Få nye pesticider i grundvandet

Nye former for pesticider viser sig sjældent i grundvandet. Det er pesticider, der i mange år har været forbudte og ikke har været brugt i landbruget, der dukker op i prøverne. Alligevel er det for tidligt at juble, mener en af landets førende eksperter i vandkvalitet.

En analyse fra Videncentret for Landbrug viser, at 18 pct. eller
602 boringer af de 3.386 boringer, der blev taget ud af drift
mellem 1999 og 2008, havde for højt et niveau af pesticider. Men i
kun cirka fire pct. af boringerne, har der været fund af
pesticider, der i dag er godkendt til anvendelse i landbruget. Det
svarer til at 24 boringer blev lukket på grund af lovlige
pesticider. De resterende lukkede boringer har alle indeholdt
pesticider, som er forbudte og derfor ikke længere anvendes.

At der bliver fundet få af de lovlige pesticider i prøverne
viser ifølge professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU flere
ting.

“Det afspejler jo, at man regulerer, så hvis man finder et stof
og erkender, at det er et problem, så forbyder man det og tager det
ud af produktion”, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Alligevel mener professoren fra DTU, at det er for tidligt at
juble.

“Hvis en vandprøve i en boring er ren for de stoffer, vi bruger
i dag – så er det fint. Men det varer jo 30 år, før det kommer
derned. Så det svarer lidt til, at man sidder ved en å og sige, at
der ikke er forurening her, selvom der er hældt rødt farvestof ud
to kilometer længere oppe”, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Det vand, vi drikker i Danmark er typisk 30-50 år gammelt
grundvand. Det vil sige, at det kan være regnvand, der faldt helt
tilbage i 1960’erne, som kommer ud af vores vandhaner. Derfor er
det også forurening fra stoffer, som vi brugte i Danmark dengang,
der viser sig, når vi kontrollerer vandet i boringer.

Lige mellem land og by
De lukkede boringer ligger jævnt fordelt mellem land og by. Der er
44 pct., som ligger i bymæssige områder, 31 pct. er i dyrkningsbare
områder, syv pct. er på gårdspladser, og de resterende 18 pct. er
på naturarealer, områder med skov, industriarealer og
sommerhusgrunde.

Man kan dog ikke gå ud fra, at den forurening, der er under et
areal, kommer derfra. Grundvand kan bevæge sig meget langt under
terrænet.

“Man kan ikke kigge på en boring på et naturareal eller mark og
sige, at den afspejler, hvad der er kommet på arealet lige
ovenover. Det kan jo meget nemt være, at det vand man har pumpet op
faldt som regn og begyndte sive ned i jorden mange kilometer væk”,
fortæller Hans-Jørgen Albrechtsen.

Han forklarer, at regnvandet løber lodret ned til det rammer
grundvandsspejlets overflade, og derefter løber det mere eller
mindre vandret mod det laveste sted grundvandet ligger.

Skurken aldrig brugt i landbruget
Det er meget forskelligt, hvor stor risiko der er for, at et
pesticid trænger ned til grundvandet. Det afhænger af, i hvor høj
grad det binder sig i jordlagene. Forskerne ved i dag mere om,
hvilke pesticider der når ned til grundvandet. Hvor det tidligere
var let at få godkendt et pesticid, så skal det i dag gennem en
række undersøgelser. Både i laboratorier og på forsøgsgårde hvor
man driver almindelige landbrug og så tester, om pesticiderne
binder sig i de øverste jordlag eller trænger ned mod
grundvandet.

Det er især pesticidrester fra midlet dichlobenil, populært
kaldet BAM, der bliver fundet i boringer i dag. Det blev forbudt i
1997 og er et produkt, der aldrig har været anvendt i landbruget.
Det slår alle planter ihjel, så det er blevet brugt på steder som
gårdspladser, fortove og indkørsler. Alligevel er det også blevet
fundet under landbrugsjord.

“Vi ved konkret, at det kan være landsbyer, der har brugt det på
fortove og sådan noget andet for at holde ukrudt væk. Det kan også
ligeså godt være en privat husejer, der har strøet det i sin
indkørsel. Jeg er også ret overbevist om, at der er mange landbrug,
der tilbage i tiden brugte det til at holde rent omkring bygninger.
Men det har ikke noget med landbrugsproduktionen at gøre. Det har
bare noget med at bruge pesticider til at holde ukrudt nede,”
fortæller Hans-Jørgen Albrechtsen.

Så den BAM, der bliver fundet under landbrugsjord, er altså
løbet hen under markerne andre steder fra.

Af Jens Sillesen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen