Formandens beretning for generalforsamling i Bæredygtigt Landbrug 2013

Tilbage til virkeligheden. Læs hele beretningen fra formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen fra generalforsamlingen i Bæredygtigt Landbrug den 7. marts 2013.

Aktivitetsniveauet i BL har i det
forgangne år været så højt, at skulle jeg komme med en
fyldestgørende beretning ville det være uoverskueligt. Jeg vil i
stedet prøve på at holde en tidslinie året igennem og dykke ned i
nogle hovedpunkter, som kommer til at stå på skærmen her bag mig,
hvis teknikken ellers virker og operatøren kan holde sig
vågen.

 Overskriften for hele
beretningen er som her står: Tilbage til virkeligheden, fordi vi nu
i mere end to årtier har bevæget os længere og længere væk fra
fakta, når det gælder landbrugs- og miljøpolitik. For at sige det
lige ud har den grønne bølge presset os landmænd og vores erhverv
ud i det rene nonsens, hvor den ene lov eller restriktion afløser
den anden, hvor formålet skulle være at forbedre miljøet, men
faktuelt ingen nævneværdig miljømæssig værdi har. Man tager sig til
hovedet og fatter ikke, hvordan det da kunne ende så
galt.

Beretning generalforsamling 7. marts 2013 Billede    Klik her
for at hente beretningen    som pdf

Voldsom beslutning

BL er jo organisationsmæssigt kun et barn, men allerede i midten
af 2011, halvandet år gammel, måtte vi skynde os at blive voksne.
Vi måtte erkende, at politiske midler som både saglige argumenter,
samtaler med politikere, udvalg og ministre, samt kronikker,
artikler, annoncer, konferencer m.v. ikke var nok til at overbevise
magthavere samt embedsmandsstanden om, hvordan den virkelige verden
ser ud.

Vi måtte desværre se i øjnene, at vi skulle forberede os på en
stævning rettet mod vores hovedmodstander: Miljøministeriet.

Emnet blev naturligvis behandlet
særdeles tilbundsgående i bestyrelsen! Dels er miljøministeriet det
mest magtfulde ministerium i Danmark med topembedsmænd, der i mange
år har haft totalt frie hænder til at agere og regere efter
forgodtbefindende. Men mest af alt skulle det bearbejdes mentalt,
at vi i realiteten sagsøger vores eget fædreland! En dramatisk
beslutning for en hver dansker.

Efter bestyrelsesmøde i januar
afholdt vi i februar konference på den sorte diamant i København,
hvor dygtige foredragsholdere endnu en gang fortalte omverdenen,
hvad der ville ske, hvis man gennemførte de planlagte vandplaner.
Alle tilstedeværende nikkede til det faktuelle, også politikere,
alligevel var der ikke tegn i sol og måne på, at vandlovene ville
blive taget af bordet. Bestyrelsen måtte på et ekstraordinært
bestyrelsesmøde efter konferencen erkende, at vi nu ikke havde
andre muligheder end at gå rettens vej.

Vi havde løbende afsøgt og
testet, hvilke muligheder vi havde for juridisk assistance, og
valget faldt på Hans Sønderby Christensen fra advokatfirmaet
Hansen/Sønderby i Randers.   Hans Sønderby er ekspert i
EU-ret og har bl.a. med succes ført retssager for vores
samarbejdspartner LaDS (Danske Svineproducenter).

En ny æra var hermed startet for
BL, vi satte handling bag ord, og en ny verden åbnede sig også for
ledelsen, både den folkevalgte og den daglige. Et kæmpe arbejde,
som ingen havde forestillet sig, var startet op. Først d. 27. april
blev stævningen sendt af sted, 1600 sider, 4,8 kg dokumentation
havde set dagens lys, et heroisk arbejde var blevet udført af alle
de involverede. Hvis vi havde vidst, hvad vi havde indladt os på,
tror jeg alle havde forhøjet deres livsforsikring.

Hele BL’s virke er selvsagt
blevet centreret om retssagen, og derfor vil jeg beklage, hvis
medlemmerne har følt sig lidt dårligt serviceret i begyndelsen af
året, men ressourcerne strakte simpelthen ikke længere. Jeg lyver
ikke, når jeg siger, at de involverede parter arbejdede i mange
døgn i træk. Det er jo således, at når man arbejder med
dokumentationer, så finder man hele tiden nye vinkler, der skal
afsøges og med en advokat, hvor det perfekte ikke er godt nok, blev
resultatet særdeles omfangsrigt. Jeg er af den opfattelse at BL’s
store stævning er en af de mest omfangsrige i
danmarkshistorien.

Efter vi således havde samlet og
gennemgået alle vore fakta, stod det nu ledelsen endnu mere klart,
at den opsamlede viden skulle bringes ud til vores medlemmer. Den
vigtigste funktion for BL er, at viderebringe faktuel viden til vor
medlemmer, således disse i hverdagen er klar over at deres gøren og
laden ikke er ødelæggende, ja ligefrem destruerende overfor den
danske natur. Det er vigtigt for os landmænd, at vi kan argumentere
overfor omverdenen, som trænger til at høre realiteterne fra
praktikeren i stedet for hele tiden at høre dem fra såkaldte
eksperter, der baserer al deres viden på teorier. Det er vigtigt,
at vi kan fortælle offentligheden, at virkeligheden/sandheden er
ganske anderledes end den, der er blevet påduttet det danske
samfund i årtier. Faktuel viden er vigtig i vore dage, så vi
landbofamilier kan se os selv i øjnene.

        
               
  

Hjemmesiden

Hvem sidder oftest ved computeren i de forskellige
landbrugshjem? Et landbrug er jo, selv om der er 2, 10 eller 20
ansatte, en familievirksomhed, så jeg spørger igen: Hvem sidder
oftest ved computeren? Ja, det gør landmandens hustru, hun er den,
der samler trådene i virksomheden, hun er tovholderen
regnskabsmæssigt og kommunikationsofficer med diverse myndigheder.
Så ikke mindst derfor er hjemmesiden og medlemsbrevet blevet et
vigtigt våben, eller måske mere korrekt, hjemmesiden er det
vigtigste arbejdsredskab BL har, når vi skal kommunikere vores
viden ud.

 Fra begyndelsen har vores
direktør Vagn Lundsten skrevet et fyldestgørende Ugebrev. Nogen har
sagt, at brevet blev for langt, men hvad skal skribenten gøre, når
man på to år skal skrive det, der har været usagt og fortiet i 20
år? Nej vel, sandheden skal frem og den skal gentages igen og
igen.

 Vi har nu fået en dygtig
pressechef og ihærdige journalister samt en nyansat jurist på
kontoret. Alle bidrager flittigt til hjemmesiden, og jeg synes
vores forening har et særdeles højt informationsniveau. Rigtig
mange artikler er blevet fostret på vores kontor, for derefter at
være blevet kanaliseret ud i landsdækkende dagblade og aviser. Lige
såvel som det retslige våben, er pressevåbnet af allerstørste
betydning. Vi kan med glæde konstatere, at BL er den
landbrugsorganisation, der har flest har artikler i dagspressen,
faktisk har vi næsten 50 procent flere end dem, der har næst flest,
og de har en presseafdeling på mere end 30 mand.

 

Samarbejdspartnere

Året har også bragt os rigtig gode samarbejdspartnere, både
organisationer og enkelt personer. På organisationssiden vil jeg
gerne fremhæve LaDS og LDM (Danske Mælkeproducenter). Begge
organisationer har stået os bi i vores tilblivelse med råd, dåd og
ikke mindst personlig sparring fra de to ledelsers side. Senest er
LDM og LaDS indtrådt som biintervenienter i vores store
retssager.

Vi har således endnu større viden
og erfaringsbase at trække på. Desuden er det ikke uvæsentligt, at
vi tegner os for en samlet medlemsskare på over 6000 medlemmer og
med en produktionsandel på 65-70 procent af landbrugsproduktionen i
Danmark. Jeg vil gerne her takke de to herrer formænd: Kjartan
Poulsen og Henrik Mortensen for forbilledligt
samarbejde.

Andre organisationer, som f.eks.
De Frie Kyllingeproducenter, samarbejder vi ligeledes
med

Enkeltpersoner har ligeledes ydet utroligt meget på forskellig
vis. Ingen nævnt og ingen glemt, men gamle kæmper som Erik Ugilt
Hansen, Poul Vejlby Sørensen, Jens Peter Aggesen, Thorkild Fink,
Bjarne Brønserud m.fl. har fået deres anden ungdom. Rigtig mange
har igennem årene set den urimelige tilbagegang, som landbruget har
været udsat for, men hver gang de har prøvet at rette op på denne
tilbagegang, er de blevet latterliggjort eller talt ned til.
Igennem BL har disse gode mennesker fået mulighed for at lade
sandheden komme frem igennem en slagkraftig organisation, og det
har været af uvurderlig betydning for os. Faglig bistand har vi
fået fra specialist i afvanding Jan Hjeds og hydrolog Flemming
Møhlenberg m.fl.. Ligeledes har dygtige planteavlskonsulenter i det
etablerede system, som Helge Lorentzen, Jørgen Evald Jensen og
Bente Andersen, bidraget med en værdifuld indsats. Ja, selv i
Videncenter for Landbrug i Skejby har vi fået fakta til hjælp i
vores retssager.

 

Ministre

Når man som BL kun kan fortælle den fulde sandhed i korte
præcise vendinger, så er det klart, at der er nogen, der føler sig
støt på manchetterne. Det er naturligt, at foreninger som DN,
økologisk råd m.fl. ikke synes, vi er de mest sexede på denne jord.
Det havde vi heller ikke regnet med, deres udfald mod os er blevet
besvaret prompte. Ligeledes var vi med det nye valg af
fødevareminister også klar over, at vi her ville få en opgave i
kommunikation. Mette Gjerskovs udtalelser om landbruget og hendes
sekteriske holdning til fødevarer, hvor alt økologisk er godt og
næsten al konventionelt er skidt, gjorde til sidst, at vi måtte
kalde fru Gjerskov direkte landbrugsfjendsk. Samtidig er det jo
ubehageligt for fru Gjerskov, når fakta ligefrem er det modsatte
af, hvad hun siger. Fru Gjerskov er af den opfattelse, tror jeg, at
BL er et onde og verden ville være lys og mild, hvis vi ikke var
blevet født. Dog glæder det os nu at opleve fødevareministeren
tilsyneladende er blevet mere tilfreds med landbruget. Hun har
sidst udtalt at de danske vandløb var i god kondition, samt at
landbruget var en særdeles nødvendig del af den danske
samfundsøkonomi — Ak ja, det var rart hvis handling fulgte
ord.

 

Auken 

Også på posten som miljøminister, er der en kvinde og til stor
forundring for undertegnede, der altid har haft ord for at være
damernes ven, må jeg også konstatere at fru Auken overhovedet ikke
billiger BL´s kommunikationsmåde og da slet ikke formandens retorik
og væremåde.

Et kendt politisk kneb er, at hvis man ikke kan svare på
modpartens argumenter at sige flg.: Jeg kan ikke lide din retorik,
du udtaler dig dømmende, og vi kan ikke diskutere på det
niveau.

Sidst i høst skulle der være et såkaldt vandtopmøde på
Lykkesholm Slot, hvor alle involverede parter skulle mødes for at
diskutere problematikkerne til bunds. BL var også inviteret, og da
vi altid er velforberedte anmodede vi ministeren om inden mødet at
svare på flg. spørgsmål, så skulle vi nemlig ikke diskutere det på
selve mødet.:

 

Kære miljøminister Ida Auken

 Vi takker igen for
invitationen til Topmødet torsdag/fredag.

Vi glæder os til at deltage konstruktivt og få en faglig
debat.

 Inden da vil jeg
høfligt anmode om at få følgende spørgsmål
besvaret:

Under vore konstruktive faglige debatter i NLK
Kvælstofudvalg, spurgte jeg eksperterne: “Findes der nogen steder i
det danske vandmiljø, hvor det kan dokumenteres, at det at halvere
kvælstof har haft en positiv effekt?” svaret var nej? Kan du
bekræfte dette?

Eksperterne var enige om at vandmiljøet aldrig (eller i
hvert fald i vor tid)kommer tilbage til det, hvad det var før den
menneskelige forurenings indtog. Det er der alt for megen organisk
materiale i fjordene til. Måske skulle vi bruge de økonomiske
midler anderledes?

Kun ca. 5 % af den samlede mængde kvælstof i de indre danske
farvande (iflg. rapport fra DHI), kommer fra det danske opland,
herunder en del fra landbruget. Hvorfor er den lille del, der
kommer fra dansk landbrug, så stort et problem for det danske
vandmiljø?

Overholder Danmark Nitratdirektivet? (er indholdet i vores
vandløb, søer eller indre fjorde, nogen steder > 11,3 mg
Nitrat-N/liter.?)

Når Naturstyrelsen udtaler at kvælstof er et problem for
vores vandmiljø, er du da blevet informeret omkring, at det er
fordi at der er så meget fosfor i vore fjorde? Hvis ikke
generationer før os hvert år havde udledt 0,9 kg fosfor pr.
personenhed til vandmiljøet, havde kvælstof været uden
betydning?

 

Da vi ikke fik svar rykkede vi
igen og så kan det nok være at miljøministerens spindoktorer trådte
i funktion. Flere medier ringede pludselig til mig for at spørge om
min indstilling til randzoner og dagen efter var indkørslen fuld af
biler med tv-logoer på. Man tog billeder af min traktor, der kørte
ude midt i marken, og jeg svarede beredvilligt på spørgsmålene,
idet jeg naturligvis sagde, hvad jeg stadig mener: At
randzonelovgivningen er helt hen i skoven, et angreb på den private
ejendomsret og desværre uden nævneværdig miljømæssig værdi, hvilket
ministeriets egne eksperter på Aarhus Universitet bekræfter.
Heldigvis sagde jeg dengang, at ministeren har udnævnt et fjumreår
for landmænd, idet kort og vejledning er totalt uoverskuelige.
Ligeledes havde fødevareministeren opfordret til, at man skulle
bruge sin sunde fornuft, hvilket jeg syntes var en fremragende ide,
da ingen ved deres fulde fem ville lave randzoner.

 Efterfølgende blev BL
erklæret uønsket til vandkonferencen, og så var ministeren jo
behageligt fri for at svare på spørgsmålene eller risikere, at vi
på konferencen havde stillet endnu flere ubehagelige
spørgsmål.

Således mine herrer, er det endnu en gang bevist at H.C.
Andersen ikke har levet forgæves med sin historie om fjeren der
blev til fem høns. Efterskrift til konferencen blev, at fru Auken
forlod mødet efter fire timer, da SF skulle have ny formand og
mødet blev ledet af Søren Søndergård Kjær, en af de mest
manipulerende embedsmænd i ministeriet, som har været en af dansk
landbrugs hovedmodstandere. Vi har offentligt, med navns nævnelse,
gjort opmærksom på, at flere i miljøministeriet har politiseret,
derfor er de nu ikke mere ansat i ministeriet —— Det er jo
ubehageligt når man i mange år har kunnet operere i det skjulte og
pludselig bliver trukket frem i lyset.

Jeg kan således efterfølgende
konstatere, at en landmand, der ikke har lavet noget ulovligt, men
blot påpeger, at han ikke vil følge en ulovlig lov, kan stemples i
det offentlige rum, hvorimod en minister, der bliver tvunget til at
fjerne en ulovlig lov af Folketingets Natur- og Miljøklagenævn blot
konstaterer, at så må vi have fjernet nævnet og derefter lystigt
regerer videre med sit ministerium, rigt besat af magtfulde
embedsmænd, ansat i hendes onkels tid.———- Der er forskel på
folk.

 

Den omvendte verden

Set fra BL´s side har vi i det store hele velmenende politikere,
der yder det, de kan. I en verden hvor pressen har utrolig magt og
alle har en mening om alting, er en politiker frygteligt belastet,
da der hele tiden står journalister med mikrofoner og spørger: Hvad
er din mening og hvad kan du gøre og har du tænkt på
konsekvenserne? Det gælder små lokale sager, det gælder nationale
spørgsmål, ja selv internationale problematikker skal en politiker
have paratviden om. Samtidig kan politikere ikke altid stemme efter
overbevisning, da partidisciplinen er stenhård ogvigtigst af
alt for en politiker
Man skal genvælges.
Derfor ender det mange gange med, at politikere bliver
sagsbehandlere af lokale problematikker for at sikre genvælgelsen,
dette gælder også ministre. Samtidig kan embedsmændene så roligt
drive politik uanset og uantastet, hvilket parti der er ved
magten.

Efter min mening er de mennesker, der styrer
landbrugspolitikken, embedsmænd i berørte ministerier, totalt uden
faglig viden og heller ikke er interesseret i denne viden. Fakta er
for dem ligegyldige, derfor bliver vores erhverv belastet og
belemret med vanvittige love, til stor gene for dagligdagen,
økonomien og i den sidste ende samfundsøkonomien.

 

Et enkelt parti skiller sig dog markant ud fra de
andre

Et nyt parti, LA, har set dagens lys og det er, som vi alle ved,
rart at se tingene med nye øjne. Endvidere har et nyt parti også
den fordel, at de ikke er bundne af tidligere tiders aftaler og
bindinger. BL har haft meget kontakt med LA og har i LA fundet
nogle politikere, der fordomsfrit ser på problematikkerne. Vi må
konstatere, at LA er det eneste parti, der ikke har stemt for love
mod landbruget. LA kan man stole på.

 

Økonomiske eksperter vildleder 

At økonomer fra Fødevareøkonomisk Institut og det
Økonomiske Råd kan bagatellisere de økonomiske tab ved for eksempel
randzoner til at være tæt på 0 kr., er udtryk for en syg kultur i
de to institutioner. De gennemgående økonomer i de sidste 10 års
arbejde med vandplanerne har været Brian H. Jacobsen, Johnny
M. Andersen og Jesper S. Schou. Disse økonomer har misbrugt vores
tillid til de to institutioner og ikke fulgt ministeriernes
vejledninger om samfundsøkonomiske konsekvensberegninger og dermed
medvirket til at vildlede folketinget, regeringen og
kammeradvokaten.

Det er utilstedeligt, at
institutioner, som skulle arbejde for samfundets bedste ved at
komme med upartiske og regulære beregninger baseret på faglighed og
redelighed, på denne måde går et politisk ærinde til ubodelig skade
for landbrugserhvervet og dermed nationen. BL vil gøre sit yderste
for at drage disse mennesker til ansvar for deres
usandheder.

Også på det biologiske område er
der såkaldte eksperter, der vildleder. Professor Stiig Markager fra
DMU, nu Aarhus Universitet, lader sig ikke forvirre af fakta og ny
viden. Som nok den mest brugte af pressen citeres han igen og igen
for det samme: Kvælstof er problemet, det er landbrugets skyld og
50.000 tons kvælstof fjernet fra de danske farvande er løsningen på
alt ondt her i livet.

Professor Stiig Markager burde
forholde sig til realiteterne og erkende, at fakta er ændret
radikalt siden han blev uddannet som Cand.scient. i biologi 1987
for senere at blive udnævnt som professor i 2011 i marin økologi og
biogeokemi ved Afdeling for Marin Økologi ved Danmarks

Miljøundersøgelser (DMU) …

 Kom op til nettet Stiig
Markager og forhold dig til fakta, det vil klæde dig og den
institution, du repræsenterer.

 

Nye
retssager

I forlængelse af vores stævning af vandlovene blev bestyrelsen
rådet af vores juridiske eksperter til at stævne
Fødevareministeriet og NaturErhvervstyrelsen for de allerede
fungerende gødningslove, idet disse love er klart i strid med EU’s
regler.

 Begrundelsen er
flg.:

Hvis en dommer skal tage vores argumenter om, at
gødningsreglerne i vandplanerne er katastrofale for dansk landbrug
alvorligt, så er vi også nødt til at gøre opmærksom på, hvorledes
de igangværende regler alvorligt påvirker landmandens økonomi og
skævvrider konkurrenceforholdet i forhold til de lande, vi måler os
med.

Der var ingen vej udenom. Alle
måtte igen arbejdstøjet, da det ikke kunne gå hurtigt nok. Samtidig
måtte vi lægge øre til, at nu gik BL ind og beskyttede lovbrydere,
også fra vores egen medlemsskare. Vi pointerede så, at det var i
alles interesse, vi arbejdede og vi oveni købet havde formået at få
nogle af de såkaldte lovbrydere med ind i sagen som frontløbere til
betaling af en god del af omkostningerne. Senest har vi også her
søgt om opsættende virkning for at sætte kammeradvokaturet under
maksimalt pres. Også i denne sag blev vi klogere og klogere.
Faktisk har vi undret os over, hvorfor vi i alverden ikke har
reageret noget før på disse urimeligheder. Vi er kommet til den
forfærdelige konklusion, at kravet om at begrænse kvælstof har det
skjulte formål at:

  • begrænse landbrugsproduktionen
  • fjerne landbrugets betydning fra samfundsøkonomien
  • skaffe mere “natur” og mindre kultur

 

Jeg må minde om, at dansk landbrug står for 68,5 procent af
nettovalutaindtjeningen i 2012 og hvis vore modstandere får held af
deres ovenstående projekt, så vil det altså kræve, at Danmark
bankes tilbage til stenalderen, og vi begrænser befolkningen
tilsvarende. Landbrugsarealet i Danmark har aldrig, i nyere tid,
været mindre end nu. Det, der fjerner det meste natur, er byerne,
motorvejene og industriarealerne. De har fjernet mere end 600.000
hektar siden 1930’erne

 

Vandplaner
ugyldige

Den 4. december 2012 kender Folketingets Natur- og
Miljøklagenævn vandplanerne ugyldige. Begrundelsen er den korte
klagefrist på 10 dage. Realiteten er naturligvis, at 4,8 kg saglige
argumenter, samt andre stævninger, kunne gøre selv den mest
hardcore naturembedsmand blød i knæene. Som før omtalt søgte
miljøministeren at lave kommissionens kendelse om. Jeg forstår
hende godt. Det var da også frækt at lade demokratiet råde i så
magtfuldt et ministerium. Nu har man i to generationer Auken kunnet
gøre, hvad man ville, hvorfor skal der så laves om på det?

BL’s stævning omhandlede samtlige
4000 medlemmer og havde udover vandplanerne også
vandløbsvedligeholdelse samt randzonerne og efterafgrøderne med
under en hat. Vores stævning blev selvfølgelig opretholdt og for at
sikre, at randzonerne ikke pludselig smuttede for os, har vi her i
det nye år stævnet specielt for randzonerne mod
Fødevareministeriet. Denne gang stævnede vi ved retten i København.
Det var de vist glade for ved Retten i Hjørring, de andre
stævninger var nemlig indleveret i formandens retskreds.

Efter man ved retten i Hjørring
havde studeret de mange sider i de første to stævninger, sendtes
disse videre til Vestre Landsret, hvor det videre retsforløb nu
finder sted.

 

BL set udefra

Det er klart, at når en ny organisation, der på tre år går fra 0
til over 4000 aktive landmænd, opstår, giver det bevågenhed. Ikke
mindst når vi har den frækhed ikke alene at påstå, men også bevise,
at: 

  • viden er blevet hemmeligholdt
  • embedsmænd politiserer
  • der er lavet forlig uden smålig skelen til faktuel viden
  • egne organisationer har solgt landmænd på forligets alter.

 Efterfølgende har vi
stævnet flere ministerier samt vist, at vi sagtens kan undvære at
gå på de bonede gulve og vi i og for sig er ligeglade med at nogen
stjæler æren, bare vi får ret !!

Ja, så skaber det undren. Det giver modstandere politisk, og
desværre også i egne rækker. Det accepterer vi naturligvis, vi
bliver bare ved at fortælle sandheden igen og igen og igen. Dette
har i hvert fald medført, at alle kender os i ministerierne, de
grønne organisationer, partierne, landbrugspressen og de store
dagblade. Og hvad det juridiske ikke kan vinde for os, satser vi på
pressen kan.

 
Status 31/12-12
er:

4080 medlemmer spredt over hele landet. Dette medlemstal har
naturligvis medført at vores stabsfunktion har måttet øges. I sin
tid, da vi startede op, havde vi den ambition at have en
deltidsleder til at varetage bogholderiet. Vi har måttet oprette et
helt kontor hos vores direktør og har nu: 

  • Sekretariat med direktør
  • Bogholderi
  • 2,5 journalist
  • 1 jurist

 

Kontoret har fire prioriterede spor, der følges nådesløst. Disse
er 

1. et fagligt, som I alle kender

2. et politisk, som vi hele tiden prøver at gøre bedre.

3. et juridisk, som vi i år har intensiveret og derfor nu har
husjurist til hjælp for direktøren

4. et menneskeligt, som specielt vores kvindelige journalister
varetager.

 

Selv om vi har målsætninger og strategier, må vi indrømme, at vi
er styret af udefrakommende faktorer, ikke mindst vores retssager,
som fylder utroligt meget. Det er dog vigtigt for os, at andre
opgaver ikke nedprioriteres. Det faglige må ikke gå tabt.

Det er også klart, at med en så
voldsom aktivitet, som vi har, er der opstået økonomiske
udfordringer. Man får ikke 10 retter mad for to kroner og skal man
føre sager mod staten, er man nødt til at have den absolutte bedste
juridiske bistand. Derfor har vi også i årets løb måtte hæve vores
kontingent til 2400 kroner, hvilket der heldigvis har været stor
forståelse for, ja faktisk er det blevet bifaldet.

Nu er det jo således, når man
skal starte retssager op med så store grundlæggende undersøgelser
og arbejde, som vi har måtte, så ligger hovedparten af
omkostningerne naturligvis i starten. Derfor måtte vi sidst på året
også erkende at vores økonomiske råderum var formindsket. Vi
anmodede derfor medlemmerne om at komme med et bidrag til
retssagerne. Det skulle set fra ledelsens synspunkt ikke være
økonomien, der satte begrænsningerne for succesen. Resultatet af
denne anmodning var flot, store og små beløb kom på kontoen og jeg
vil her gerne takke de mange medlemmer, der har ydet bidrag, nogle
endda mere end én gang. Vi anmodede om et bidrag på 25 kr./ha (et
ringe beløb i forhold til de katastrofer, vi kunne afværge). Det er
vores indtryk, at det var de mest trængte, der ydede mest. Tak for
det. Til de jordbesiddere, der endnu ikke har nået at fået
indbetalt på vores retshjælpskonto, kan jeg oplyse at beløbet er
fradragsberettiget og kontoen med glæde modtager disse
bidrag.

 

Landbruget uden BL

Hvad har medlemmerne så fået ud af de penge, de har investeret i
BL?

 Hvis vi ikke havde været
her, ville Grøn Vækst (GV) havde været gennemført, hvor man skulle
fjerne først 9000 tons kvælstof, derefter 10.000 tons kvælstof – et
urealistisk og umuligt mål.

 Vandplanerne var blevet
gennemført med 7200 km. vandløb, uden vedligeholdelse og dermed
begyndende forsumpning.

 Og ingen ville have løftet
så meget som et øjenbryn over en randzonelov, der, ud over næsten
manglende miljøværdi, ville have medført offentlig adgang på kryds
og tværs af vore ejendomme.

 Sidst men ikke mindst var
den sidste værdighed taget ud af den danske landmand, idet man fra
centralt hold ville bestemme, hvad man skulle 
 og hvor man skulle 
 og om man måtte gøde og hvornår det
evt. skulle gøres.  20 års usandheder om erhvervet ville have
fortsat med uformindsket styrke.

 Hele lov komplekset GV var,
på det tidspunkt BL skabtes, en realitet bakket op af landbrugets
hovedorganisation med Ny GV

 Pressens tone i
miljødebatten og forståelsen i den danske offentlighed har ændret
sig markant i den senere tid. Offentligheden er ved at få øjnene op
for, at erhvervet har været urimeligt behandlet i mange år og at
Danmark ikke kan eksistere uden fødevareerhvervene. Man kan ikke
leve af at administrere hinanden, der skal produktion til. Danmark
er et landbrugsland.

 Vi har lært meget i det
forgangne år, og der er meget, vi i ledelsen kunne have gjort
bedre, men i kraft af den store opbakning vi har fået fra jer
medlemmer, har vi kunne korrigere igennem det politiske land. Det
at flytte den danske miljøpolitik er som at puffe en snebold op af
et bjerg, bolden bliver større og bjerget stejlere og tempoet
bliver naturligvis langsommere, vi står nu lige under toppen og
skubber som gale og mine damer og herrer nu spænder vi musklerne og
øger intensiteten, bolden får det sidste skub over toppen – det
skal lykkes. Aldrig før har det grønne tyranni mødt stærke
beslutsomme landmænd stå sammen og forlange, at de skal behandles
som et respekteret erhverv, der yder enormt til samfundets bedste.
Vi vil behandles juridisk og fagligt korrekt, det står ikke til
diskussion og BL tager de kampe og de omkostninger, det måtte
kræve.

 

Optimalt landbrugsland

Danmark ligger i verdens bedste landbrugsområde. Klimaet gør, at
vi for det mindste input får det største output. Flere end en
milliard mennesker sulter i verden, og derfor vil det være fatalt
at nedsætte landbrugsproduktionen. Tager man 1 hektar landbrugsjord
ud af drift i Danmark, skal den erstattes af 3-7 hektar natur et
andet sted i verden. Det vil da være fuldkomment tosset.

I alt for mange år har man i den
danske landbrugspolitik fokuseret mere på begrænsninger i stedet
for muligheder. Var det ikke på tide, at det hele blev vendt på
hovedet? Vi skal simpelthen tilbage til godt gammeldags
landmandsskab, hvor det faglige er det bærende og hvor danske
landmænds kreativitet og arbejdsvillighed vil kunne yde det
utrolige.

Vi skal have fjernet alle de
udokumenterede indgreb, vi har, og vi skal have stoppet alle de
udokumenterede indgreb, der er på vej. Eventuelle begrænsninger
eller indgreb skal alle være beskrevet og fagligt begrundede.
Skulle man fra det offentlige ønske noget på et udokumenteret
grundlag udokumenteret, skal dette naturligvis fuldt
erstattes.

Et fromt ønske ville også være at
få fjernet det kæmpe bureaukrati, vi alle er omgivet med.  Pt.
er der tre kontrollanter for hver landmand. Det er ikke rimeligt,
det er voldsomt tidskrævende og direkte destruerende for
arbejdsglæden.

 

Vision 2013

BL vil arbejde for en ny miljøregulering af erhvervet – en
regulering, der er baseret på fakta og faglighed

BL vil fortsat bibringe medlemmerne så meget aktuel viden, som
det er os muligt

BL vil arbejde på, at dansk landbrug igen bliver et stolt og
respekteret erhverv. Vi vil være så tæt på vores medlemmer, som
overhovedet muligt.

BL vil gennemføre de retssager, vi har sat i gang, således
retfærdigheden sker fyldest

BL´s grundholdning er, at gældende regulering skal være total
juridisk og faglig korrekt

 

Nye
opgaver

Vi ved, at nye store opgaver står for døren, snebolden skal have
det sidste puf. BL vil gennemføre den opgave, vi har påtaget os, og
det kan vi gøre, fordi medlemmerne yder en fantastisk opbakning. De
lokale kræfter, der arbejder rundt omkring i landet, flytter hver
eneste dag snebolden i den rigtige retning. Vi ved også i ledelsen,
at når vi beder om hjælp, så får vi det. Eksemplet: Da vi bad om
økonomisk hjælp, kom I straks til undsætning, mange med endda store
donationer ofte fra folk, der har svært ved at undvære det.

I det daglige får vi stor
opbakning og mange venlige bemærkninger, der gør, at vi kan holde
humøret og energien intakt.

Ikke mindst på kontoret er
presset ofte umenneskeligt, og jeg vil gerne her takke
medarbejderstaben med Vagn Lundsten i spidsen, for deres kæmpe
indsats i året der er gået.

Vi har en meget flad
organisation, hvilket gør, at samtlige i bestyrelsen involverer sig
i arbejdet. Det gør så, at vi næsten alle er i daglig kontakt med
hinanden, derfor er hele bestyrelsen altid i arbejdstøjet. Som
formand vil jeg gerne sige tak, fordi der aldrig har været rysten
på hånden. Vi ved, hvad vi vil ,og vi støtter hinanden i
bestyrelsen – Tak skal I have.

Den flade organisation gør også,
at selvstyregrupperne og endda enkeltmedlemmer har ret frie hænder,
når blot de hele tiden følger BL’s linje og orienterer ledelsen.
Det er en fantastisk entusiasme, der bliver vist fra rigtig mange
sider og dette resulterer i, at BL flytter et kolossalt læs på kort
tid. Vi vil sammen sikre dansk landbrugs fremtid.

Af Flemming Fuglede Jørgensen,
formand Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

Flemming og forsamlingen 7 marts

Generalforsamlingen 7. marts 2013
Lillebæltshallerne, Frederecia.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen