FVD: For mange drikkevandsboringer lukkes

Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) mener, at for mange drikkevandsboringer i dag lukkes pga. misforståede miljøhensyn. I stedet mener FVD, at mange problemer kan løses ved, for en periode, at tage de belastedede boringer ud af drift.

En gang om året offentliggør GEUS sin årsrapport, hvor interesserede læsere kan læse, hvor mange drikkevandsboringer, der årligt tages ud af drift. Her kan man bl.a. også se hvilke boringer, der lukkes på baggrund af drikkevandsprøver, hvor mængden af pesticid overskrider EU’s grænseværdier på området. 

Ifølge GEUS blev 602 boringer, med pesticidfund over grænseværdien, taget ud af drift i perioden 1999 – 2008. I organisationen Forenede Vandværker i Danmark, FVD, mener man dog ikke nødvendigvis, at borelukning er den eneste løsning.

”Vores synspunkt er, at der er lukket for mange borringer, og at man i stedet kan afværge punktet og lade boringen få lidt ro. Der er noget, der tyder på, at problemerne fortager sig over tid,” siger formand i FVD, Ole Wiil, der som udgangspunkt har tillid til, at de landmænd, der dyrker deres jord – med eller uden brug af pesticid – generelt håndterer arbejdet i marken med hensynet til drikkevand for øje.

”Som udgangspunkt overholder landmændene myndighedernes krav. Landmændene har jo nogle restriktioner på, hvad de må bruge af bekæmpelsesmidler – og i hvilke mængder. Det er der jo streng kontrol med. Og der er det, vi siger, at drikkevand og landmænd skal kunne gå hånd i hånd. De her overdrevne miljøhensyn, bryder vi os ikke om. ”

Ifølge Ole Wiil skal kommunerne eller andre myndigheder kunne fremvise dokumentation for, at der er problemer i forhold til miljø eller drikkevand, hvis borringer eller jord omkring borringer skal tages ud af drift uden forhøjede grænseværdier.

”Vi laver jo vores drikkevandsanalyser, og hvis de ikke dokumenterer nogen stigning i de grimme ting, vi ikke bryder os om, så synes vi ikke, der er nogen grund til panik. Og så vil vi f.eks. ikke påtvinges at gå ud og købe jord for mange millioner kroner. Det ser vi ikke nogen grund til. Mange gange kan man jo indgå en fornuftig aftale med landmanden, hvor man siger: Lige her indvender vi vand, kunne du ikke dyrke noget andet her, eller lægge din drift om? Og så finder vi ud af det sammen på en fornuftig måde. Vi synes mange gange, at landbruget bliver lagt meget for had. Og vi skal jo være her alle sammen.”

Landmændene vil også rent drikkevand
Også når det gælder andre miljøhensyn, som rækker ud over brugen af pesticid i landbruget, mener Ole Will, at hensynet til miljøet i flere tilfælde rækker ud over udfordringerne i virkeligheden.

”Vi har tillid til, at landmænd godt kan finde ud af det. Absolut. Vi går godt hånd i hånd og kan godt finde ud af tingene,” siger Ole Will og fortsætter:

”Men mange steder går kommunerne helt amok med nitratfølsomme områder osv. Og der er det, vi siger, at hvis vandværket over en længere årrække kan påpege, at der intet er i drikkevandet på trods af landmandens aktiviteter på hans jord, så kan vi ikke se, der er fare på færde. Hvis der derimod var et stærkt stigende nitratindhold i vores drikkevand, så er det klart, at så måtte man gøre et eller andet. Og så måtte man sætte sig ned mad landmanden og få styr på tingene.”

Med randzoneloven af 1. september 2012 blev det i samme ombæring obligatorisk at indføre en 25 meter beskyttelseszone omkring alle drikkevandsboringer. Det er et tiltag, som Ole Will ikke nødvendigvis bryder sig om.

”I FVD har vi den holdning, at 25 meters beskyttelseszonen ikke nødvendigvis er god. Vi mener, at den 10 meters beskyttelseszone, vi havde før, var tilstrækkeligt. Og i de tilfælde, hvor der er problemer, kan man jo fastlægge en konkret beskyttelseszone. Det kan jo godt være, den skal være 300 meter, 200 meter eller noget andet. Nu har man altså indført en obligatorisk beskyttelseszone.”

”Han må jo næsten ikke slå en prut, den stakkels landmand. Men landmændene er jo også familiemennesker. De har jo også kone og børn, og de vil jo også gerne have rent drikkevand. Så jeg tror ikke på, der er nogle landmænd, der er ude på at ødelægge drikkevandet,” slutter Ole Wiil.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Om FVD
Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) er en sammenslutning af forbrugerejede vandforsyninger i form af andelsselskaber eller interessentskaber. Af landets ca. 2.700 private vandværker er 2.089 vandværker medlem af FVD.

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen