Spildevand som kilde til gødning og energi

Mens vi i Danmark ser på spildevand som et affaldsprodukt, så ser man i Enköping i Sverige på spildevand med helt andre briller. Her er spildevand ikke bare spild. Tværtimod er det en ressource.

I Enköping Kommune – en lille time nord for Stockholm i Sverige
– har kommunen, egnens kraftvarmeværk og en håndfuld lokale
landmænd indledt et uortodokst samarbejde i forsøget på at indføre
nye og mere bæredygtige løsninger til rensning af kommunens
spildevand.

 Samarbejdet startede i det små, men har i dag har udviklet
sig til et fuldkomment koncept,Enköping Konceptet, og et lokalt
økosystem, hvor spildevand og slam fra både ejendomme i det åbne
land samt det lokale rensningsanlæg bliver genbrugt som gødning på
marker med energiafgrøder. Siden bliver afgrøderne, der består af
forskellige typer af pil, brugt som brændsel i kraftvarmeværket,Ena
Energy, der leverer varme og strøm til kommunens
indbyggere. 

 En spildevandsmodel med flere fordele

“Da vi traf valget for næsten 15 år siden, var vi en situation
hvor myndighederne krævede, at vi reducerede udledningen af
kvælstof fra de mindre byers spildevand. Og det ville koste omkring
30 millioner svenske kroner at udbygge det eksisterende
rensningsanlæg. Vi fik i stedet lov at bevise, at vi kunne præstere
de samme resultater med vores egen metode, der kun kostede en
tredjedel,” siger Ulf Hallberg, miljøchef i Vand- og
Affaldsafdelingen i Enköping Kommune til Bæredygtigt Landbrug.

Spildevand køres ud i pilemarken
 I Enköping spredes spildevand og slam i pilemarken ved
hjælp af store slanger.

 

Der er penge i skidtet 

I Enköping Konceptet renser fire lokale landmænd samt
pileplantagen ved Nynäs Gård Energy Plantation spildevand eller
slam fra 6.000 husstande i det åbne land. Dertil renser de fem
enheder godt 25 procent af spildevandet fra det lokale renseanlæg,
svarende til spildevand fra et par tusinde husstande. Landmanden
betales ca. 80 svenske kroner per kubikmeter spildevand, han
aftager. Til sammenligning betalte en dansk forbruger i 2011 i
gennemsnit 53,23 kroner per kubikmeter afledt spildevand.

Nye tanker

Og det er ikke blot nye løsninger men også nye tanker, der er
resultatet af det utraditionelle samarbejde mellem de tre parter.
For selvom ideen til at starte med var, at skåne vandmiljøet og de
indre farvande (som ex. søen Mälaren og Østersøen) for udledning af
fosfor og kvælstof, så blev tanken om at bevare spildevandets
livsvigtige nærringsstoffer hurtigt en forudsætning for
samarbejdet.

 “Vi har jo brug for både kvælstof og fosfor. Og hvis vi
bare renser, så lader vi jo efterfølgende kvælstof forsvinde op i
den blå luft som gas. Men vi kan jo bruge kvælstof og fosfor i
jorden, og få planter til at gro,” forklarer miljøchefen.

 Med Enköping Konceptet ser man på nærringsstofferne – især
fosfor – som knappe ressourcer, som det er værd at værne om og
gemme til fremtidig brug. Det gælder derfor ikke længere om blot at
lede spildevand af vejen til store centrale rensningsanlæg, der
helt fjerner nærringsstofferne (samt miljøfremmede stoffer m.m.)
fra vandet, inden det igen sendes tilbage i cirkulation. Tværtimod,
så er ideen nu, at nærringsstofferne bevares og gives tilbage til
jorden.   

 “Metoden betyder, at vi kan udnytte nærringstofferne i
spildevandet mere effektivt. Det er ikke som i en konventionel
rensningsproces, fordi vi i det her tilfælde ikke ønsker at fjerne
nærringsstofferne. Tværtimod ønsker vi at bevare dem for at kunne
give næring til planterne,” forklarer Ulf Hallberg.

                 
         

Landmanden som hjælper

I Enköping betyder konceptet, at fire landmænd samt
energiplantagen Nynäs Gård i dag aftager kommunens spildevand fra
både septiktanke og rensningsanlæg, der efter et år i
opsamlingsbassin og mikrobiologisk forrensning ledes tilbage på
landmandens marker, hvor energiafgrøder som forskellige typer af
pil benytter vandets nærringsstoffer til at vokse. Pilen bruges
siden som energi i kommunens kraftvarmeværk, og den fungerer
samtidig som et levende biofilter og er især god til at binde
giftige tungemetaller og cadmium, der skader miljø og natur.

 “Den faktiske proces handler om rensning. Og når det
organiske materiale er bundfældet, sker det primært ved hjælp af
solen og mikroorganismer. Det er som sagt ikke som i en
konventionel rensningsproces, hvor man fjerner nærringsstofferne.
Så landmanden gør egentlig ikke så meget, når det kommer til selve
renseprocessen. Han bidrager med jord til de store bassiner og
pilemarkerne, og han sørger for at spildevandet bliver kørt på
markerne en eller to gange om året,” fortæller Ulf Hallberg.

 Selve pilene høstes hvert tredje år og omsættes herefter
til varme og elektricitet til flere tusinde af kommunens
indbyggere.

 Spildevandslagune med traktor Spildevandet opsamles i store
laguner.

 

Kommunen kontrollerer

Selvom landmændene er centrale spillere i Enköping-konceptet, så
er der dog stadig elementer i processen som udelukkende tilfalder
kommunen.  

 “Inden spildevandet bliver udledt til markerne
kontrollerer vi, at det ikke indeholder nogen skadelige
mikroorganismer, som f.eks. parasitter, bakterier osv. Vi
kontrollerer også indholdet af nærringsstoffer og tungmetaller, som
regulerer udbytterne,” forklarer Ulf Hallberg, der har oplevet
flere positive tilkendegivelser i forbindelse med konceptet.
  

 “Myndighederne, som det svenske EPA (det svenske
Naturvårdsverket, som svarer til den danske Naturstyrelse, red.)
kan lide vores løsninger og refererer ofte til os som et godt
eksempel,” fortæller Ulf Hallberg og fortsætter:

  “Vores system er stadig ret unikt i Sverige. Men der er
andre aktører, som praktiserer dele af vores model eller lignende.
Jeg kender til flere eksempler, hvor landmænd spiller en vigtig
rolle i bæredygtige løsninger, f.eks. i biogasproduktion eller i
processer, hvor spild- og affaldsprodukter igen bliver til
ressourcer,” slutter Ulf Hallberg. 

Pilen høstesSpildevandet giver næring til
pilemarken.
 
 

Den totale volumen af spildevand fra det åbne land udledt til
landmændenes marker er ca. 20.000 m3 per år. Dertil kommer
spildevandet fra rensningsanlægget, hvor pileanlæggene renser godt
2.000 m3 per dag. I hele sæsonen er det godt 170.000 m3. Den totale
mængde spildevand, der renses i markerne hvert år er ca. 3.900.000
m3, hvilket svarer til at 4,4 procent af kommunens spildevand og
slam renses i systemet.

 Enköping Kommune fik i 2009 den svenske spildevands-
og genbrugspris for Enköping Konceptet, hvor næringsstofferne
fosfor og kvælstof tilbageføres til dyrket jord. I
Enköping-modellen ledes årligt 45 tons kvælstof og 7 tons fosfor
tilbage til jorden.

Fakta: Fosfor i jorden

I Sverige anser man fosfor som en begrænset ressource, som skal
gemmes til fremtidig brug. Ifølge svenske miljømål skal mindst 60
procent af al fosfor i spildevand derfor tilbageføres til dyrket
jord inden 2015. Minimum halvdelen af dette skal tilbageføres til
landbrugsjord.

 


Læs mere om spildevandsudfordringerne ved at klikke her

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen