Landmand: Kun jura kan stoppe randzonerne

Mens dansk landbrug venter på næste nyt i føljetonen om de omdiskuterede vandplaner, udsendte fødevare- og miljøministeriet for nylig en fælles pressemeddelelse. Her slår de fast, at randzonerne består. Derfor stævner medlemmerne af Bæredygtigt Landbrug nu staten.

Mens fødevare- og miljøministeriet i disse dage regner på,
hvordan man taber mindst mulig ansigt i fadæsen om aflyste
vandplaner samt hvilke virkemidler, man stadig ønsker skal være en
del af planerne, når de sendes ud i en ny høringsrunde formentlig i
februar, ja, så har også danske planteavlere den store lommeregner
fremme.

For efter et halvt år med randzoner, er det klart, at der ikke
kun er tale om det direkte tab i marken.

Randzonerne, som ifølge fødevare- og miljøministeriet,
består i de fremtidige vandplaner, er en bekostelig affære, og
trækker langt flere tab med sig, end hvad man umiddelbart skulle
tro.

Det mærker landmand og planteavler Asger Møller Madsen fra
Brovst nord for Limfjorden. I mere end femogtyve år har han lagt
sit arbejde i marken og dyrker i alt 360 hektar med hvede i det
drænede område. Jorden tæller mere end 30 kilometer kunstigt
anlagte kanaler, der tilbage i tid blev anlagt med det formål at
dræne og aflede vand i et område, der ellers ikke ville være egnet
som landbrugsland.

Asger Møller Madsen

“Hvis ikke vi får randzonerne væk, så mister vi – og ikke mindst
den kommende generation af landmænd – tilliden til de langsigtede
investeringer i landbruget. Du risikerer jo bare, de kommer og
siger, at du skal overgive din jord,” lyder det fra Asger Møller
Madsen, der for hans bedrift og vedkommende må vinke farvel til
ikke mindre end 28 hektar og et par millioner i tabt værdi på
landbrugsjord.

“28 hektar. Det er jo en mindre bondegård på næsten et halvt
hundrede tønder land. Og man kommer bare og siger, den tager vi
bare fra dig, og så må alle andre bruge den, som om det var deres
egen,” lyder det fra landmanden, der foruden milliontabet kan se
frem til at skulle bekoste yderliggere et par hundrede tusinde
kroner til forpagtning af mere jord, hvis produktionen på 2.800
tons korn om året skal bestå.

Til gengæld slipper Asger Møller Madsen – modsat mange af sine
kolleger – for at etablere nye harmoniarealer, der ellers medfører
store afledte udgifter for danske kvæg- og svineavlere, hvis
dyretrykket skal opretholdes. Anslået koster det danske landmænd
med dyreproduktion godt 500 millioner årligt at kompensere for de
arealer, der med randzoneloven overgår til at være udyrkede zoner.
 

Grundloven ude af kraft?

Foruden jorden er det ikke blot småpenge, de randzoneramte
landmænd har udsigt til at miste.

“Det er et meget stort beløb, man tager fra landmanden, og
dertil skal der jo harmoniarealer oveni. For mange betyder det, at
de skal ud og finde mere jord for at kunne opretholde antallet af
dyr i produktion. Og hvor finder man det? Og hvis man kan finde det
overhovedet, skal der også betales en forpagterpris, som langt
overstiger det, som man kan opnå i kompensation. Foruden at du
formentlig skal ligge og fragte din husdyrsgødning langt. Så der
kommer mere arbejde og flere ulemper,” siger Asger Møller
Madsen.

“Dertil taber vi reelt et større beløb end selve hektarprisen,
for hele vores markstruktur bliver jo også ødelagt. Det er
fuldstændig galimatias. Og sådan er det hele vejen rundt. Du får jo
en masse små ubrugelige markstumper. De siger jo ikke, at det hele
skal tages fra én side, de ødelægger jo alle vores marker.”

Men en ting er pengene og den tabte fortjeneste. Det andet er
retsfølelsen. 

“I grundloven står der, at ejendomsretten er ukrænkelig. Men det
er som om, at man bare kan gøre med landmændenes jord, som det
passer en. Og det krænker mig dybt på min retsfølelse,” lyder det
fra Asger Møller Madsen.

Kun rettens vej tilbage

Justitia

Ifølge randzoneloven kan enhver landmand, der etablerer
randzoner søge om kompensation for den tabte jord. Taksten herfor
er enten 1.200 kr. eller 2.100 kr. pr. hektar alt afhængig af,
hvilken afgrøde man med randzonerne mister. Det er langt under det
beløb, de fleste landmænd kan høste ved afgrøder og derfor ikke et
tilbud, som Asger Møller Madsen har tænkt sig at benytte sig
af.

“Det med randzonerne er lavet så giftigt. For man har jo lavet
hele pakken, så man selv skal fortælle, hvilke kanaler, der er
bræmmer på, og hvilke man vil søge kompensation til. Og hvis man
har søgt om at få kompensation for sine randzoner, så har man selv
lavet en frivillig aftale, og der skal ikke en særlig skarp dommer
til at sige; det har du jo selv aftalt. Du har selv aftalt prisen.
Og kompensationen er yderligere så lille, at den er rent symbolsk.
Desuden er den jo kun lovet i tre år. Herefter overgår arealet til
naturarealer, og så taber du jo både din støtte og din
kompensation, ” siger Asger Møller Madsen, der ønsker loven
afskaffet hurtigst muligt.

I det hele taget har Asger Møller Madsen ikke meget tillid til
loven.

“De love man laver, er ikke indenfor rammerne af almindelig jura
længere. For når man har en lov, der hedder vandplanerne, der
siger, at man vil give en kompensation for randzonerne, hvorefter
man laver en anden lov, der siger, at pga. at der nu er etableret
kompensation, så kan man lave en lov omkring randzonerne. Når så
kompensationen er væk, selvom det var en forudsætning for
randzonerne, så skulle man jo også synes, at loven ville falde væk.
Det er det samme, som at sige man køber et stykke jord, forudsat at
man vil betale for det. Når der så er skrevet under på skødet, så
siger man; nej, vi vil ikke betale for det alligevel,” siger Asger
Møller Madsen, der havde håbet, at december måneds farvel til
vandplanerne også var et farvel til randzonerne.

“Miljøministeren kunne jo godt have taget randzoneloven af
bordet eller i det mindste taget den op i Folketinget igen, da
vandhandleplanerne blev annulleret i december. Så kunne man have
kommet ud af hele misæren uden at tabe ansigt. Men det gjorde man
ikke. Og når man ikke benyttede lejligheden til at komme ud af det
med æren i behold, så tyder det jo på, at randzonerne skal bestå,”
lyder det fra landmanden, der som følge heraf glæder sig over
Bæredygtigt Landbrugs stævning af staten for implementeringen af
randzoneloven.

“Jeg tror kun det er juraen, der kan stoppe denne her politik.
Vi kommer ikke videre uden rettens vej. Og den lov skal bekæmpes
med alle midler,” slutter Asger Møller Madsen.

Bæredygtigt Landbrug har netop lavet nye beregninger for, hvad
randzonerne koster dansk landbrug, når også harmoniarealer lægges
til. Samlet set beløber harmoniarealerne sig til godt 500 millioner
om året. Læs mere om omkostningerne ved randzonerne her: Randzonerne
koster samfundet 7,7 milliarder kroner

Læs også: 
Retention ikke
medregnet i randzonerne

Læs også fødevareministeriets og miljøministeriets seneste
pressemeddelelse om vandplaner og randzoner på Miljøministeriets
hjemmeside

  Af Tina Krarup, Bæredygtigt Landbrug

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen