Faldende proteinindhold i korn, dårligere afgrøder, udpint jord, reduceret udbytte og dyr sojaimport. Blot nogle af følgerne af vandmiljøplanerne, der de seneste tyve år har reduceret dansk kvælstofforbrug med mere end 50 procent.
Hos LandboSyd har man regnet på konsekvenserne af Danmarks restriktive kvælstofkvoter, og her anslår man, at den danske miljøpolitik, der i dag har medført alvorlig undergødskning af danske landbrugsjorde, koster i nærheden af 3,3 milliarder kroner om året.
Det er skadeligt for landbruget og samfundet, mener Venstres Hans Christian Schmidt, der som medlem af både miljø- og fødevareudvalget ønsker at gøre op med den danske enegang på kvælstofområdet. Og inspirationen skal, ifølge ham, ikke findes i Danmark.
”Vi opfordrer til nabotjek, fordi vi synes, det er meget enkelt at gå ud og se på, hvordan naboerne gør,” siger Hans Christian Schmidt.
”Hvis vi er enige om, at det er vækst, der er det vigtige, så er vi også nødt til at gøre det her, for vi kan jo se, tyskerne går foran og gør det meget anderledes, end vi gør. Og derfor er vi nødt til at gøre noget ved det. Det er meget enkelt. Det er jo ikke en gang indviklet,” lyder det fra den tidligere miljøminister, der er oprørt over, hvor forskelligt EU’s direktiver tolkes i to nabolande.
”Det, vi siger med nabotjek, er, at alt hvad vi laver, og alt hvad vi implementerer af EU-lovgivning, skal nabotjekkes. Vi skal se på, hvordan gør de i Sverige og i Tyskland. Og gør vi i Danmark noget helt anderledes, der forvrider vores konkurrenceevne, så må vi ændre eller forsøge at få de andre til at ændre.”
Vi har alle et ansvar
Også politikernes kontinuerlige diskussion om skyld, samt debat om hvilken siddende regering, der har ansvar for den førte miljøpolitik, er emner, Hans Christian Schmidt med nabotjek og den nye åbenhed ønsker ændret.
”Vi har alle fået dårlig rådgivning. Det gider jeg slet ikke diskutere, for det fører intet med sig. Vi har aktier i det. De har aktier i det. Alle har aktier i det. Og hvis vi bare kunne finde ud af at få korrigeret tingene sammen, så alle får noget fornuftigt ud af det, så kan det såmænd gå hen og blive godt, ” siger Hans Christian Schmidt og fortsætter:
”Men vi er nødt til at gøre det sammen. Jeg er jo tidligere miljøminister, og når jeg erkender det, så erkender jeg det jo også i min egen ministertid. Men nu skal der ske noget. Vi er nødt til at komme videre og sige; ja vi har fået dårlig rådgivning, ja det gælder os alle sammen, og der er ingen, der skal tage ansvaret alene.”
Men det kræver mod, siger Hans Christian Schmidt, der selv tager ansvar for de restriktioner, der kom til under hans tid på taburetten.
”Politikere tror de skal tage ansvaret for alt. Og selvfølgelig skal man da tage ansvar, men du skal da lade være at sidde og lade som om, du har indsigt i alle faglige forskningsresultater og rapporter. Det aner man jo ikke noget om, og man er jo nødt til at følge det, der kommer. Og når man så kan se bagefter, at Danmark og Tyskland har tolket reglerne så forskelligt, så skal man da også turde sige, at man har fået en dårlig rådgivning, og at vi skal ændre på tingene,” lyder det fra Hans Christian Schmidt.
Derfor arbejder han nu på som minimum at samle blå blok til et forpligtende beslutningsforslag, der skal gøre op med Danmarks overimplementerende enegang.
Mere magt til Mette
Trods stigende opbakning til en anden kurs og landmænd og landbrugseksperters advarsler om undergødskning, stemte folketinget tirsdag den 16. april for en ny lov, fremsat af fødevareminister Mette Gjerskov. Loven kan betyde yderligere reduktion af kvælstof, og giver ministeren hjemmel til at straffe landmænd på deres kvælstofkvoter – f.eks. i tilfælde hvor det pga. vejr eller ekstreme forhold ikke er muligt at så efterafgrøder. Og det er en lov, der ikke høster roser hos Hans Christian Schmidt.
”Det er jo lige præcist så forfærdeligt, som det kan være. Det her er jo helt urimeligt. Det er jo ikke andet. I gamle dage var der trods alt anstændighed med i det. Men her nedsætter man en Natur- og Landbrugskommission, og så siger man bare; ‘vi kører lige et lovforslag igennem for snuden af jer og jeres rapport’. ”
”Det her er så arrogant, at det trodser enhver beskrivelse. Man er så fuldkommen ligeglad, ” slutter Hans Christian Schmidt, der ikke helmer i sit krav om nye, danske kvælstofkvoter.
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
Læs LandboSyds rapport, der anslår prisen for kvælstofkvoterne til godt 3,3 milliarder kroner.
Læs også mere om Folketingets nye lov L148 om regulering af kvælstof og plantedække.
