at følge de regler, man lever under nu. Regler, der hver eneste dag sender solide danske arbejdspladser ud af landet.

Men der findes en bedre og langt billigere løsning på udfordringen, og det er at afvikle de restriktive regler, landbrugsproduktionen lever under i Danmark. Danske landmænd vil kunne yde det maksimale, hvis de får mulighed for at producere og gøde efter principperne for godt landmandskab. En metode, vores tyske kolleger allerede bruger i dag. Landmændene skal bare kunne bevise, at produktionen ikke forurener – eller med andre ord; at landmanden holder udledningen af kvælstof under et acceptabelt niveau.

Drænvandsprøver kan finde problemerne

Dette kan gøres meget simpelt ved hjælp af drænvandsprøver. Der er dræn under ca. 60 procent af de danske marker, og hvor der ikke er dræn, kan man tage en grundvandsprøve gennem et lille rør boret ned til grundvandsspejlet. Det skulle ifølge forskere ved Århus Universitet være muligt. Benyttes denne simple metode vil de, der har deres ting i orden og udøver en god og fornuftig landmandspraksis, kunne producere sunde og proteinrige fødevarer til gavn for den danske befolkning og den danske økonomi.

De, der ikke har orden i produktionen, og som udøver en ufornuftig landmandsadfærd, vil blive fundet, og vil blive tvunget til at ændre tingene, hvilket også synes at være i orden, for det har vel altid været en god praksis, at forureneren skal betale.

Drænvandsprøverne skal selvfølgelig betales af landmændene og udtages af et anerkendt og uafhængigt analysefirma, men kan landmanden bevise, at udledningen af næringsstoffer holder sig under et acceptabelt niveau, skal han have lov at give det kvælstof, der er nødvendigt for at producere planter af høj kvalitet. Altså, man gøder netop så meget, at planten får optimale vækstbetingelser, samtidig med at mindst muligt kvælstof vaskes ud i vandmiljøet. Det er godt landmandsskab.

Kan man ikke holde sig under niveauet, som kunne være EUs drikkevandsdirektiv, skal man under skærpet tilsyn fra f.eks plantedirektoratet og have pålagt krav om handlinger og ekstra prøver indtil tallene er i orden. Det kunne være en form for smiley ordning, som kendes fra forretninger.

Vil man ikke gå ind på denne ordning, er alternativet at producere videre under den gamle ordning med kvælstofnormer og andre generelle krav. 

Af Asger Møller Madsen, landmand Brovst

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen