Fem skarpe til Natur- og Landbrugskommissionens formand

Baeredygtigtlandbrug.dk har stillet formanden for Natur- og Landbrugskommissionen, Jørn Jespersen, fem spørgsmål efter præsentationen af kommissionens anbefalinger til regeringen.

Hvad har været den største udfordring for Natur- og Landbrugskommissionen?

“Jamen, det har været at håndtere det meget brede kommissorium på den korte tid, der var sat af til det. Det har været en rigtig spændende opgave. Og så har vi selvfølgelig skulle sikre en involverende proces undervejs og få inddraget organisationer og personer, samtidig med at vi kom med forslag på alle de områder, både erhvervs og vækstmuligheder i landbruget og miljø, natur og klima.”

Bæredygtigt Landbrug læser ud af anbefalingerne, at alle de eksisterende regler kommer til at køre frem til jeres anbefalinger er klar. Er det korrekt forstået?

”Vi siger ret tydeligt, at den form for miljøregulering, vi har nu, består, indtil der er noget ny miljøregulering, der er klar til at træde i stedet. Der vil ikke være en periode, hvor der ikke vil være nogen regulering. Det vil jo ikke give nogen mening.”

Bæredygtigt Landbrug mener, at landbruget bløder lige nu, så man ikke har råd til en periode, der varer flere år. Hvor stærkt tror du, den her proces den kan gå, før vi kommer i gang med det nye?

”Det kommer meget an på, hvad det er for nogle elementer i den nye miljøregulering, vi snakker om. For at gå i gang med at få kortlagt sårbarheden af de enkelte arealer, det kan man jo sådan set gøre med med det samme. Et arbejde for at få udviklet og dokumenteret virkemidlerne kan man jo også sætte i gang med det samme. At have et nyt reguleringssystem parat, hvor man tager udgangspunkt i den nye retentionskortlægning, og hvor man har kortlagt vandområderne bedre, og derfor kan give en gødningsnorm til den enkelte landmand, der er meget mere målrettet og differentieret, vil tage nogle år. Og der tror jeg, at selv hvis politikerne udviser alt den rettidige omhu, de kan præstere, så vil det tage nogle år i bedste fald.

Er det din anbefaling, at man simpelthen implementerer de her ting, efterhånden som de bliver færdige, eller skal de leveres som en samlet pakke om et par år?

”Jamen, det skal politikerne beslutte, og jeg så meget gerne at politikerne besluttede, at de gennemfører den samlede pakke. En principbeslutning, en aftale om, at vi gennemfører den samlede pakke. Og så skal man selvfølgelig sætte de ting i gang, der skal udredes, undersøges, dokumenteres og efterhånden som de ting er der, så skal man træffe de beslutninger, som det giver mulighed for. Andre ting kan i virkeligheden iværksættes allerede nu, og det synes jeg, man skal gøre. 

Så der vil være en række ting, man kan gøre meget hurtigt, og der vil være nogle ting, der skal undersøges. Det kan man beslutte at undersøge, og så vil der være nogle ting, der skal implementeres og udvikles, som man kan gennemføre om et par år. Men principbeslutningen om, at vi bør gå i gang med hele pakken, og vi gør det så hurtigt, som vi kan på et fagligt solidt grundlag og under respekt for alle de interesser, der skal varetages, synes jeg, er det rigtige at gøre.”

På kvælstofområdet fører Danmark en markant hårdere politik i forhold til eksempelvis Tyskland og Sverige. Har I kigget til Tyskland og Sverige under udarbejdelsen af jeres anbefalinger?

”Det er ikke vores opgave at lave en sammenlignende evaluering af kvælstofreguleringen i delstater i Tyskland eller andre lande, så vi har koncentreret os om, med inspiration fra vores viden om, hvordan man gør det, at lave et forslag til hvordan vi synes, man gør det her mest hensigtsmæssigt under to forudsætninger: Punkt 1: Vi skal opfylde vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand i vores vandområder og punkt 2: Vi skal gøre det på den mest omkostningseffektive måde muligt – og på en måde, der i bedst muligt omfang lever op til vores ønske om at skabe vækst og udvikling i landbruget.”

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top