Danske N-normer har kostet dansk landbrug 10 milliarder kroner årligt

Danske planteavlere kunne høste for ti milliarder kroner mere end tilfældet er i dag med kvælstofnormer som i Slesvig-Holsten. Det mener Vagn Lundsteen, og direktøren for Bæredygtigt Landbrug opfordrer til, at de danske særregler på kvælstofområdet fejes af bordet med det samme.

I 1998 blev Vandmiljøplan 2 implementeret. Siden da er det danske kornudbytte stagneret, og kvaliteten i form af protein er faldet drastisk. Til trods for sortsforædling, ny kulturteknik og større viden, falder udbytterne for hvert år. Proteinindholdet i de danske kornafgrøder har en kraftig faldende tendens. Fra cirka 12 procent i 1997 til under ni procent i 2012.

I forhold til Tyskland er afgrødesalget i Danmark for de sidste 14 år i gennemsnit 1.000 kroner lavere pr. hektar. Et fald der øges år for år. I 2010 var afgrødesalget 1.700 kroner højere i Tyskland, svarende til 4.25 milliarder kroner årligt. Det haster med at få de danske miljøsærregler afskaffet. De skader samfundsøkonomien og gavner ikke miljøet. De er skyld i at mange millioner danske smågrise bliver eksporteret til Tyskland, og at vi er nødsaget til at importere ekstra GMO-sojaskrå fra blandt andet Sydamerika for 1,7 milliarder kroner årligt.


Slesvig–Holsten løber fra Danmark

Frem til Vandmiljøplan 1 i 1987, var de danske kornudbytter højere end de tyske. Siden da er tyskerne løbet fra de danske landmænd. Helt galt er det gået efter Vandmiljøplan 2 i 1998, hvor de danske udbytter er faldet. I samme periode viser de tyske udbytter en vigende tendens, men er stadig stigende (se figur 1).

Figur 1. Udviklingen i hvedeudbytter i perioden 1961 til 2010.

Data er fra Landwirtschaft Schleswig–Holstein, fra 1960 til 2010 og sammenlignet med de danske fra FAO. Da klima og jordbonitet, kulturteknik og kornsorter er tilsvarende Slesvig-Holsten, er data fuldt sammenlignelige (se figur 2).

 Figur 2. Udviklingen i hvedeudbytter i Danmark, Slesvig-Holsten og Verden i perioden 1961 til 2010.

Forskel skyldes N-normerne

Slesvig-Holsten er det område i Tyskland med det højeste arealudbytte. Det skyldes flere lystimer, en lavere sommertemperatur og mere nedbør i vækstsæsonen end det øvrige sydlige og østlige Tyskland. Forhold som præcist på samme måde er gældende i Danmark. Faktisk er det gennemsnitlige antal af lystimer i vækstsæsonen højere i Danmark end i Slesvig-Holsten.

Der er derfor basis for at vi avler et udbytte tilsvarende eller højere end Slesvig–Holsten. Danmark lå også højere i kornudbytte end Slesvig-Holsten til slutningen af 1970’erne. På grund af overgangen til overvintrende afgrøder, øgede kvælstoftildeling samtidig med anvendelsen af nye og effektive pesticider øgede planteavlerne i Slesvig-Holsten udbytterne væsentligt i 1970’erne. En praksis, der først blev praktiseret i Danmark fra midten af 1980’erne, efter en kraftig provokation af det danske rådgivningssystem af daværende planteavlskonsulent i Tureby-Køge Landboforening Torben B. Møller.

I en sammenligning mellem de Slesvig-Holstenske (SH) udbytter og de danske, ses tydeligt at de ligger højere og at forskellen mellem udbytterne i Slesvig-Holsten og de danske bliver stadig større. Således høstes i 2010 8,4 ton korn pr. hektar i Slesvig-Holsten, mod 5,9 ton pr. hektar i Danmark. Det svarer til at udbyttet i Slesvig-Holsten, er 42 procent højere end det danske. Der er ikke nogen klimamæssige forhold, der begunstiger planteavlen i Slesvig-Holsten. Forskellen er kvælstofnormerne.

 

Sammenhæng mellem N-forbrug og udbytte

I slutningen af halvfjerdserne op gennem firserne til 1992 stiger forbruget af især kvælstof. Det samme gør udbytterne. Fra 1993 falder gødningsforbruget. Det samme gør udbyttet, men med nogle års forsinkelse. Første års undergødskning er normalt ikke mærkbart, men den langsigtede er voldsom.

Figur 3. Udviklingen i salget af kvælstof, fosfor og kalium i Danmark, i perioden 1935 -2011. Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 3 viser handel med gødning i Danmark i perioden 1935 til 2011.

 

Uhyggeligt scenarie for dansk planteavl

Dansk planteavl overhales af de globale udbytter i 2050. Med den faldende tendens, som danske udbytter er inde i, og som fortsætter med mindre kvælstofnormerne ophæves, vil de globale gennemsnitsudbytter overhale de danske mellem 2040 og 2050 (se figur 2). Det store forspring vi har haft teknologisk og videnmæssigt, har været dansk landbrugs store force. Men det vil være sat over styr, og vi vil være at finde på middelmådighedens ineffektive hylde.

Det er bemærkelsesværdigt, at de globale udbytter følger udbyttetendensen i Slesvig–Holsten. Dog vil udbytterne i Slesvig–Holsten  i 2050 ligge på cirka det dobbelte af de globale og danske udbytter.

 

Fald i kornets indhold af protein

Samtidig med det stigende udbytte i Slesvig-Holsten, har tyskerne formået at fastholde proteinprocenterne i kornet. Proteinprocenterne i Slesvig-Holsten ligger lidt lavere end i resten af Tyskland, grundet det højere udbytte i Slesvig-Holsten, men stadig væsentligt højere end i Danmark. Proteinindholdet i korn i Slesvig-Holsten ligger på 12-14 procent. I Danmark ligger proteinindholdet i kornet i gennemsnit på under ni procent (se figur 4).

Figur 4. Udviklingen i antallet af kg protein høstet pr. hektar i Slesvig-Holsten og Danmark. Kilde: Videncenter for Landbrug og Landwirtschaft Schlesvig-Holstein.

Når det stigende udbytte i Slesvig-Holsten korrigeres for proteinindholdet, og sammenlignes med det faldende udbytte i Danmark korrigeret for det faldende protein, fremkommer en meget stor forskel i produceret protein pr. hektar.

 

Markant lavere protein i dansk høst

Forskellen mellem udbytterne af protein Slesvig-Holsten og Danmark bliver større og større for hvert år.

I 2010 producerede en kornafgrøde i Slesvig-Holsten 1.080 kg protein pr. hektar. I Danmark producerede en dansk kornafgrøde 540 kg protein pr. haktar. Præcis det halve af en kornafgrøde i Slesvig-Holsten.

Tendensen ser ud til at fortsætte år efter år. Udviklingen er udtryk for den kraftige undergødskning danske afgrøder udsættes for. Når afgrøderne ikke tildeles den mængde kvælstof, de skal bruge for at producerede udbyttet, ”stjæles” fra proteinindholdet i planterne.

Et ”tyveri”, der forringer værdien af dansk korn i forhold til det tyske. Det er et problem, når kornet skal eksporteres, og i endnu højere grad når det skal anvendes som foder til dyrene. Det protein, som ikke findes i kornet skal købes udefra. Det bliver typisk importeret som sojaskrå fra Sydamerika. Ofte produceret som GMO-afgrøder, som ikke er lovlige at producere i EU. Det er vurderet, at det manglende protein, er skyld i en merimport på cirka en milliard kroner om året.

 

Ekstra tilført N fjernes med afgrøden

Omregnes de lavere danske udbytter og det lavere proteinindhold, til optaget kvælstof i kornkernen, optager kornafgrøder i Slesvig-Holsten cirka den dobbelte mængde kvælstof pr. hektar. Jeg har beregnet optagelsen af kvælstof ved at dividere proteinindholdet i kilo med 6,25, som er den normale omregningsfaktor mellem protein og kvælstof.

Her er kun indregnet optagelse af kvælstof indlejret i kornets kerner. Hertil skal lægges et større halmudbytte, mere stub og avne, samt et tilsvarende større rodudbytte. Reelt er der tale om at kornafgrøderne i Slesvig-Holsten optager en langt større andel af kvælstoffet end de danske (se figur 5).

Figur 5. Kg kvælstof optaget i kernen i Danmark og i Slesvis-Holsten.

Jeg har vurderet, at de tyske afgrøder i gennemsnit tildeles cirka 60 kg kvælstof mere pr. hektar end de danske. Men meroptagelsen af kvælstof er mindst hundrede kilo højere pr. hektar. Det kan forklare, hvorfor indholdet af kvælstof i de Slesvig-Holstenske vandløb er lavere eller tilsvarende de danske, til trods for de langt højere kvælstofnormer. Den ekstra kvælstof de Slesvig–Holstenske afgrøder tildeles, anvendes til udbytte, protein, halm, stub, avner og ikke mindst til udvikling af et stort rodnet.

Forholdet mellem kvælstoftildeling og kvælstofoptagelse i planten er stort set proportionalt. I Slesvig–Holsten er det almindeligt, at tildele en vinterhvede 250 kilo kvælstof pr. hektar. I Danmark var kvælstofnormen til vinterhvede efter vinterraps i 2010 på en gennemsnitlig jordbonitet 134 kilo kvælstof pr. hektar. Ergo tildeles en vinterhvede i Slesvig–Holsten typisk 116 kilo kvælstof mere pr. hektar end en dansk hvedeafgrøde (se figur 6).

Figur 6. Sammenhængen mellem kvælstofnormer og hvedeudbytte i Danmark og Tyskland. Kilde: Videncentret for Landbrug.

 

N-normer uden betydning for udvaskningen

De lave danske kvælstofnormer har ingen effekt på udvaskning af næringsstoffer.

En velgødet plante med et godt rodnet kan optage langt flere næringsstoffer, end en undergødet afgrøde. Undergødskningen ses tydeligst lige efter høst, ved etablering af en efterafgrøde, eller en overvintrende afgrøde. Planterne bliver gule og vil ikke vokse på grund af mangel på kvælstof. Flere planteavlere tildeler eller placerer gødning sammen med såning af de overvintrende afgrøder, ellers vil afgrøderne ikke vokse. Teorien bag de lave danske kvælstofnormer er udokumenterede, og trænger til at blive evalueret.

 

Mister indtægt på ti milliarder kroner årligt

Jeg har på baggrund af udbytter, afgrødepriser beregnet nettoafgrødeværdien pr. hektar for kornafgrøder i Slesvig-Holsten og Danmark.

Kvælstofprisen varierer meget fra år til år, lige som afregningspriserne for kornafgrøderne. De tre kurver følger hinanden. Det er et udtryk for en globaliseret prisdannelse på afgrøderne, men forskellen mellem dem bliver større, jo højere priserne er på afgrøderne.

Tilbage i år 2000 havde en tysk planteavler en afgrødeindtægt, der var kun lidt større end den danske. Men den slesvig-holstenske landmand høstede netto for mere end 2.400 kroner ekstra pr. hektar.

I 2010 høstede den tyske landmand i gennemsnit for 1.700 kroner mere pr. hektar. I samme år høstede en landmand i Slesvig-Holsten for 4.000 kroner pr. hektar mere end den danske. De 4.000 kroner pr. ha. betyder omregnet til hele Danmark en forskel på cirka ti milliarder kroner. Eller nok til at forrente den samlede gæld i landbruget.

Jeg kender endnu ikke de eksakte tal for 2012, men her vil forskellen mellem Danmark, Tyskland og Slesvig-Holsten være endnu større på grund af de høje afgrødepriser. Jeg vurderer, at danske planteavlere ville kunne høste for mere end 13 milliarder kroner mere, end de gør i dag, hvis de måtte producere efter de samme forhold som i Slesvig–Holsten.

Hvis de nuværende afgrødepriser fortsætter, kunne danske planteavlere øge deres indtjening med mere end ti milliarder årligt i forhold til nuværende tilstand.


N-normer rammer alle afgrøder

Vagn maj 2012

For at forenkle ovenstående artikel, har jeg taget en række valg. Jeg har kun lavet kalkulationer på baggrund af kornafgrøder. Det vil sige, at der ikke er medregnet raps, roer, frø og andre afgrøder.

Jeg er dog af den overbevisning, at kvælstofrespons (udbytte i forhold til kvælstof), som minimum samlet set er som ovenstående. Der er ikke indregnet omkostninger til den ekstra gødning. Ligeledes er der ikke indregnet den lange række af danske miljølove, der begrænser dansk landbrug, såsom påtvunget afgrødevalg (vårafgrøder), lovpligtige efterafgrøder, manglende kompensering for miljøtiltag (randzoner), skærpede harmonikrav og skærpede udnyttelsesprocenter i husdyrgødning. Jeg vurderer, at de danske kvælstofsærkrav nemt dækker omkostningerne til den ekstra tyske gødning.

 Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen